On my way home
Vandstær
Migration Spring and Benny Andersen
Åen i Rådvad er overtaget af musvitter, der bygger rede i forvitret murværk, vandstærene er trukket nordover. Jeg håber, de følges ad de fire sjove fugle, der har tilbragt vinteren i Danmark. De ankom på samme tid i efteråret, så de er nok gode venner.
De seneste dage har solen været meget fremme, men en isnende kold vind har blæst fra nord. Jeg har været ude med kameraet for at indfange de fine blomster på mirabelle træerne, inden de blæser væk som snefnug.
Benny Andersen er én af min favoritdigtere, og han har skrevet Hilsen til Forårsolen, som I kan læse under billederne.
I løbet af en uge er alle mirabelletræerne sprunget i fuld blomst. Det ser fantastisk ud og lyser op i skovbryn, ved søer og i markskel.
På vej ad Ermelundsstien fra Lyngby Lokal station.
Ermelundsstien
Vi cyklede videre over i Dyrehaven mellem de gamle egetræer. De mange udgåede træer giver fuglene rigtig gode betingelser for redebygning. Take away restauranter er lige rundt om hjørnet; biller, larver og andre lækkerier ligger lige under barken.
Ved Hjortekæret er svanerne nærgående og de hvæser, fordi de ikke får mad. Jeg forklarer dem, at vi selv har spist vores rugbrød, og de falder lidt til ro. …surmulende vel og mærke.
Vandstærene er fløjet hjem og vi ser dem igen til efteråret, men kun hvis vandet i åen er rent.
På vej mod Lyngby igennem Mølleådalen kommer vi forbi Sorgenfri Slot.
Magnoliatræet blomstrer og lyser op mod den blå himmel. Så betyder det ikke så meget, at vinden stadigvæk er iskold.
“Hilsen til Forårsolen
Det er forår.
Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.
Slut med fordums fede ødselhed.
Vi begynder at træne til skeletter.
Jeg blir fem år ældre
ved hvert indgreb i min pung,
men når forårssolen skinner,
blir jeg ung!
Lad kun falde, hvad der knap kan stå …
Men i så fald sku jeg altid komme kryv’nde,
hver gang skatten gir sig til at flå
mine sidste mønter fra mig hver den tyv’nde
Jeg blir tom i hjernen, .
træt og tung i sjæl og krop,
men når forårssolen skinner
står jeg op!
Og jeg fægter med min sparekniv.
Men den skraber bare hult i sparegrisen.
Der er ikke meget tegn på liv.
Selv i vinter var der dog en ko på isen.
Jeg har længe næret en
istap ved min barm,
men når forårssolen skinner,
blir jeg varm!
Solen skinner på fallittens rand.
Derfor denne dyrekøbte randbemærkning:
Der er caries i tidens tand.
Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning!
Snart skal jeg og mine sidste
tænder skilles ad,
men når forårssolen skinner,
blir jeg glad!
Tag da kun min sidste spinkle mønt.
Livets sol er min den sidste del af livet,
for ‘som solfanger er jeg nu begyndt at forstå,
at Alt og Intet er os givet.
Og en gang går solen sin
runde uden mig,
men når forårssolen skinner,
lever jeg!”
Tekst: Benny Andersen 1981
Forårslys, Kajakker og Fossekall
På parkeringspladsen ved Nymølle holdt en norsk indregistreret Van med kajakbøjler på taget. Nede ved Mølleåen bag den gamle papirfabrik var padling næsten unødvendigt.
Med samme hastighed som deres nationalfugl, fossekall, forsvandt bådene rundt om brinken i den hurtigt strømmende Mølleå.
Var de mon klar over, at der er her, vandstæren holder vinterferie?
Her sidder fuglen ofte mellem trærødderne i brinken, og synger ligesom en lærke, når ikke den flyver lavt hen over vandet. Den kan gå på bunden, fordi vingerne bruges som spoilere og presser fuglen ned i den stærke strøm. Den er ret genial og sjov.
Kajakker ved Nymølle.
Foto Hanna Greenwood.
Lyset har ændret sig dramatisk de seneste uger. Det er noget, vi alle sammen registrerer, og noget de fleste glæder sig over. Jeg gik fra iso 800 til iso 100 på kamaeraet på en uge. Det lyder næsten som en acceleration, det føles også sådan.
