Dreams and the Outdoor

Have you seen the video: Into The Canadian Rockies
Such films have a positive influence on me. I need to get out in nature. I get the urge to wander through landscapes. Do I have that kind of landscape in Denmark? Absolutely not but the inspiration keeps me dreaming and that is the most important thing of it all. For without dreams we are not moving at all. We have to be able to imagine new opportunities, otherwise we are not trying to achieve them.

I went for a walk in Ravnholm Forest, or the Danish Switzerland, that is the nickname for the forest. It’s a wonderful forest with hills and slopes.
In a small clearing among pine trees a smoke rose from a campfire. The children sat in a circle and ate fruit and had a good time.
I think that the children will acquire an invaluable approach to nature that makes them capable to move and protect nature in the right way in the future.

Happy Hiking ❤

Ravnholm Skov

Ravnholm Skov

Ravnholm Skov

Har du set videoen:  Into The Canadian Rockies
Sådanne film har en positiv indflydelse på mig. Jeg har brug for at komme ud i naturen. Jeg får lyst til at vandre gennem landskaber.

Har jeg den slags landskab i Danmark? Absolut ikke, men inspirationen holder mine drømme i live, og det er det vigtigste af det hele, for uden drømme bevæger vi os ikke.

Vi er nødt til at forestille os nye muligheder, ellers forsøger vi ikke at nå dem.

Jeg gik en tur i Ravnholm Skov, eller Det Danske Schweiz, som er kælenavnet for skoven. Det er en vidunderlig skov med bakker og skråninger, hvilket er årsagen til kælenavnet.

I en lille lysning mellem fyrretræer steg røgen op fra et lejrbål. Børnene sad i en cirkel og spiste frugt. De havde en god tid mellem voksne, som er dedikerede naturfolk.
Jeg tror, at børnene vil få en uvurderlig tilgang til naturen, der gør dem i stand til at bevæge sig og beskytte naturen på den rigtige måde i fremtiden.

Rigtig god tur derude ❤

En historie om sorg, glæde og Luknam

Et kært familiemedlem blev begravet i lørdags. En hurtigt fremadskridende cancer gjorde dagene talte. Vi er blevet en lys klingende latter mindre.

Det blev en dag, hvor minderne myldrede frem blandt alle tilstedeværende. Det er sådan, en begravelse skal være. Der er historier, der skal fortælles, deles og huskes.
Der var historier om ukuelig livsvilje, om sublim humor, om en favnende personlighed, og en kvinde, som var svær at imponere med andet end gode karakteregenskaber.
Begravelsen var udmattende, men på samme tid er det en vigtig del af vores liv.
Det er et vilkår, vi er fælles om. Når vi fødes, betyder det også, at vi skal dø en dag.

I går var vi i skoven, her mødte vi en gammel bekendt. Han begravede også sin bedste ven i lørdags. Vennen døde uventet af en blodprop. Måske var det derfor vores bekendte i distraktion havde glemt sin cykelhjelm.
Han styrtede nogle timer senere i skoven og smadrede hjelmen. For naturligvis vendte han om, og hentede hjelmen, da han opdagede sin forglemmelse. Fingrene blev syet sammen på skadestuen.

Vores liv kan hurtig ændre sig.

Jeg har vandret ved Luknam med gode veninder, kærester, familie, og nære venner i al slags vejr og på alle årstider.
Luknam har atmosfære, og stedet er skabt til glæde, refleksion og fordybelse og det er sådan, det smukke område bliver brugt.

Det er let at glædes over naturen der, og det særegne miljø kommer til udtryk, når stien snor sig mellem gamle træer langs søen, hvor det smukke farvede løv breder sig ud over Furesøens lille brænding.

Jeg cyklede derud i sommerens varme og oplevede solen gå ned. Det er en aften, jeg altid vil huske. De eneste fugle der kunne høres, var ænder, der snadrede og en nattergal langt inde i buskadset.

Ude på søen sad der to mænd, og talte lavmælt sammen, mens de fiskede.
Jeg tænkte, at det kunne have været mig, som sad derude.

Det fik mig til at tænke på en lærer, jeg havde engang. Han var af en noget sværmerisk natur, læs romantisk. Engang roede han ud på en bjergsø midt om natten oppe i Norge, vel næppe i ædru tilstand, hvis jeg kender ham ret. Her lå han en stille sommeraften under stjernerne og hørte Wagner Ringen.

Jeg vil gerne ro ud på Furesøen en aften medbringende dæmpet musik, men det bliver snarere en duet af Mozart. Vi skal leve vores liv, og gøre de ting, der er betydningsfulde for os.

