BEVAR MØLLEN VED STAMPEN

Oppe over Krudtmølleengen og Svenskevejen har jeg vandret og cyklet mange gange. Her inde i skoven, hvor musvågen dykker ned over enlige løbere for at forsvare sin rede, her lå Godthåb.

En hel landsby med 16 familier og et håndvæveri i 1848-1870erne.

I dag er stedet næsten umuligt at finde med mindre man er Geocacher eller arkæolog.

Billedhugger Stine Ring Hansen fra Rådvad fortalte mig om Godthåb. Hele tiden dukker nye spændende historier frem fra gemmerne, men altid ved et tilfælde.

Jeg har talt med mange mennesker omkring Stampen og Rådvad, men det er et fåtal, der har viden om det unikke naturområde, og den spændende lokal- og industrihistorie.

Det er derfor en oplagt ide at bevare huset ved Stampen og oprette natur- og kulturformidling. I kan læse mere her på: BEVAR MØLLEN I STAMPEN.

Fra Kyst til Kyst i Danmark

Kan I huske tv programmet fra Kyst til Kyst?

Det er ét af de bedste naturprogrammer, jeg har set fra en dansk tv-produktion. Smukke spændende naturscenarier, glemte historier, eventyr og hemmeligheder.

Nu kan CIA også lære noget nyt. I deres World Fact Book er Danmarks kystlinie angivet til at være 7314 km lang, men det er helt forkert 🙂 Den rigtige længde er 8750 km efter at de nye 1:10.000 kort er taget i brug.

Hvis man brugte et målebånd, ville kystlinien være endnu længere. Der eksisterer ingen internationale regler for, hvordan man måler en kystlinie. Man kunne måle uden om stenene på stranden, og den ville blive endnu længere.

I udsendelsen medvirkede to biologer, en historiker og en botaniker. De fortalte levende om alt, hvad der var at se og opleve langs kystlinien og i havet. Udsendelsen blev også filmet fra luften, og gav dermed en meget virklighedsnær oplevelse.

Hvorfor alt den snak om Danmarks kyster? Fordi jeg elsker at vandre langs havet, og fordi det er Danmarks vilde natur.

Vi har ingen bjerge i Danmark, men vi har det vidunderlige kig til havet.

Isefjorden og Holbæk fjord er små perler. Vandstanden kan variere meget, og engang imellem bliver vigene næsten tørlagt. Billederne er fra Holbæk fjord.

Lavvande ved Holbæk fjord

Lavvande ved Holbæk fjord

Lavvande ved Holbæk fjord

Lavvande ved Holbæk fjord

Lavvande ved Holbæk fjord

Lavvande ved Holbæk fjord

God tur derude og husk den gode madpakke 🙂

Paths

Det indlæg jeg lovede om min lange vandretur lader vente på sig 🙂
Jeg har fået ambitioner. Ja, I læste rigtigt.
En artikel fik mig til at læse en Ph.d-afhandling. Den skal jeg lige være færdig med først. Men det hele handler om stier. Derfor udgiver jeg billeder fra min sidste regnvejrstur mellem gravhøje, graner, stengærder og flammende bøgetræer.

DSC04556

DSC04575

DSC04576

DSC04573

DSC04579

En Våd Sok, Sankthansorme og Lyngby Åmose

Der er mange glade gæster, som besøger Mølleåen og Lyngby Sø i sommermånederne. De fleste har lejet en kano, og begiver sig afsted ud i den idylliske Mølleådal, men de færreste har nok besøgt Lyngby Åmose.

Åmosen er heller ikke nogen vildmark, men det er et smukt og interessant område, og med et areal på 50 hektar er det ét af Lyngbys største naturområder.

Vi gik tur her engang en sen sommeraften. Pludselig på stien foran os kunne vi se små lysende pletter, og vi vidste med det samme, at det var sankthansorme. Det var en utrolig spændende oplevelse.
Vi er også blevet jaget ud af mosen af myg, men det hører med, når der opereres med højmoselignende områder.

Jeg har fået en våd sok utallige gange, og det fik løberne også, jeg mødte forleden. Bliv iøvrigt på stien, eller du risikere at forsvinde, og blive helt væk, som Bøffen siger i Olsenbanden.