Når det skarpe forårslys gennemtrænger alt, kommer jeg altid til at tænke på Kalkemanden af L.A. Ring. En refleks får mig næsten til at knibe øjnene sammen, når jeg ser det skarpe lys i billedet.
På Statens Museum for Kunst fandt jeg billedet til download:
Billede af L.A. Ring 1908. Download fra SMK.
God tur i foråret ❤
_____________________________
Rådvads Miljø og lærker i Dyrehaven
Rådvad har en veldokumenteret fortid.
I 1643 begyndte man at producere landbrugsredskaber og våben i Rådvad ved hjælp af en lille vandmølle ved Mølleåen.
Rådvad ligger nogle få kilometer fra Jægersborg Dyrehave, og for en uge siden kunne jeg høre lærken synge ude på Sletten. Så er det forår, selvom det sner dagen efter.
I kan se Google’s kort over området, og høre Flemming Jensens gribende oplevelse af arbejdsliv og miljø i Rådvad på Kulturstyrelsen’s site under billederne.
Egehuset, Rådvad
Vandstæren, Rådvad
Ravnholm
Erantis
Spiseplads, Det Danske Schweiz
Rådvad skov
Sletten Jægersborg Dyrehave
Rådvad Dam
____________________________
Sollys
Kan I tage et par timer fri onsdag eller torsdag, så gør det. Det gode vejr lakker mod enden. Forbered jer hjemmefra. Pak nogle gode sko og noget dejligt frugt. Nu behøver I ikke tage hjem først, I kan fortsætte lige ud i solen. Lyset gør os glade, styrker vores immunforsvar og får os til at sove bedre om natten. Med andre ord, vi bliver mere hele som mennesker og bedre medarbejdere.
I går så jeg viber ude i Jægersborgs Dyrehave, jeg talte 10. De er i fuld gang med deres akrobatiske leg. Lærken var der også. Den sang højt oppe over Eremitage Sletten, og jeg fik et glimt af den. Jeg hørte ravnen i skoven nede ved golfklubben, men i dag –
I dag så jeg selveste isfuglen nede ved Rådvad, og jeg fik selskab af to vandstære. Jeg talte 4-5 flagspætter der sloges om et redehul, der er magisk derude lige nu –
Mangler I kortmateriale, så kig her på Naturstyrelsens hjemmeside. I kan klikke jer frem til det område, I befinder jer i, og finde forslag. Nu kan I tage et print af folder samt kort.
Rigtig god tur!
Vandre i regn og tåge
Hvor sjovt er det lige at gå en tur i regnvejr?
Jeg havde næsten glemt mit eget råd til jer.
Hvis himlen er overskyet, og farverne mangler i naturen, så hold jer til de små stier. Oplevelsen bliver stærkere, og lige nu er der mange fugle at se, før løvet kommer frem.
Vandring på Rudersdalruten er en god oplevelse. Ruten går gennem mange forskellige skovstykker, og det er som regel muligt at tage tog eller bus til det sted på ruten, man har lyst til at udforske.
Turen gik jeg for 9 dage siden, og det var rigtig dejlig oplevelse i regn 🙂
God tur på Rudersdalsruten
Gå forsigtigt og medbring en telelinse
Ja, det burde jeg måske have gjort, når jeg ser billederne, medbragt en telelinse. Fossekall, Elveprest, Elvekall og Kvernkall. På dansk hedder fuglen vandstær. Kært barn har mange navne, og norges nationalfugl har mindst 70 lokalnavne.
Det forstår jeg godt, for den er, som et kært barn. Hele sommeren har fuglen været savnet ved de vandløb, hvor vi færdes til daglig. Men for en måned siden lokaliserede jeg den igen. Jeg fik den samme følelse, da jeg så den, som når der falder sne til jul. Glæde over den hyggelige lille fugl, glæde over at vandet er så rent, at fuglen vil være her.
Vandstæren, som den hedder på dansk, er ikke let at få øje på. Den holder til på brinkerne mellem jord og sten, og falder fuldstændig sammen med omgivelserne, men hold udkig for den er en oplevelse. Den nejer og pudser fjerene for pludselig at dykke under vandet for at samle vårfluelarver.
