Happy Halloween

“Cold be hand and heart and bone
and cold be sleep under stone
never more to wake on stony bed
never, till the Sun fails and the Moon is dead
In the black wind the stars shall die
and still be gold here let them lie
till the Dark Lord lifts his hand
over dead sea and withered land.”
J.R.R. Tolkien

På tur med Ninka Ninus

Det er ikke altid en vandretur bliver som planlagt. Jeg havde forestillet mig en tur på Farum Søsti i fredelige omgivelser, men vi var knapt kommet ind på stien, før vi blev bedt om hjælp til at løfte en havkajak.

To minutter senere faldt vi i snak med nogle lystfiskere. De var fra København, og medlemmer af Fiskeringen. En genial idé, hvor du gennem medlemsskabet deltager i en form for deleøkonomi.

Fiskerne var klædt varmt på, men det blæste for meget ude på søen, så de ville blive inde på land og fiske fra søbredden. Vi sagde knæk og bræk, og fortsatte hen ad stien.

Lidt efter mødte vi en afspærring. Der blev afholdt cykelcross, en spændende diciplin, både for tilskuere og deltagere. Når trætheden melder sig, skal man huske at klikke ud af pedalerne, før man står af cyklen 🙂

Vi fortsatte ad stien, og nu var det blevet tid for en efterlysning. Amanda på 2 år havde mistet sin tøjkanin, fortalte en bekymret mor, som forudså et hjerteskærende scenarie ved sengetid på grund af det forsvundne tøjdyr.

Ninka Ninus eller var det Houdini in spe, var væk. Sidst set ved en magelig bænk på toppen af en bakke.

Vi holdt udkig, og snart så vi Ninka Ninus sidde på en hegnsstolpe, og nyde solskinnet. Vi fulgtes med Ninka Ninus hele vejen rundt om søen, og han blev atter forenet med Amanda efter et par timer i frihed.

Nu kan alle sove trygt igen, så længe Ninka Ninus ikke forsøger sig med et nyt udbrud ❤

Fiskeringen: Medlemskabet giver adgang til billig leje af feriehuse, gratis adgang til robåde, klubhus og fiskevand.

Medlemskabet i detaljer Medlemsskab af Fiskeringen

Et kort over stisystemer rundt om Farum Sø: Farum Søsti

Planlæg Din Vandretur

Jeg er blevet spurgt om længde og varighed af min tur:  Med toget ud til Furesøen.

‘I Form’ og ‘Motion-online’ er websider med forskellige råd til træning. De har et link med Ruteopmåler, der indeholder et detaljeret elektronisk verdenskort, der er frit tilgængeligt på internettet.
I stedet for kort eller satellit på de omtalte websider, vælges osm.

Kortet er meget detaljeret, og her findes småveje og i nogle tilfælde endda påtegnede skovstier.
Ved hjælp af et osm kort målte jeg distancen til at være omkring 10 kilometer mellem Holte og Farum.

Hvor lang tid tager det at gå 10 kilometer?
Det er en rigtig god ide at kende sin egen kadance: 4, 5 eller 6 kilometer i timen?

Terrænet mellem Holte og Farum er meget let gået, men hvordan er din form? Jeg vil derfor undlade at komme med en tid på omtalte tur, for det er en meget variabel faktor.

God tur i det fantastiske efterår ❤

Foto af Hanna Greenwood

Foto af Hanna Greenwood

Lidt mere information om vandring i mit indlæg: TRITTSICHERHEIT

The Trees

Den sidste uges tid er jeg flere gange stødt på disse linier udgivet af Herman Hesse’s forlægger.
Jeg holder meget af poesi, og heldigvis er der hele tiden nye spændende oplevelser blandt mine dejlige medbloggere. Tak for det.

“When we are stricken and cannot bear our lives any longer, then a tree has something to say to us: Be still! Be still! Look at me! Life is not easy, life is not difficult. Those are childish thoughts. Let God speak within you, and your thoughts will grow silent. You are anxious because your path leads away from mother and home. But every step and every day lead you back again to the mother. Home is neither here nor there. Home is within you, or home is nowhere at all.

