I found one butterfly

The Danish butterflies are short of flowers.
I searched for three days and found only one butterfly.
Might be looking the wrong places.
The beach is unlikely this time of year 😁
Create your own wild meadow with flower seeds to help the small birds.

Der, hvor Knud boede…

Højt oppe pü klinten i Hundested med milevid udsigt over havet, boede polarforskeren Knud Rasmussen.
Pü en tavle pü huset stür disse ord for at mindes og hÌdre Knud:

“Her var hans hjem, og herfra drog han ud
den dristigste i flokken:Danmarks Knud.

En livsomfavner-som blev favnet selv
af lyse himle og af snegraa hvĂŚlv.

Saa tav hans hjĂŚrte som et standset spil..
hans sidste slÌdespor føg langsomt til.

Men som et nordlys over Danmarks savn
staar skÌret fra hans smil,
hans daad, hans navn.

Oppe i bakkerne, oppe ved Spodsbjerg Fyr ligger Knud Rasmussens Hus

Oppe i bakkerne, oppe ved Spodsbjerg Fyr ligger Knud Rasmussens Hus

I kan lÌse Knud Rasmussens imponerende CV her: Knud Rasmussen Selskabet

 

Sol

Jeg troede ikke længere det var muligt, men det skete, solen skinnede 🙂

Alle folk var af huse for at nyde den sjĂŚldne gĂŚst.

God tur uanset vejret ❤

Geel Skov

Click here to see some serious snow from Norway 🙂

En Vandretur Ved Københavns Nordlige BefĂŚstningsring

Jeg ville bare gü en lille tur i lørdags; men solen skinnede, og det blev til 16 kilometer.
I kan tage toget til Lyngby lokalstation, og snart er I ude på Ærmelundsstien. Jeg lagde vejen igennem Dyrehaven, og gik hjem igennem Mølleådalen.

I kan se de forskellige kort af sti systemerne under billederne.

http://www.befaestningen.dk/kort

http://www.befaestningen.dk/materiale/files/oversigtskort/kortny

God tur og husk kælk, madpakke og noget varmt at drikke 🙂

When darkness is growing

Den danske udgave af ‘spøgelseshistorien’ ligger under billederne!

Someone had the decency to unlock the sun for an hour yesterday. It is hard to imagine now when rain and hail are tumbling down. I continued my walk as the sun went down and dusk took over. The growing darkness made me do some considerations. Should I go through the marsh in the dark or over the cemetery.

Strange stories passed through me as I thought of the cemetery. Once my brother took a short-cut across a cemetery late at night.

He entered our living room very pale with fear. His age in mind the experience must have been deafening. He was a teenager, and at that age it is inappropriate to be afraid. He was sure that he had stumbled upon a corpse on a small church path. My parents were sure that there was another explanation and they calmed him so much that he was able to fall asleep.

Early the next morning my father went to the cemetery with my brother, and they did find a man. He wasn’t dead, but lacked a place to sleep. That finding brought my brother’s mind in a state of relief, but the cemetery was no longer an option to a short-cut.

An artist I once knew worked on a cemetery in a little rented house containing an atelier. He told me lots of stories one evening over a bottle of wine. I have never been able to forget this one in particular: We sat by the fire and actually the weather outside was very similar to the weather in his story. He began the story describing how terrible tired and exhausted he was:

I had worked late every evening with the aim to get my last painting done for the opening. One night it became very late. Sometimes I get so tired that I have to pull myself together to go to bed, and I wasn’t even home yet. So I turned off the lights and locked the door. When I went out in the storm and rain to find the car that was parked in the cemetery, I almost lost my breath, for it was bitterly cold.

A short stay in the wind combined with a break caused me to listen more attentively. Yes, there it was again! Help me, help !!!

It was difficult to determine the direction. The rain, the darkness and the wind created shadows where there usually were open spaces. After a while I decided to walk into the darker section of the cemetery until suddenly I saw a strange thing. From one of the open graves prepared for the next day funeral I sensed a movement. Carefully approaching I could see two hands cling to the edge of an open grave.

At this point in his storytelling, he made a little stay and I could swear that there was a shiver running through him. He continued: I found myself in a state where my adrenaline whiz around in my body. I didn’t know whether I should turn and run, or just let myself be completely frozen with fear because I’m nearly there already.

The rough terrifying voice tore me out of my trance by screaming in my ears: Heeeelp! Help me! I saw the man down in the tomb. Two big scared eyes midst of all the mud, and a pair of hands which reached out like a child who wants to be lifted up. I stood and gazed at him. It felt like hours. Then I recognized him. He is a slightly tipsy gentleman who often takes his lunch on one of the benches if not every day and it is in a liquid form.

Close to the grave hangs a water hose. I tied the hose onto an iron pipe and reaches the other end to the man in the tomb. The poor exhausted man comes in from the cold and get some food, a drink and some dry clothes telling his story about getting dizzy in the cold.

Still considering which way to choose I looked at the march the growing darkness and my thoughts went to Frodo, Sam, and Gollum when they went through the Dead Marshes on the way to Mordor. I choose the cemetery.

Nogen havde den anstÌndighed at lüse solen ud en time før den gik ned igen. Det er svÌrt at forestille sig nu, hvor regn og hagl vÌlter ned.
Min vandretur blev prÌget af solens sidste strüler, mens skumringen langsomt tog over. Det tiltagende mørke fik mig til at overveje følgende muligheder. Skulle jeg gü gennem mosen i mørke eller over kirkegürden?

