En Våd Sok, Sankthansorme og Lyngby Åmose

Der er mange glade gæster, som besøger Mølleåen og Lyngby Sø i sommermånederne. De fleste har lejet en kano, og begiver sig afsted ud i den idylliske Mølleådal, men de færreste har nok besøgt Lyngby Åmose.

Åmosen er heller ikke nogen vildmark, men det er et smukt og interessant område, og med et areal på 50 hektar er det ét af Lyngbys største naturområder.

Vi gik tur her engang en sen sommeraften. Pludselig på stien foran os kunne vi se små lysende pletter, og vi vidste med det samme, at det var sankthansorme. Det var en utrolig spændende oplevelse.
Vi er også blevet jaget ud af mosen af myg, men det hører med, når der opereres med højmoselignende områder.

Jeg har fået en våd sok utallige gange, og det fik løberne også, jeg mødte forleden. Bliv iøvrigt på stien, eller du risikere at forsvinde, og blive helt væk, som Bøffen siger i Olsenbanden.

Hængesækken dækker store dele af mosens vandoverflade og skaber en illusion om en bund, du kan træde på. Hold dig altid til stierne. Mosen er bundløs, og derfor er det både ulovligt og farligt at færdes udenfor stisystemet, se her: ltk.dk

Det er her på den åbne hængesæk, at kæruld har gode betingelser. Kæruld har en helt særlig betydning for mig, for når jeg ser dem vugge i vinden, dukker fjeldsøer frem for mit indre blik. Især er der en bestemt fjeldsø i mit forrige indlæg, der ikke agter at fortone sig, gudskelov ❤

Dødemandsmarsken versus Bøllemosen

Jeg var ude ved Bøllemosen efter vores hjemkomst fra Sverige. Der var et helt unikt lys, som fik mig til at tænke på De To Tårne af Tolkien; scenen med Dødemandsmarsken.

IMG_0040

IMG_0051

Sam kan ikke kan holde det ud længere, hvad er alt dette her, Gollum? Disse lys, er vi gået i en fælde? Der er mørkt vand hele vejen rundt, og der er de drilske lys. “Se ikke på dem”, hvisker Gollum. Følg dem ikke. Og Sam opdager, at Frodo igen er sakket bagud –

IMG_0045

IMG_0055

IMG_0067

IMG_0048

Prøv selv et besøg i Bøllemosen, I ved aldrig, hvem I finder der 🙂

Måske var det på grund af julevejret?

Vi har besøgt vores dejlige familie i Sverige i julen. Denne gang vandrede vi en tur i den smukke strandskov i Haverdals naturreservat i Hallands Län. Det regnede fra vi kom til vi rejste igen, undtagen på vores vandretur.

Jeg tror, der var andre end mig, som synes julevejret var lidt for mørkt, og derfor havde pyntet træerne i skoven med smuk julepynt.

DSC01616

DSC01615

Mølleåen, et Bryllup, 3 Damme og et fingeret Overfald

Vi blev nysgerrige på SkodsborgRuten, en vandretur, der er afmærket fra Stampedam via Rådvaddam og op til Skodsborg. Det er absolut ikke ukendt terræn, men det er interessant at se hvad det er, professionelle naturfolk lægger vægt på, når de afmærker en rute i et terræn. Turen er skyggefuld, og længden er på 6,6 km. Den er meget varieret, og vandet er allestedsnærværende i form af damme, Mølleåen og Øresund.

DSC06362Ved Stampedam er der infotavle om turen.
Fra dammen går stien op i skoven, og op på en højderyg med prægtige gamle træer. Engang imellem er der et flot kig ned i dalen. Stien fortsætter ned til Rådvaddam og Rådvad, der er meget rig på historie. Her ligger sølvsmeden og billedhuggeren Georg Jensens barndomshjem. Det er ikke svært at forstå, hvis Georg Jensen har følt sig stærkt inspireret af den meget smukke natur. Her har vi set isfugl og vandstær, ikke kedeligt! Nu går ruten på bro over Mølleåen, og op i Jægersborg Hegn. På broen er et brudepar ved at blive foreviget.

