Modlys i marts

Der har været dage i marts måned, hvor jeg var sikker på, at mit kamera var gået i stykker.

Kunne naturen virkelig være så brun sort og grå i så lang tid? Langsomt begyndte lyset at ændre sig, og det stod mig klart, at vi har haft det ret så mørkt i årets første måneder.

Jeg var ude ved Furesøen, og nåede at se solen inden den forsvandt bag et tiltagende skydække.

En historie om sorg, glæde og Luknam

Et kært familiemedlem blev begravet i lørdags. En hurtigt fremadskridende cancer gjorde dagene talte. Vi er blevet en lys klingende latter mindre.

Det blev en dag, hvor minderne myldrede frem blandt alle tilstedeværende. Det er sådan, en begravelse skal være. Der er historier, der skal fortælles, deles og huskes.
Der var historier om ukuelig livsvilje, om sublim humor, om en favnende personlighed, og en kvinde, som var svær at imponere med andet end gode karakteregenskaber.
Begravelsen var udmattende, men på samme tid er det en vigtig del af vores liv.
Det er et vilkår, vi er fælles om. Når vi fødes, betyder det også, at vi skal dø en dag.

I går var vi i skoven, her mødte vi en gammel bekendt. Han begravede også sin bedste ven i lørdags. Vennen døde uventet af en blodprop. Måske var det derfor vores bekendte i distraktion havde glemt sin cykelhjelm.
Han styrtede nogle timer senere i skoven og smadrede hjelmen. For naturligvis vendte han om, og hentede hjelmen, da han opdagede sin forglemmelse. Fingrene blev syet sammen på skadestuen.

Vores liv kan hurtig ændre sig.

Jeg har vandret ved Luknam med gode veninder, kærester, familie, og nære venner i al slags vejr og på alle årstider.
Luknam har atmosfære, og stedet er skabt til glæde, refleksion og fordybelse og det er sådan, det smukke område bliver brugt.

Det er let at glædes over naturen der, og det særegne miljø kommer til udtryk, når stien snor sig mellem gamle træer langs søen, hvor det smukke farvede løv breder sig ud over Furesøens lille brænding.

Jeg cyklede derud i sommerens varme og oplevede solen gå ned. Det er en aften, jeg altid vil huske. De eneste fugle der kunne høres, var ænder, der snadrede og en nattergal langt inde i buskadset.

Ude på søen sad der to mænd, og talte lavmælt sammen, mens de fiskede.
Jeg tænkte, at det kunne have været mig, som sad derude.

Det fik mig til at tænke på en lærer, jeg havde engang. Han var af en noget sværmerisk natur, læs romantisk. Engang roede han ud på en bjergsø midt om natten oppe i Norge, vel næppe i ædru tilstand, hvis jeg kender ham ret. Her lå han en stille sommeraften under stjernerne og hørte Wagner Ringen.

Jeg vil gerne ro ud på Furesøen en aften medbringende dæmpet musik, men det bliver snarere en duet af Mozart. Vi skal leve vores liv, og gøre de ting, der er betydningsfulde for os.

DSC03600

DSC03591

DSC03716

DSC03582

DSC03980

DSC03690

DSC03635

DSC03727

DSC04002

DSC03354

DSC08301

Har I det ligesom mig. Nu skal jeg også huske at ringe til…. Gør det, for en dag er det pludselig for sent. Måske skal vi også huske ordene, jeg elsker dig.

Rigtig god uge til jer alle sammen, få det bedste ud af dagene ❤