Hængesækken dækker store dele af mosens vandoverflade og skaber en illusion om en bund, du kan træde på. Hold dig altid til stierne. Mosen er bundløs, og derfor er det både ulovligt og farligt at færdes udenfor stisystemet, se her: ltk.dk

Det er her på den åbne hængesæk, at kæruld har gode betingelser. Kæruld har en helt særlig betydning for mig, for når jeg ser dem vugge i vinden, dukker fjeldsøer frem for mit indre blik. Især er der en bestemt fjeldsø i mit forrige indlæg, der ikke agter at fortone sig, gudskelov ❤

Sommervandring i Norge

Der er steder i naturen, som hjertet byder velkommen ind. Det kan godt være, at man har tænkt, wow! Der er flot her, men bagefter opdager man, at oplevelserne har gemt sig i sjælen.

Sådan har jeg det med området Gausdal Vestfjell, Huldreheimen og Jotunheimens Forgård, kært barn har mange navne.
Området ligger mellem Valdres og Gudbrandsdalen. Før jernbanen blev anlagt vandrede folk igennem området, når de skulle videre til Jotunheimen, deraf navnet Jotunheimens Forgård.

Theodor Caspari, en kendt norsk forfatter med tilnavnet fjeldpoeten, havde stærk tilknytning til området, og har således skrevet digtet, jeg afslutter mit indlæg med.

Mine billeder retfærdiggør slet ikke stedet, og nu er ideerne begyndt at dukke frem. En ny vandring i sommerferien og en hyldest i form af de bedste billeder, og beskrivelser jeg kan præstere, det er en velkommen udfordring.

Jeg har vandret hele området igennem på kryds og tværs, og nogle af billederne er på min vej mod Sikkilsdalen.

I 1884 skrev Walter J. Clutterbuck og James A. Lees, Three in Norway by two of them. Det er en rejseskildring om tre englændere, som tager på jagt og fluefiskeri i Norge.

Selvom de er beskrevet som snobber, har bogen overlevet flere generationer på grund af den gode humor. De rejser fra Oslo frem til Jotunheimen og kommer blandt andet gennem Sikkilsdalen.

Det er ikke sikkert, I orker at læse på engelsk, men tag alligevel et kig i e-bogen, og nyd de fantastiske billeder, der beskriver englændernes rejse:
Three in Norway

gausdal 09

gausdal 16

gausdal 33

gausdal 38

gausdal 56

Stå vakt om naturen
Af Theodor Caspari

Stå vakt om naturen! Slå angrepet ned!
Dem opp mot de hissige hjerner! –
La fjellvidda hvile i soldagens fred –
i dryss av de evige stjerner! –
Slå døgnets urolige røster med bann!
Lys fred på de tagale lier!
Gi Noreg et lysende “Ingenmannsland”
hvor skapningens herre tier! –

Et rike hvor rypa kan duke sin disk
i fred for den lurende snare,
hvor rugda kan tiske med vier og brisk
og orre fortro seg til hare. –
Hvor sneppa kan rede sin lønnlige seng
når avskjedens time er nære,
og heilo kan stemme sin sorgfulle streng
og te ham den siste ære. –

Hvor fjellsjøen drømmer i glitter og glans,
og gjøken kan lyse til messe,
hvor tranen kan trede sin selsomme dans,
og elgen kan fredelig gresse –
Og slipp så den ærlige bamse til fjells
og ens ikke bondens besværing!
Og liver han opp med sin gråbrune pels,
så gi ham en sau til fortæring.

Det kommer en dag da den syke kultur
vil fylle all verden med vånde,
en dag da maskinenes dunster og dur
vil døyve og kvele din ånde. –
Den dag vil du hilse det lukkede land
og signe de fredede flyer
med rykende storm over ensomme vann
og sol gjennom drivende skyer. –

Stå vakt om naturen! Slå angrepet ned!
Dem opp med de hissige hjerner!
La fjellvidda hvile i soldagens fred –
i dryss av de evige stjerner! –
Da fanger du stillhetens lydhøre sinn
og drømmer med alt hva som lever,
da hører du Guds, den allmektiges trinn
så tyst over vidden han svever. –

❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤

Oplysninger og kort over Huldreheimen

Er vi trygge og lykkelige?

Vi lever i bymiljøer, men vores genetik er næsten den samme, som i stenalderen. Dengang levede vi på naturens betingelser, og var nødt til at bruge vores instinkt for at overleve.

Ifølge miljøpsykolog Roger Ulrich har vi bevaret vores overlevelsesinstinkt, og er i stand til at vurdere et miljø på millisekunder.
I byen er naturen ofte fraværende, og vi får mange forskelligartede informationer. Ulrich mener, vi er nødt til at bruge vores logiske sans for at navigere i denne informations-strøm. Denne proces fører ofte til træthed og stress. I naturen slapper vi af og vores positive følelser øges. Vi bliver glade og afslappede. *Kilde

DSC02157

Nymølle

I Mølleådalen i Ravnholm ønskede IBM at opføre deres hovedsæde i 90’erne. Dette rejste en storm af protester, og det blev starten på en fredning af det 418 hektar store område. Imidlertid nåede IBM at opføre deres bygning under stor hensyntagen til den smukke dal.