DSC03600

DSC03591

DSC03716

DSC03582

DSC03980

DSC03690

DSC03635

DSC03727

DSC04002

DSC03354

DSC08301

Har I det ligesom mig. Nu skal jeg også huske at ringe til…. Gør det, for en dag er det pludselig for sent. Måske skal vi også huske ordene, jeg elsker dig.

Rigtig god uge til jer alle sammen, få det bedste ud af dagene ❤

Punktering og Krig

Hvilken sammenhæng er der mellem en punkteret cykel og svenskekrigene? Det havde jeg ikke tænkt over, før jeg stod med årsagen til min punktering i hånden. En lille ubetydelig sten havde besluttet sig for, at jeg skulle trække min cykel 8 kilometer i regnvejr.

Det var ikke en hvilken som helst sten, men en flintsten. Flintstenen fik mig til at tænke på Danmarks geologi og undergrund. Jeg havde lige været på Møn, og netop Møn er kendt for sit kridtlag og flint.

Et hurtigt besøg på Høje Møn

Høje Møn

Høje Møn

Hvordan bliver flint dannet, tænkte jeg. Og hvilken anvendelse har det haft udover redskaber og våben?

Mens jeg gik tur med min cykel i regnen , trøstede jeg mig med én ting. Da Giro d’Italia skulle køre i Danmark i 2012, var cykelrytterne bekymrede.

Bekymret? Der er ingen høje bjerge med snefald og isnende kulde i Danmark. Men der er sidevind ovre på Jyllands vestkyst og lige én ting mere. Der er flintsten, og flintsten i regnvejr skærer sig op i cykeldæk, som en kniv i blødt smør.

IMG_3229

Nogle af de mest garvede sportsfolk i verden rystede i deres trikot af skræk for regn og flint. Det fik mig til at gå resten af vejen hjem med et smil på læben.

Svenskekrigene, hvad med dem? I alle svenskekrigene brugte danskerne skydevåben, hvor man anvendte flint i låsen

Når aftrækkeren blev udløst, slog en stålarm ind i et fastspændt stykke flint. Herved opstod en gnist, som antændte krudtet og sendte kuglen af sted.
Flintlåsen blev opfundet omkring året 1612 i Frankrig og metoden bredte sig hurtigt op gennem Europa. Flintlåsen var meget populær, fordi den var stabil.
Ved Stevns Klint slog dygtige husmænd bøsseflint til den danske hær. Bøsseflinten skulle have en bestemt størrelse for at passe ned i låsen, og var en meget efterspurgt vare af den danske hær.

Geologien rummer enestående historier på Møn og Stevns Klint. Dannelsen af flint? Flint er en kemisk dannet sten. Flint består af kisel, som stammer fra kiselalger og kiselsvampe, der er blevet opløst nede i kalkhavbunden for mange millioner år siden. Flinten bliver dannet ved en kemisk udfældning, ofte i gange som krebsdyr har gravet, eller i skaller fra søpindsvin. Flintsten kan derfor have de mærkeligste former.

DSC02572

De små landeveje ved Høje Møn er maleriske. De snor sig mellem bakkerne og afslører den ene smukke udsigt efter den anden. Vi kørte forbi et dramatisk scenarie, hvor rovfuglen slog på ned på fugleflokken men uden held. Fuglene vendte og drejede i luften som en sort sky, og skyen skiftede form, når et angreb fandt sted.

Det var en meget interessant dag på Møn. Jeg kunne godt have tilbragt en uge med at udforske de små veje, bakkerne og klinten ❤

KMD IRONMAN COPENHAGEN 2014

Deltagerne i årets Ironman kørte gennem Lyngby på deres 180 kilometer lange cykeltur. Inden da havde de svømmet 3,8 kilometer i Øresund ude på Amager Strandpark.

Der var trætte deltagere, dem med overskud, dem som var fuldkommen fokuserede, og så var der dem, som kørte videre med et smil på læben.

Det var, som om de havde kørt igennem en vasketunnel, hvor trætheden kunne skylles væk, hvor udmattelsen blev glemt et øjeblik, hvorfor?

Læg mærke til kvinden i midten af billedet. Hun udgjorde det for et helt heppekor på den opmuntrende og meget sjove måde. Hun var en fest at stå ved siden af.

Stor opmuntring fra kvinden i midten af billedet.

Stor opmuntring fra kvinden i midten af billedet.

Inspirerende vækning om morgenen :-)

Inspirerende vækning om morgenen? 🙂

Jeg fik en anden oplevelse med hjem end forventet. Det er dejligt, når folk bidrager positivt med et kærligt skub.