A longing to wander tears my heart when I hear trees rustling in the wind at evening. If one listens to them silently for a long time, this longing reveals its kernel, its meaning. It is not so much a matter of escaping from one’s suffering, though it may seem to be so. It is a longing for home, for a memory of the mother, for new metaphors for life. It leads home. Every path leads homeward, every step is birth, every step is death, every grave is mother.

So the tree rustles in the evening, when we stand uneasy before our own childish thoughts: Trees have long thoughts, long-breathing and restful, just as they have longer lives than ours. They are wiser than we are, as long as we do not listen to them. But when we have learned how to listen to trees, then the brevity and the quickness and the childlike hastiness of our thoughts achieve an incomparable joy. Whoever has learned how to listen to trees no longer wants to be a tree. He wants to be nothing except what he is. That is home. That is happiness.” Hermann Hesse, Bäume. Betrachtungen und Gedichte” Goodreads

“Bäume sind für Hermann Hesse Sinnbilder, die sich mit Erinnerungen verbinden, Symbole der Vergänglichkeit und Wiedergeburt, aber auch »allen Wachstums, allen triebhaften, naturhaften Lebens, aller Sorglosigkeit und geilen Fruchtbarkeit«. Sie sind für ihn Spiegel der Jahreszeiten, der Landschaften und Umweltbedingungen ihres Standorts. In ihren Jahresringen und Verwachsungen erkennt man »allen Kampf, alles Leid, alle Krankheit, alles Glück und Gedeihen«. Und ihre Gegenwart kann ungeheuerlich tröstlich sein: »Wenn wir traurig sind und das Leben nicht mehr gut ertragen können, dann kann ein Baum zu uns sprechen: Sei still! Sei still! Sieh mich an! Leben ist nicht leicht, Leben ist nicht schwer. … Heimat ist nicht da oder dort. Heimat ist in dir drinnen, oder nirgends” http://www.suhrkamp.de

Se vejen går og går og går… The Road Goes Ever on

Jeg møder dem her på den lille sti. De er i flyverdragter, øjnene stråler og deres kinder blusser. Det er to små piger på tur.
Vi går tur uden vores mor og far, og vi har set en ulovligt parkeret bil, fortæller de med høj klar røst. De er på opdagelse, jeg genkender lyset i deres øjne.
Deres alder taget i betragtning er jeg imponeret over deres indsigt i færdselsloven.
På samme tid vil jeg gerne se dem forenet med deres forældre, det er snart skumring.
Jeg overdriver lidt, da jeg fortæller dem, at lige om et øjeblik, er det buldermørkt.
Vi siger farvel, og de forsvinder hastigt op ad bakken, med den nye information om dagens længde.
To nye hikere er født, og så er det ovenikøbet piger, tænker jeg glad. Piger skal også være aktive i naturen. Den glæde under jeg alle.

Den 16 november 2012 skrev jeg indlægget: Velkommen i Det Danske Schweiz.

Når tåge, dis og tusmørke præger hele dagen, så vælg stien med omhu. Vælg den smalle snoede sti, og få naturen tættere på. Det er et godt råd forstår jeg nu, hvor jeg har læst en afhandling af Annette Bischoff, Forstander ved Højskolen i Telemark; En avhandling om stier, mennesker og naturopplevelse. Jeg er gået på hugst i konklusionerne. I kan læse mere efter billederne, når I får tid.

DSC04699

DSC04705

DSC04715

DSC04719

DSC04720

DSC04721

DSC04731

Den brede sti flytter fokus fremover, fortæller Annette Bischoff. Udover større afstand til omgivelsene, øger den den vandrendes tempo, og gør vandringen ensartet. Opmærksomheden er ofte på noget andet end turen og naturen. Ofte går tankerne til det daglige og jobbet.

Den smalle snoede sti skaber nærhed og knytter opmærksomheden til de nære naturomgivelser. Den vandrende sænker tempoet, rytmen er afvekslende, og følger bevægelserne i landskabet. Fokus varierer nedad, opad, udad og i en væren i nuet*  Mellom meg og det andre finds det stier.. PhD Af Annette Bishoff

Se vejen går og går og går          
Nu må jeg følge vejen, hvor
Den snor sig fremad, hvis jeg tør
Forfølge den på ivrig fod
Indtil vi når en større vej,
Som mange stier iler mod
Og hvorhen så? Jeg ved det ej.