DSC06331

Ved Skodsborg Dam er der meget idyllisk, og vi nyder stilheden på en bænk, inden vi fortsætter ud til Øresund.

DSC05854

Her ligger Skodsborg Kurhotel og Spa, så der er god mulighed for at forlænge opholdet.
Efter et kortere ophold ved vandet går vi tilbage samme vej, og forsætter tilbage til Mølleåen. Ved Rådvaddam har svanefar iværksat et fingeret angreb på en kajakroer, mens svanemor og ungerne duperet ser til på behørig afstand. Svanefar bliver ignoreret i et helt kvarter, og tilsidst vender han lettet ryggen til den lunkne rival.

DSC06363

DSC06373

Tilbage ved Stampedam er vi enige om, at SkodsborgRuten er en flot og varieret tur.

Rigtig god tur!

Slut med Vandrerhistorier

Der er ikke flere vandrehistorier at fortælle om, tænkte jeg i går. Men i morges, da jeg tog pakken med rugbrød, stod en gammel vandretur lysende klart, og fik mig til at smile.

Min introduktion til den mere organiserede vandretur startede som deltager hos DVL:
Fod- og Bentøj Skal Være I Orden, lød indledningen til denne vandretur med Kirsten Krag, som var én af turlederne.
Herefter fulgte en fantasifuld, nærmest spirituel beskrivelse af den kommende tur-oplevelse:

Kom på besøg i Tempelkrogen og hos Elverfolket. Er der flere engle i Englerup, og se Troldbykællingen i Ejby Ådal. Kig efter marsvinene i Inderbredning og find den gamle bøg i Rye Dyrehave, så I kan få Dejligheden at se.

Det er sådan, jeg husker turbeskrivelsen. En tur lige efter mit hoved, ja, det kunne næsten ha’ været min egen opskrift på en interessant vandretur.

Jeg steg på bussen i Roskilde, og da vi nærmede os Bramsnæs, var vi en lille flok mere eller mindre glade vandrere. Det var søndag morgen, det var meget tidligt, og nu var muligheden for at sove længe forspildt. Det så ydermere ud til at blive et massivt regnvejr, himlen var blygrå.

Vi blev budt velkommen af en frisk Kirsten Krag, som orienterede om den første del af den 25 km lange tur. Vi var knapt startet på vores vandring, før regnen begyndte. Jeg var iført gummistøvler med en ikke eksisterende profil, og det varede ikke længe, før jeg kurede ned ad den første skrænt.⚡

IMG_2730

Jo mere det regnede, jo mere glat blev det. Til sidst skyllede jeg jakken i Inderbredning, men havde jeg vidst, hvor meget det ville regne den dag, havde jeg ikke foretaget mig yderligere. Det regnede én gang den dag, og det stoppede ikke!

IMG_6358_2

På et tidspunkt når vi frem til Strandskoven, og i ly af træerne sætter vi os til at spise vores frokost. Jeg når ikke at spise min mad færdig før brødet knækker. Det er gennem-blødt af regn. Det er på det tidspunkt, vi begynder at grine, og det er næsten umuligt at stoppe igen. Det er sådan resten af turen forløber. Der opstår mange sjove episoder delvist forårsaget af regnvejret, og vi skiftes til at bryde sammen i grin, og de andre griner med.

Turen afsluttes i rullesten på stranden, og vi er meget trætte. Pludselig er der en, som begynder at synge en sang, hvor rytmen sætter vandrertempoet op, og hvor omkvædet hurtigt bliver til en fællessang, og nu er resten af vandreturen en leg.

IMG_3858

Slut med vandrehistorier? Det tror jeg ikke. Det er, som om eventyret altid venter lige rundt om hjørnet.

‘Jeg ved det godt McEff, jeg skal ha’ lim under støvlerne’

Alle de fantasifulde navne eksisterer, eller er udledt af stednavne omkring lokaliteterne ved Munkholmbroen.

God tur!