




Wind in my hair and the scent of lilacs.
The blackbird is singing, accompanied by a woman’s soft humming.
That is the poetry of nature the last day in May.
A wonderful Hawthorn
Tucked between the trees is a magnificent house listed in oak for the deer’s food
One among many moods of the ancient Rådvad
An anonymous mass grave from the cholera epidemic in Copenhagen in 1853, is hidden under hawthorns inside the gate of Taarbæk
Click my picture above to read my post about the Death and the Hawthorn
A path along the anonymous graves in Taarbæk
The pond at Rådvad
Another atmosphere provided from Rådvad
Mighty roars that echo beneath the treetops.
Stags are defending their territory and they are fast runners.
You better keep a good distance 😉
Have you ever been out in field and woodland, by streams and lakes, by a tree all in blossom or a hedgerow laden with berries – and just felt sure that you were not alone?
That’s how Teresa Moorey introduce her book: The Fairy Bible.
I’m tempted to read the book because I feel deeply happy to live in a place much alike.
In these days the hawthorn blossoms on the field, Hvidtjørnesletten and makes an unforgettable impression on all beings.
I have been out there several times this week to experience the atmosphere once again.
One evening the field was kind of sacred. The scent of blossoming hawthorn was intoxicating and the quiet soothing sounds from the animals made the place magical.
The deer moved imperceptible between the hawthorns while they graze.
People seemed affected and stood still or spread a blanket just to sit and be in the present. They were lowering their voice and that might have been because of the fairies.
They were afraid to scare them away.
Over hill, over dale,
Thorough bush, thorough brier,
Over park, over pale,
Thorough flood, thorough fire!
I do wander everywhere,
Swifter than the moon’s sphere;
And I serve the Fairy Queen,
To dew her orbs upon the green;
The cowslips tall her pensioners be;
In their gold coats spots you see;
Those be rubies, fairy favours;
In those freckles live their savours;
I must go seek some dewdrops here,
And hang a pearl in every cowslip’s ear.
‘A Fairy Song’ by William Shakespeare
Sweet was the walk along the narrow lane
At noon, the bank and hedge-rows all the way
Shagged with wild pale green tufts of fragrant hay,
Caught by the hawthorns from the loaded wain,
Which Age with many a slow stoop strove to gain;
And childhood, seeming still most busy, took
His little rake; with cunning side-long look,
Sauntering to pluck the strawberries wild, unseen.
Now, too, on melancholy’s idle dreams
Musing, the lone spot with my soul agrees,
Quiet and dark; for through the thick wove trees
Scarce peeps the curious star till solemn gleams
The clouded moon, and calls me forth to stray
Thro’ tall, green, silent woods and ruins gray.
‘Sweet Was The Walk’ by William Wordsworth
________________________________________________________________
Now the bright morning star, day’s harbinger,
Comes dancing from the East, and leads with her
The flowery May, who from her green lap throws
The yellow cowslip and the pale primrose.
Hail, bounteous May, that dost inspire 5
Mirth, and youth, and warm desire!
Woods and groves are of thy dressing;
Hill and dale doth boast thy blessing.
Thus we salute thee with our early song,
And welcome thee, and wish thee long.
John Milton
Bird song can not be heard, only a duck breaks the silence, while it frightened flutters across the pond. A dense fog muffles the sound and blurs the detail.
I have walked here summer and winter.
Devoutly I pry the door open to No. 40, to the courtyard with the workshops, on a freezing cold winter day, where the only sound is the flowing water from the pond.
Small bells ring softly when the water breaks brittle ice floes loose in the dark creek and the White-throated Dipper sits quietly and shiver.
Now the summer is here. Flowering hawthorn, lilacs and blackthorn are intrusive with their scent and save memories of this day for neat orderly pictures in my memory.
Fragrances, related unimpeded to our experiences. Spring flowers are insistent with their fresh delicate sweet fragrance. The scents have direct access to our minds and intensify our perception of the present.
Enjoy nature and explore the small paths or climb a hill and ‘Nature’s peace will flow into you as sunshine flows into trees’, so beautifully expressed by John Muir
I was born to catch dragons in their dens
And pick flowers
To tell tales and laugh away the morning
To drift and dream like a lazy stream
And walk barefoot across sunshine days.
I was born to find goblins in their caves
And chase moonlight
To see shadows and seek hidden rivers
To hear the rain fall on dry leaves
And chat a bit with death across foggy nights…
Sunshine Days and Foggy Nights by James Kavanaugh
Fuglesangen var forstummet, kun en and brød stilheden, mens den forskrækket baskede hen over dammen. En tæt tåge dæmpede lydene og slørede alle detaljer.
Jeg har vandret i Rådvad sommer og vinter.
Andægtigt har jeg lirket døren op til nr. 40, til gården med de arbejdende værksteder en iskold vinterdag, hvor den eneste lyd var vandet fra Rådvad Dam. Små klokker ringede sagte, når strømmen rev sprøde isflager løs i den mørke å, og vandstæren sad helt stille og skuttede sig.
