Mølleåen, et Bryllup, 3 Damme og et fingeret Overfald

Vi blev nysgerrige på SkodsborgRuten, en vandretur, der er afmærket fra Stampedam via Rådvaddam og op til Skodsborg. Det er absolut ikke ukendt terræn, men det er interessant at se hvad det er, professionelle naturfolk lægger vægt på, når de afmærker en rute i et terræn. Turen er skyggefuld, og længden er på 6,6 km. Den er meget varieret, og vandet er allestedsnærværende i form af damme, Mølleåen og Øresund.

DSC06362Ved Stampedam er der infotavle om turen.
Fra dammen går stien op i skoven, og op på en højderyg med prægtige gamle træer. Engang imellem er der et flot kig ned i dalen. Stien fortsætter ned til Rådvaddam og Rådvad, der er meget rig på historie. Her ligger sølvsmeden og billedhuggeren Georg Jensens barndomshjem. Det er ikke svært at forstå, hvis Georg Jensen har følt sig stærkt inspireret af den meget smukke natur. Her har vi set isfugl og vandstær, ikke kedeligt! Nu går ruten på bro over Mølleåen, og op i Jægersborg Hegn. På broen er et brudepar ved at blive foreviget.

DSC06331

Ved Skodsborg Dam er der meget idyllisk, og vi nyder stilheden på en bænk, inden vi fortsætter ud til Øresund.

DSC05854

Her ligger Skodsborg Kurhotel og Spa, så der er god mulighed for at forlænge opholdet.
Efter et kortere ophold ved vandet går vi tilbage samme vej, og forsætter tilbage til Mølleåen. Ved Rådvaddam har svanefar iværksat et fingeret angreb på en kajakroer, mens svanemor og ungerne duperet ser til på behørig afstand. Svanefar bliver ignoreret i et helt kvarter, og tilsidst vender han lettet ryggen til den lunkne rival.

DSC06363

DSC06373

Tilbage ved Stampedam er vi enige om, at SkodsborgRuten er en flot og varieret tur.

Rigtig god tur!

6 thoughts on “Mølleåen, et Bryllup, 3 Damme og et fingeret Overfald

    1. Muchas gracias, querida Bárbara. La zona está cerca de Copenhague, y sin embargo, sólo escuchamos los pájaros y el viento en los árboles. Es un gran legado para cuidar, afortunadamente, muchas zonas están protegidas.
      Todo lo mejor,
      Hanna

  1. Skønne billeder – der er åbenbart ikke grænser for hvad man kan komme ud for i dit lille paradis – ‘hehe’ – må erkende at jeg selv aldrig har taget hverken min smoking eller kjolesæt på mine vandreture – ikke en gang een af mine habitter… “hahaha”

    En gang for en del år siden da jeg en dag var ude at lufte min mountainbike i Dollerup Bakker – ‘løb’ jeg ind i et brudepar og en fotograf – der skulle tages et billede med udsigt over Hald Sø – de spurgte om jeg ikke var fristet til at gøre det samme en gang – svarede ikke et bryllupsbillede men bestemt fristet til at tage på bryllupsrejse ind i ‘skovens dybe stille ro’ og så fortalte jeg dem om den såkaldte “slambert sti” – den ville de prøve (nok uden fotograf) sagde de… “hahaha”

    Skodsberg Dam ligner absolut et sted velegnet til inspiration og fordybelse, er helt enig med dig i at det er meget idyllisk… 🙂

  2. Hanna, Jeg har set mange ting når man går men aldrig et bryllup. Jeg skal holde mine øjne åbne for en i fremtiden.
    Alen

    1. Ha!Ha! It is always unexpected Alen, although it is the third time within 2 years. The last time was at a small pond with ducks and coots in strong opposition because the bride and groom stood on their feeding and resting place.
      All the best,
      Hanna

Comments are closed.