Eventyret om Ringen af Tolkien

DSC02778

The Chough and Infinity

Jeg har gemt digtet om Alpekragens Triumf i mange år. Det taler til mig om bjerge, endeløse stepper og tid.

Sidste år gik jeg gennem Det danske Schweiz. Det var sommer, og ved et stort kildespring hørte jeg en uvant fuglestemme. Jeg stod stille, og kiggede op. Her sad to ravneunger på en gren over mig. Forældrefuglen fløj ind i skoven, sikkert en afledningsmanøvre fra ungerne. Det var en fantastisk oplevelse. Ungerne blev siddende, og jeg kunne uforstyrret betragte dem.

En ravn er ikke en alpekrage, men den giver mig samme følelse af uendelighed.

For en uge siden mødte jeg to ravne. Det var Rude Skov, og der var et opsigtsvækkende scenarie ved Store Stubbesø med skift mellem sol og mørke skyer. Pludselig lettede to ravne og gled ud over søen. En helt vild oplevelse.

DSC04207

DSC04198

DSC04196

DSC04192

DSC04190

 

Alpekragens Triumf

I tusinder af år har du levet her,
du er symbolet på uendelighed, og du er en del af min hverdag
Når vinterstormen raser over verdens koldeste hovedstad,
lader du dig ikke skræmme
Upåvirket og frygtløs leger du i vinden og mjaver dagen forbi,
mens duer og ravne søger ly i gamle bygningers huller og huler;
tøsefugle
Kun sommerens sejlere er din flyvekundskab overlegen,
men de er længe væk nu, hvor himlen og byens blege træer
har skiftet farve og form

Du har set verden begynde, du har set bunden,
og du ved…
Du så khanerne kæmpe om magten, du var en del af verdens
største rige
Du fulgte hunnerne på vej, da de stak af
Du så verden invaderet af manchuriere, kinesere, russerne
Du svævede og skreg over stepperne,
da de hvide telte, heste og kameler blev gradvist udskiftet af
betonblokke og firehjulede

Og nu sidder du på tagene og glor udover spidsen af din
blodrøde tud,
og du ved…
Du ved du er dit rige i fysisk form, og at kun du har
herredømme…

Paths

Det indlæg jeg lovede om min lange vandretur lader vente på sig 🙂
Jeg har fået ambitioner. Ja, I læste rigtigt.
En artikel fik mig til at læse en Ph.d-afhandling. Den skal jeg lige være færdig med først. Men det hele handler om stier. Derfor udgiver jeg billeder fra min sidste regnvejrstur mellem gravhøje, graner, stengærder og flammende bøgetræer.

DSC04556

DSC04575

DSC04576

DSC04573

DSC04579

Inspiration

Husk altid at planlægge din tur, inden du går hjemmefra. Sørg for den rigtige påklædning. Medbring altid kort og kompas, selvom du kender vejen. Tjek vejrudsigten så ubehagelige overraskelser undgås. Er regntøjet tæt. Er støvlerne behandlet. Er telefonen opladet…

Hvis jeg er i Norge, så er det en god procedure. Når jeg er hjemme, er det kun støvlerne, der ved, hvor vi skal hen. I går ville de til Rådvad, støvlerne. Jeg protesterede ikke. Det er længe siden, vi sidst har været i Rådvad.

DSC04037

DSC04042

DSC04092

På vej forbi Stampedam hørte jeg ravnens rå dybe kald. Det er også længe siden.

DSC04096

Inde i værkstedsgården i Rådvad hørte jeg dem, før jeg så dem. Vandstærene. De var i gang med at fiske, de var 3, og de sad overfor hinanden i strømmen. Jeg fandt dette filmklip fra Rådvad: Vandstær i strømmen.

Jeg talte med en fugleinteresseret, han mente, de måske havde været på træk sammen hertil fra Norge eller Sverige. Det blev et hyggeligt gensyn med de sjove fugle.

DSC04100

På vejen hjem så jeg det røde egern sidde midt i det gyldne løv. Som en god model forstår det altid at posere 🙂

I ønskes god inspiration til vandreture i regnvejret ❤