Normalt er jeg ikke glad for glashuse, men i dette tilfælde må jeg overgive mig. Naturen spejles, så det kan være svært at se, hvor bygningen slutter, og himlen begynder.

DSC01770

DSC01775

Hvis man står på én af de to møllesten inde i midten af halvcirklen, er der et enestående ekko, næsten som i The Whispering Gallery. I kan finde flere oplysninger om PLH, arkitekterne, som står bag opførelsen af bygningen, samt hvilke landskabsarkitekter, der har bidraget med deres arbejde her. Det er lykkedes at opføre ‘Halvcirkelhuset’, så det smelter ind i omgivelserne, og fremhæver det unikke miljø i dalen.

DSC01777      DSC02168

DSC02218

Rådvad

DSC02173

På vej mod Stampen

DSC02183

Udsnit af et mange hundrede år gammelt egetræ

DSC02186

Musvåge over Stampedammen

DSC02200

Stampedam

DSC02227

Det hvide bindingsværkshus til højre er Fileværket fra 1700 tallet, Rådvad

DSC02237

Jægersborg Dyrehave

DSC02262

Jægersborg Dyrehave

DSC02279

‘Halvcirkelhuset’ Nymøllevej, Ravnholm

DSC02290

Nærumbanen, Ravnholm

DSC02295

‘Halvcirkelhuset’ 

Det kan betale sig at kæmpe for vores miljø. Et godt miljø resulterer i et godt helbred til glæde for os alle sammen. Det skaber større kreativitet, god energi og giver en god sammenhængskraft i samfundet. Naturen hjælper os til at blive hele mennesker, og det får os til at elske naturen. En god cirkel er sluttet.

DSC08801

Lad os hjælpe hinanden med at reducere behovet for antidepressiv medicin i verdens lykkeligste land 🙂 😉

I 2013 var der ca. 455.000 brugere af SSRI medicin i Danmark.

Er der mange søer i Danmark?

DSC00173

Andrei Plimbarici spørger mig en dag, om vi har mange søer i Danmark. Det havde jeg aldrig tænkt over, så tak for det Andrei. Jeg var vidende om vores lange kyststrækning på over 7000 km alle vores små øer inkluderet, men har vi mange søer? På Wikipedia fandt jeg disse oplysninger:

I hele Danmark er der 1.032 navngivne søer. Det samlede areal af Danmarks søer er ca. 700 km².
Der er omkring 120.000 søer der er større end 100 m2 i Danmark.

Jeg fik derfor lyst til at besøge Solbjerg Engsø, et genskabt vådområde, der ligger i yderkanten af Gribskov.

På vejen derud kom vi forbi Røde Dam. Vi gik forbi her for flere år siden, hvor der voksede store graner. Nu er søen reetableret. Engang i slutningen af 1700 tallet ynglede man karper i søen til kongehuset.

DSC00151

Børneshelteren har fin udsigt over Røde Dam, og et barn har besluttet sig for forårets komme, og ladet sine luffer ligge tilbage.

DSC00036

Skærmbillede 2013-04-17 kl. 11.24.57   DSC00040   DSC00044   DSC00048

På vej over Fruebjerg er der et flot kig ud over landskabet ud til Danmarks største sø, Arresø.

DSC00061

Vi går mod Solbjerg Engsø, der er ét ud af flere vådområder, der er genskabt for at rense Arresø for fosfor. Det er den billigste løsning, og samtidig skabes rekreative områder i landskabet. På vejen ser vi anemoner, der har foldet bladene forsigtigt ud. De tør nok heller ikke tro, det er forår efter den meget lange vinter.

DSC00111

Nu kan vi se Solbjerg Engsø’s blå profil. Ved søen er der ingen rovfugle, men der er Gravænder, med rødt næb og brunt mavebælte. 

DSC00087

Vi går langs Pøleåen tilbage til bilen. I nogle græsser sætter vi os tæt ved åen. Der er enighed om ikke at drikke af åen, vi er ikke i Norge ved en fjeldbæk, men det er hyggeligt at sidde her alligevel.

______________________

DOF’s hjemmeside kan I læse spændende oplysninger om Gribskov området.