Det var bestemt også tilfældet i Team Tvilling, hvor Steen og Peder nåede over målstegen sammen. Et enestående samarbejde mellem den spastisk lammede Peder og hans tvillingebror Steen, som må være noget af en superatlet.

Det lykkedes Steen at trække Peder efter sig i en kano, cykle med ham i en specialbygget cykel og løbe en marathon med Peder foran sig i en vogn.

Team Tvilling

Team Tvilling

Nogle deltagere havde større udfordringer end andre, og måtte bruge arme i stedet for ben.

Andre udfordringer

Andre udfordringer

Overskud til at filme tilskuere

Overskud til at filme tilskuere

Irsk heppekor

Irsk heppekor

Af de 3.000 deltagere i KMD Ironman Copenhagen kom 40 % fra i alt 44 lande. En stor stigning i forhold til de andre år. Det irske heppekor havde kamp til stregen af det ét ‘mands’ store danske heppekor ❤ 🙂

Lyngby Hovedgade

Lyngby Hovedgade

Man kommer ikke sovende til en Ironman :-)

Man kommer ikke sovende til en Ironman 🙂

Jeg kom hjem med en oplevelse af glæde, sammenhold, feststemning og en imponerende vilje og udholdenhed hos deltagerne. Tak for god inspiration ❤

Vemodig

Det har været en utrolig smuk sommer, også på det personlige plan. En sommer jeg aldrig vil glemme.

Alligevel blev jeg overrasket over min vemodighed. Pludselig er alle markerne høstet på grund af de optimale vækstbetingelser. Skolerne begynder på mandag begivenheder der indikerer at efteråret nærmer sig.

Da var det jeg indså, at nu starter en ny tid, en mere aktiv periode. Nu er det ikke længere for varmt til de mere aktive udfoldelser, og pludselig glæder jeg mig.

Hvordan står det til ude i skoven, og på engene, steder der har været for varme at besøge i denne sommer.

Nu bliver det sjovt at træne i det fri. Efteråret er en smuk tid. Men der er nok lidt sensommer tilbage 🙂  I ønskes en rigtig dejlig uge 33 ❤

Seize the moment, Urghabháil an lá, Aprovecha el día, Ergreifen Sie den Tag, Carpe Diem, Aprobetxa eguna, Cogli l’attimo

Der er dage, der er så smukke, at man aldrig glemmer dem. Sådan var de dage, da æbletræerne blomstrede.
Jeg er god til at være tilstede i nuet. Endda så god at andre har bemærket det 🙂

For nogle år siden var jeg på besøg i den lille by ved havet, hvor jeg er født. Det var første gang, jeg så huset som voksen.
På døren ind til haven var der en indskrift: Carpe Diem. Det rørte mig dybt. Tænk at de vigtige ord, skulle jeg finde netop her.

Jeg erindrer ikke huset, men haven husker jeg. Her fik jeg fortalt historier om aftenen. Der var særlig én om tordenguden Thor ledsaget af den ægte vare, en massiv torden og masser af lynild. Den aften glemmer jeg aldrig.

Hvorfor denne historie om mit barndomshjem, når det er Kaningården ved Furesøen, jeg vil fortælle om?
Jeg har skrevet om det før. Smid alt hvad du har i hænderne (hvis det er forsvarligt) og nyd dit liv. Du behøver ikke at bruge hele dagen, men det øjeblik du vælger ud, brug det intenst.
Det var det, jeg gjorde den dag, da æbletræerne blomstrede.

DSC07705

DSC09854

DSC08229

DSC08055

DSC07973

DSC07674

DSC08232

DSC08272

DSC09883

DSC09850

DSC09866

DSC09909

Kaningården stammer fra begyndelsen af 1700 tallet. I parken kan man finde en gammel æbleplantage fra 1935.

Gården ligger ned til Furesøen på hjørnet af Malmmosevej og Furesøvej. Ejendommen er ejet af Lyngby Taarbæk Kommune.

Må man ønske lige hvad man vil?

Hvor ravneunger kigger ned fra en gren
højt over mit hoved
Hvor ræveunger tumler ned ad skrænten
i leg
Hvor fiskeørnen glider afsted
på en opvind
Der står to små piger bag et hegn
i en børnehave

Hvad hedder du, spørger de. De vender sig om mod resten af vennerne, som er travlt beskæftiget på små cykler, i færd med at lave sandkage eller hælde sand op i kopper.

Damen hedder Hanna, råber de informerende. De vender sig ivrigt imod mig.
Vi hedder Dea og Mille, fortæller Mille.
Snart er vi fordybet i en samtale om min cykel, og hvor flot, de synes, den er.