Nu er det sommer. Blomstrende syrener, tjørn og slåen trænger sig på med deres duft og arkiverer minder om denne dag i velordnede billeder i min hukommelse.
Dufte, relaterer uhindret til vores oplevelser. Forårsblomsterne er insisterende, med deres friske fine søde duft. Duftene har direkte adgang til vores sind og intensiverer vores opfattelse af nuet.
Søg ud i naturen og få en fantastisk oplevelse.
Åen i Rådvad er overtaget af musvitter, der bygger rede i forvitret murværk, vandstærene er trukket nordover. Jeg håber, de følges ad de fire sjove fugle, der har tilbragt vinteren i Danmark. De ankom på samme tid i efteråret, så de er nok gode venner.
De seneste dage har solen været meget fremme, men en isnende kold vind har blæst fra nord. Jeg har været ude med kameraet for at indfange de fine blomster på mirabelle træerne, inden de blæser væk som snefnug.
Benny Andersen er én af min favoritdigtere, og han har skrevet Hilsen til Forårsolen, som I kan læse under billederne.
I løbet af en uge er alle mirabelletræerne sprunget i fuld blomst. Det ser fantastisk ud og lyser op i skovbryn, ved søer og i markskel.
På vej ad Ermelundsstien fra Lyngby Lokal station.
Vi cyklede videre over i Dyrehaven mellem de gamle egetræer. De mange udgåede træer giver fuglene rigtig gode betingelser for redebygning. Take away restauranter er lige rundt om hjørnet; biller, larver og andre lækkerier ligger lige under barken.
Ved Hjortekæret er svanerne nærgående og de hvæser, fordi de ikke får mad. Jeg forklarer dem, at vi selv har spist vores rugbrød, og de falder lidt til ro. …surmulende vel og mærke.
Vandstærene er fløjet hjem og vi ser dem igen til efteråret, men kun hvis vandet i åen er rent.
På vej mod Lyngby igennem Mølleådalen kommer vi forbi Sorgenfri Slot.
Magnoliatræet blomstrer og lyser op mod den blå himmel. Så betyder det ikke så meget, at vinden stadigvæk er iskold.
“Hilsen til Forårsolen
Det er forår.
Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.
Slut med fordums fede ødselhed.
Vi begynder at træne til skeletter.
Jeg blir fem år ældre
ved hvert indgreb i min pung,
men når forårssolen skinner,
blir jeg ung!
Lad kun falde, hvad der knap kan stå …
Men i så fald sku jeg altid komme kryv’nde,
hver gang skatten gir sig til at flå
mine sidste mønter fra mig hver den tyv’nde
Jeg blir tom i hjernen, .
træt og tung i sjæl og krop,
men når forårssolen skinner
står jeg op!
Og jeg fægter med min sparekniv.
Men den skraber bare hult i sparegrisen.
Der er ikke meget tegn på liv.
Selv i vinter var der dog en ko på isen.
Jeg har længe næret en
istap ved min barm,
men når forårssolen skinner,
blir jeg varm!
Solen skinner på fallittens rand.
Derfor denne dyrekøbte randbemærkning:
Der er caries i tidens tand.
Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning!
Snart skal jeg og mine sidste
tænder skilles ad,
men når forårssolen skinner,
blir jeg glad!
Tag da kun min sidste spinkle mønt.
Livets sol er min den sidste del af livet,
for ‘som solfanger er jeg nu begyndt at forstå,
at Alt og Intet er os givet.
Og en gang går solen sin
runde uden mig,
men når forårssolen skinner,
lever jeg!”
Tekst: Benny Andersen 1981
Rådvad har en veldokumenteret fortid.
I 1643 begyndte man at producere landbrugsredskaber og våben i Rådvad ved hjælp af en lille vandmølle ved Mølleåen.
Rådvad ligger nogle få kilometer fra Jægersborg Dyrehave, og for en uge siden kunne jeg høre lærken synge ude på Sletten. Så er det forår, selvom det sner dagen efter.
I kan se Google’s kort over området, og høre Flemming Jensens gribende oplevelse af arbejdsliv og miljø i Rådvad på Kulturstyrelsen’s site under billederne.
____________________________
Juli 2014 bliver én af de varmeste måneder målt nogensinde i Danmark. Det inspirerer ikke til vandreture, men til stranden, som I kan se af mit foregående indlæg.
I øjeblikket diskuterer verdens klimatologer, hvorvidt en El Nino er på vej. Den sidste kraftige El Nino hærgede i 1997-98.
Den 21. februar i år skrev Lars Henrik Aagaard følgende for Berlingske:
Der kan være god grund til at ruste sig til en varm sommer. Ifølge en ny klimamodel skulle en ny El Niño sætte rekordblus på det globale termometer.