I øjeblikket står vandet højt i alle Mølleåens damme.
Hvor mange So F***ING SPECIAL STJERNER ville Christine Feldhaus ha’ givet de sidste måneders vejr? Jeg tror, hun ville ha’ givet vejret 5 ud af 5 So F***ING SPECIAL STJERNER. Stormflod, orkan, masser af varme og regn i rigelige mængder…
Vandstæren sidder næsten oppe på brinken til venstre for midten. Troede I det var en sten?
Her er et skærmbillede af min film fra sidste år, så kan I se størrelsesforholdet.
Meteorologerne har lovet solskin på fredag, livet er godt 🙂
Uventede oplevelser langs Furesøen
Jeg havde lyst til at besøge Furesøen i dag. Fred og ro, masser af frisk luft fra søen, og god motion i bakkerne. Vi parkerede ved Jægerhuset, og gik ud ad stien til Kinabugtens badeanlæg.
På broen ved badeanlægget så vi tusindvis af blishøns ude på vandet. Da vi gik ind på stien, fik vi øje på en flagspætte, der hakkede efter føde i barken, og på vejen ud mod Luknam fløj hundredevis af kvækerfinker op fra skovbunden, hvor de var i gang med at fouragere.
Men det spændende ved turen kommer nu. Sidste år var jeg herude flere gange, og se efter havørnen, som jeg havde hørt skulle holde til ved Furesøen, dog uden at få den at se.
Men nu, lige før vi når ud til Luknam, ser jeg havørnen svæve gennem luften, og den er imponerende. Mens vi kigger op, ser jeg havørn nummer to, det er helt vildt. De har en smuk glideflugt, og vender elegant i luften, for at starte et nyt svæv. Det ligner leg, men det er afsøgning af føde, blishøns er der nok af. Det her glemmer jeg ikke lige med det samme.
Langt ude på broen ved Luknam får jeg øje på en solsort, men nej! Det viser sig at være en vandstær. Den dukkede frem fra under broen da vi nærmer os, det er stort det her 🙂
Dådyr, Vandstær, Gedde og Orkan
Furesøen og Mølleådalen var i deres festskrud i weekenden. Vandstæren har gjort sit indtog i Danmark, det var meget hyggeligt at se den igen. Dåhjortene gjorde kur til hunnerne, og så var der gedden, der nok skulle ha’ fastet.
Akkurat nu raser stormen. Mennesker sidder fast i togene, som er standset på grund af væltede træer.
I lufthavnen ‘har de ikke mere asfalt’, flyene holder parkerede, og folk sidder og venter, men trapperne kan ikke køres ud til flyene grundet stormen.
8 ud af 12 politikredse har frarådet al unødvendig udkørsel.
Vi respekterer advarslerne og bliver inde.
In Search of The Funny White-Throated Dipper
Jeg håber, I har oplevet det. Dage, der er så smukke, at man aldrig glemmer dem. Sådan har de været, de tre forårsdage, hvor jeg var på udkig efter vandstæren.
Mølleådalen er et unikt naturområde, og her kan I finde the White-Throated Dipper. Fuglen søger rene vandløb med stærk støm.
I Lyngby-Taarbæks Stadsarkiv kan I læse meget mere om området. Her bringer jeg et citat fra arkivet, så I kan danne jer et indtryk af åen og vandet:
Mølleåen udspringer i Bastrup Sø og løber over en 36 km lang strækning gennem Farum Sø, Furesøen og Lyngby Sø til Øresund. Vandet falder undervejs 29 m. Åen løber i et system af smeltevandsdale fra den seneste istid for 12.000 år siden.
Ved Rådvad så jeg vandstæren for første gang. Det var helt vildt spændende. Jeg var så optaget af fuglen, at jeg nær var faldet over en fotograf med det helt rigtige udstyr.
Mit kamera er et, der fint passer ned i en lomme, og ikke vejer ret meget. Det har så til gengæld sine begrænsninger, når jeg zoomer ind over større afstand.
I kan læse mere om vandstæren hos Dansk Ornitologisk Forening, hvor I også kan høre vandstærens stemme.
HANNA'S WALK 
You must be logged in to post a comment.