Er I glade for jeres børnehave, spørger jeg.
Ja, for her er blade.
Blade? spørger jeg.
Ja, ude i skoven, og engang imellem går vi tur i skoven.

Jeg driller dem lidt; Kan I ikke forlange at komme på tur?
Hvad betyder forlange, vil de vide.
Er det ikke noget, I selv kan bestemme, spørger jeg.
Nej, det kan vi ikke, det er de voksne, som bestemmer.
Ja, tænker jeg, det er trygt for børn at vide, at det er de voksne, som tager ansvar.

Jamen, så kan I måske ønske at komme på tur?

Der opstår en lille pause, og så siger Mille, at det kan de godt.
Én gang om året, fortæller hun, når sol står i måne.
Jeg føler mig skakmat. Det er ikke til diskussion.

Kom, vi vinker til hende, siger Mille, da vi har taget afsked. De står og vinker til mig, da jeg kører videre. Det går op for mig, at jeg skulle ha’ spurgt, hvad det betyder, når sol står i måne.

Jeg har det, som om jeg har været i audiens hos gamle enter i Midgård.

An Ent

Morgentåge

Jeg var på opdagelse tidligt i går morges, mens tågen endnu lå tæt. Mølledammene lå som fortryllede, og stilheden blev kun brudt af fuglenes sang.

DSC08409

DSC08407

Det gør godt at ændre vaner i hverdagen. Tag cyklen på arbejdet i stedet for bilen. Tag lidt før hjemmefra og kør en anden vej. Har I mulighed for at flexe lidt tidligere fra arbejdet, så gør det, og gå en tur i en park eller gennem små spændende gader. Skab dit eget trylleri i hverdagen.

DSC08442

DSC08420

God tur!

Har vi gode vaner?

Der var en god film i fjernsynet i går aftes. Men der var en oplevelse, der trak mere i mig. Jeg tog min gamle cykel frem fra skuret, min Koga cykel står stadigvæk hos en ven efter en spændende udflugt. Solnedgangen ved Furesøen var fantastisk.

DSC08301

Ude på søen sad to venner i en robåd og hyggesnakkede, mens de fiskede. Deres lavmælte samtale bidrog til den eventyragtige stemning.

DSC08288

Selv ænderne var lavmælte i deres pludren ❤
Da jeg ikke kunne se indstillingerne på kameraet længere, og dårligt kunne finde stien tilbage i skoven, var det på tide at finde cyklen.  Da jeg stod ved cyklen, vidste jeg, hvad jeg havde glemt. Baglygten! Lygterne sidder fast monteret på min Koga, men ikke på den gamle cykel.

Jeg måtte derfor trække cyklen en del af vejen hjem, for min egen sikkerheds skyld, og ikke kun fordi loven påbyder det. Det gjorde jeg gerne, det var det hele værd. En aften som i går gemmes i hjertet. Filmen kan jeg se en anden gang.

I kan glæde jer, for i næste uge kommer en aften som i går. Husk cykellygter 🙂

Fokus, Vilje, Livsglæde og Camilla Pedersen

Der var halvmarathon i Lyngby sidste søndag. Der var mange deltagere, og det var et vellykket arrangement. Jeg blev begejstret over at se løbeklapvogne med far bag rattet i racet. Der behøver ikke at gå sofa i tilværelsen, fordi man får børn ❤ 🙂

DSC06760

DSC06591

Her ses vinderen af kvindernes halvmarathon Maria Sig Møller i tiden 1:17:10 fra klubben Puma.

DSC06605

DSC06607

DSC06609

DSC06661

DSC06944

Om aftenen hørte jeg i nyhederne at triatleten Camilla Pedersen havde vundet Challence Fuerteventura. Hvordan kunne det være muligt? Den 3. september sidste år blev Camilla lagt i kunstig coma  i 19 dage efter et styrt med cyklen på en træningstur. Cykelhjelmen knækkede og Camillas fald forårsagede kraniebrud og indre blødninger omkring hjernen. Hun måtte igennem to operationer, før hendes tilstand blev stabil.

Hør Camilla fortælle her om vejen tilbage fra den ulykke, der kunne have kostet hende livet eller gjort hende til kørestolsbruger resten af livet.

Sidst jeg var her for at fotografere sport, var i 2012, da der blev afholdt Challence Copenhagen. Ved denne begivenhed vandt Camilla Pedersen også. Til stor inspiration for alle interesserede idrætsudøvere.
I kan se mine billeder her fra Challence Copenhagen 2012.

Tillykke med sejren tilbage til livet, Camilla Pedersen ❤