MĂŚrkelige historier passerede gennem mig, da jeg tĂŚnkte pĂĽ kirkegĂĽrden. Min bror tog engang en genvej over kirkegĂĽrden sent om aftenen.

Han trĂĽdte ind i vores stue meget bleg af frygt. Hans alder taget i betragtning har oplevelsen vĂŚret skrĂŚkindjagende. Han var teenager, og i den alder er det ‘uhensigtsmĂŚssigt’ at vĂŚre bange. Han var sikker pĂĽ, at han havde snublet over et lig pĂĽ en lille kirkesti. Mine forĂŚldre var overbeviste om, at der var en anden forklaring, og de beroligede ham sĂĽ meget, at han var i stand til at falde i søvn.

Tidligt nÌste morgen gik min far sammen med min bror hen til kirkegürden, og de fandt en mand. Han var ikke død, men manglede et sted at sove. Denne konstatering bragte min brors sind i en tilstand af lettelse, men kirkegürden var ikke lÌngere en mulighed som genvej.

En kunstner, jeg kendte engang arbejdede pĂĽ en kirkegĂĽrd i en lille lejet hus, der indeholdt et atelier. Han fortalte mig masser af historier en aften over en flaske vin. Der er ĂŠn historie jeg har haft svĂŚrt ved at glemme:
Vi sad ved pejsen, og vejret udenfor var meget lig vejret i hans historie. Han begyndte historien med at beskrive, hvor frygtelig trĂŚt og udmattet han var:

Jeg havde arbejdet sent hver aften med det formül at fü min sidste maleri gjort fÌrdigt til ferniseringen. En nat blev det meget sent. Nogle gange bliver jeg sü trÌt, at jeg er nødt til at tage mig sammen for at gü i seng, südan var det ogsü den forfÌrdelige aften. Jeg afsluttede derfor mit arbejde, slukkede lyset og lüste døren. Da jeg gik ud i stormen og regnen for at finde min bil, der holdt parkeret pü kirkegürden, tabte jeg nÌsten pusten, det var bidende koldt.

Et kort ophold i vinden kombineret med en pause fik mig til at lytte mere opmĂŚrksomt. Jo, der var det igen! HjĂŚĂŚĂŚlp mig, hjĂŚlp !!!

Det var vanskeligt at bestemme retningen. Regnen, mørket og vinden skabte skygger, hvor der normalt var übne rum. Efter et stykke tid besluttede jeg at gü ind i den mørkere del af kirkegürden, indtil jeg pludselig sü en mÌrkelig ting. Fra en af de übne grave forberedt til den nÌste dags begravelse fornemmede jeg en bevÌgelse. Jeg nÌrmede mig forsigtigt. Nu kunne jeg se et par hÌnder klamre sig til kanten af en üben grav.

Pü dette tidspunkt i historiefortÌllingen, lavede han en lille ophold, og jeg vil svÌrge pü, at der løb en gysen gennem ham.
Han fortsatte: Jeg befandt mig i en tilstand, hvor mit adrenalin suste rundt i min krop. Jeg vidste ikke, om jeg skulle vende om og løbe, eller bare lade mig stivne af frygt. Den tilstand var nÌsten opnüet.

Den ru skrÌmmende stemme rev mig ud af min trance ved at skrige i mine ører: HjÌÌÌÌlp! HjÌlp mig! Jeg sü pü manden nede i graven. To store bange øjne midt i al mudderet, og et par hÌnder, der rakte ud som et barn, der ønsker at blive løftet op. Jeg stod og kiggede pü ham. Det føltes som timer. Sü genkendte jeg ham. Han var en lidt bedugget herre, der ofte indtog sin frokost pü en af bÌnkene, hvis ikke hver dag, og det er i en flydende form.

TÌt pü graven hang en vandslange. Jeg bandt slangen pü et jernrør og rakte den anden ende til manden nede i graven. Jeg fik stakkels udmattede mand op fra graven og ind i varmen. Her blev han forsynet med mad, en dram og noget tørt tøj. Han fortalte til gengÌld hans historie om, hvor svimmel han var blevet i kulden.

Jeg overvejer stadigvÌk, hvilken vej jeg skal vÌlge. Jeg kigger pü mosen, det tiltagende mørke og mine tanker gür til Frodo, Sam, og Gollum, da de gik gennem the Dead Marshes pü vejen til Mordor.. Jeg vÌlger kirkegürden.

Isblomster og runde fugle

Jeg vügnede med isblomster pü min rude. Fuglene sad kuglerunde i ürets første sne. Vejrstationen viste 8 graders frost, solen var pü vej op over horisonten.

Isblomster

Det gamle vandtĂĽrn i Brede

Brede

Langs Mølleüen

Ved Fuglevad

Damhuset i Lyngby

Lyngby Kirke

Morgendagens vejr byder på solskin. Nyd vejret og den knirkende frost. God tur og spis madpakken hjemme, det er for koldt at spise ude 🙂

____________________________

GOD TUR ❤

Paths

Det indlæg jeg lovede om min lange vandretur lader vente på sig 🙂
Jeg har fĂĽet ambitioner. Ja, I lĂŚste rigtigt.
En artikel fik mig til at lÌse en Ph.d-afhandling. Den skal jeg lige vÌre fÌrdig med først. Men det hele handler om stier. Derfor udgiver jeg billeder fra min sidste regnvejrstur mellem gravhøje, graner, stengÌrder og flammende bøgetrÌer.

DSC04556

DSC04575

DSC04576

DSC04573

DSC04579