Hvad er El Nino? Den er karakteriseret ved en usædvanlig varm havtemperatur i Stillehavet. El Nino er en kobling af hav og atmosfære systemet i den tropiske del af Stillehavet, og har store konsekvenser for vejret i hele verden.
Fænomenet starter ved Indonesien i den vestlige ende af det tropiske Stillehav. En tilfældig kortvarig svækkelse af passatvinden er nok til at igangsætte en langsom bevægelse i oceanets overflade fra vest mod øst – en Kelvinbølge.
Det varme overfladevand flyder mod øst, når vinden løjer af. Normalt holdes overfladevandet fanget ved Indonesien af den kraftige passatvind, der blæser fra øst mod vest omkring Ækvator. En dybtliggende strøm i forbindelse med en bølgebevægelse i grænsefladen mellem det øverste vandlag og det dybe bundvand bidrager til transporten: Man ved, at passatvinden løjer af med mellemrum, men kun når tilstrækkelig meget varmt overfladevand er stuvet i vest, udløses El Nino.
Fiskerne i Peru brugte navnet El Nino om en lokal havstrøm, der varmede vandet op. Navnet El Nino blev givet til strømmen, fordi den altid kom ved juletid, og El Nino betyder drengebarn på spansk, ved juletid også brugt om Jesusbarnet.
I Peru druknede alt i mudder og flere end 25.000 mennesker flygtede fra oversvømmel-serne i 1997-98 under El Nino.
Gaderne i Mampuesto i Peru flød med kister og skeletter, fordi vandmasserne ødelagde kirkegården. Slagregn omdannede Sechura Ørkenen til en 135 km lang flod, og en tilhørende 3 m dyb sø, som man satte fisk ud i, for at få noget godt ud af noget skidt.
Mens Peru blev bombarderet med drivende slagregn, var den østlige side af Sydamerika ufrugtbar og ekstrem varm. En stor del af Brasiliens regnskove antændte spontant på grund af tørken i regionen.
I Californien og Florida var det ekstreme vejrudsving. Floderne strømmede over deres bredder, og oversvømmelserne skabte store ødelæggelser. I februar 98 var Californien udsat for kraftige mudderskred, og samtidig forsvandt en stor del af Californiens kyst ud i Stillehavet, sammen med en del huse.
Undersøgelser har vist, at Californiens kyst eroderer 6 cm i gennemsnit pr. år, og dette kan stige helt op til 150-300 cm i et El Nino år.
I Florida i den sydøstlige del af USA forekom et stigende antal tornadoer, og selvom nedbørsmængden var normal.
Afrika var også et meget hårdt ramt kontinent i verden, mens en del af Afrika led under udbredt tørke blev Østafrika druknet i voldsomme regnskyl.
I et El Nino år er den østlige halvkugle plaget af skovbrande, tørke og perioder med meget intens regn. Med usædvanlige store højtryk over Australien og ekstreme lavtryk over det centrale Stillehav, bliver luftfugtigheden trukket mod Sydamerikas kyst og væk fra det normalt ‘våde’ østlige Stillehav. Når den voldsomme regn så falder i nord/syd Amerika og intens varme plager det vestlige Stillehav, skabes der omfangsrig tørke og talrige spontane skovbrande bryder ud.
I kan følge udviklingen på NOAA National Oceanic and Atmospheric Administration.
Jeg har været på en flot cykeltur fra Rådvad via Dyrehaven og ud til Øresund ved Trepilelågen.
Der er altid smukt i Rådvad. De gamle bindingsværkshuse præger helhedsindtrykket, og tilsammen med Rådvad Dam, og de arbejdende værksteder, er det et helt unikt område, jeg aldrig bliver træt af.
Vejen op til Erimitageslottet er også en særlig oplevelse, og måske er det derfor, så mange går deres søndagstur her.
Oppe fra slottet kan man se skibene på Øresund, og længere ude ligger Sverige.
Hvis man er heldig, kan man komme tæt på kronhjortene, og lige nu er de ikke i brunst. En flagspætte var ved at fodre sin unge, og de lod sig heldigvis ikke distrahere af mig.
Erimitageslottet er nyrestaureret, og de grimme stilladser og skurvogne er væk igen. Det ser godt ud.
Nogle små purke var sendt i forevejen for deres gruppe, og de så helt fortabte ud i den store park. Det var de bestemt ikke, kunne jeg høre af deres samtale. Det var bare et optisk bedrag.
Jeg elsker en udsigt med blå himmel og hvide cumulusskyer, hjulene ruller af sig selv.
Ved Trepilelågen er der en viadukt under jernbanen. Herfra går stien videre ud på Strandvejen, hvor der kører bus nordpå og mod Lyngby. Jeg trak cyklen ned på ‘stien’ der løber langs med Øresund op til Strandmøllen. Stien er ret ødelagt fra vinterens storme, men det gik fint så længe jeg trak cyklen.
God Tur ❤
You must be logged in to post a comment.