Hedeselskabet skriver mere om engsøerne her.

Rigtig god tur!

Mystiske Vejnavne i Gribskov

DSC09885

DSC09858

Vejnavne, er I gode til at huske vejnavne?

Vi er ikke, og det er nok derfor, vi opfinder DSC09867vores egne. Det var først, da vi havde taget fire til fem stednavne af vores egne i brug, at vi begyndte at more os over fænomenet.

Det første navn var HARPIKS-PÅ-JAKKE-STIEN.  Vi havde fundet en sti oppe på en stor bakke i landskabet med udsigt over skoven. Jeg havde en ny skaljakke på, og den blev grundigt indviet med harpiks. En naturjakke!

Tæt på Gribsø findes KOPPEN-PÅ-VEJEN. Koppen fandt vi midt på vejen, og den indgår i dag i vores fjeldudstyr. Den har været med i Norge, og har rummet de kostelige dråber fra en norsk fjeldbæk.

I den nordlige del af Gribskov findes MYRETURE-VEJEN, her har skovens ISS folk bygget højhuse, hvorfra de udøver deres erhverv:-)

DSC09952

GRÆVLINGE-STIEN er på vej mod Esrum Sø. Vi hørte det puslede inde i krattet, og pludselig stod grævlingen et par meter fra os ved højlys dag. Da vi forsøgte at tage et billede af den, forsvandt den ind i krattet samme vej, som den kommet fra.

DSC09903

Der er mange flere, men det fører for vidt med en opremsning, der er dog én hændelse, der vakte en del undren, og derfor har lagt navn til en sø.
Vi havde gået i mange timer uden at møde andre mennesker. Nede ved en lille sø, der er gemt bag graner, hører vi pludselig en, der råber: Hej Hanna! Ud af det blå kommer Kim løbende, en gammel kollega, jeg ikke har set i årevis, og som netop den dag er ude, og træne til et kommende orienteringsløb.
Kim og jeg lavede så meget sjov på vores arbejde, at det er temmelig inspirerende at tænke på.

DSC09853

DSC09886

Tusind årig overlever lynnedslag

Det har jeg klatret i, udbryder min ven begejstret. Nåe, det forklarer, at det næsten ikke kan hænge sammen, griner jeg. Vi er taget ud i Ulvedalene i Dyrehaven, for at tage Ulvedalsegen i øjesyn.

DSC05306

Vi står over for et 1000 år gammelt egetræ, Danmarks næstældste træ. Men er det ikke ligegyldigt, når man mindes sit vidunderlige klatreeventyr som tiårig?

DSC05310

Det er jo længe siden – han tager det alvorligt: Det var utroligt. Jeg gik ind i hullet der, og så kravlede jeg op indvendig i træet, og ud af et nyt hul, ud på en tyk gren. Han studerer ivrigt den nuværende indretning. Jeg går ind i træet, hullet er nok blevet større, og det er vel mit held…

DSC05333

Det her træ har overværet de sidste årtier af vikingetiden. Inde fra træet er der udsigt til en gravhøj. Den lå her allerede dengang, da det 3-4 gram tunge agern faldt til jorden. Hvem kunne vide at det skulle blive et prominent træ?

DSC05324

DSC05334

Jeg er glad for at jeg har besøgt det gamle egetræ. Det var en oplevelse. Hvem ved, hvor længe det kan holde endnu. Inde i træet stod en kælk. Der hang også en fin halskæde, som nogen havde tabt . I overmorgen lover de storm, og til sommer slår lynet måske ned igen. Men det har tålt meget, træet og det vil blive savnet, den dag det er væk! Det er en fin anbefaling at få.

Vi fortsætter rundt i Dyrehaven og slutter turen i Tårbæk Havn, derfra tager vi bussen hjem. Så er det ikke nødvendigt at gå tilbage til udgangspunktet.

IMG_5750

DSC05276

DSC05400

DSC05413

Den gamle eg står ved et af Dyrehavens stærkt besøgte steder. Ulvedalene ligger i Dyrehavens mest kuperede terræn. De jævne skråninger med de gamle bøge, hvoraf mange er ruiner, danner en pragtfuld ramme om de stejle bakker, der bruges til kælke- og ski- sport. Også klatresporten udøves på stedet, og det endda i Ulvedalsegen, hvis bark og grene slides derved. Men egen kan tilsyneladende holde til sliddet, og den klarede endog for en del år siden et lynnedslag, som har revet barken af træet på en stribe fra topgrenen omtrent til jordoverfladen.*Dansk Dendrologisk Forening, Årgang 1973