Overnatning i Naturen

Camilla har skrevet til mig, og spurgt efter en shelter i Gribskov. Måske er I flere, som er interesseret i oplysninger om overnatning i naturen.

“Naturstyrelsen giver dig mange muligheder for at holde gratis ferie i naturen – også om natten.
Her kan du se mulighederne, og på specialsiderne kan du se, hvilke regler man skal følge, når man er på Nattur i Naturen.”*Naturstyrelsen

Skove med fri teltning
Små lejrpladser
Shelters
Store lejrpladser

Gribskov, Denmark

I efterårsferien var De Gule Spejdere i Gribskov. De havde en række opgaver at løse i skoven, før de skulle møde på den store shelterplads ved Multebjerg.
Vi kom vandrende hen ad en skovsti, og pludselig var der en hel gruppe foran os. Vi havde ikke hørt dem. Der var ingen hujen og råben, men en hyggelig fordeling af opgaver, og væk var de uden at efterlade andet end deres fodspor.

Jeg bliver begejstret, når jeg oplever entusiasme, der gavner mennesker og natur på samme tid.

__________________________________

De Gule Spejdere

Lokalbanen fra Hillerød til Kagerup

Rådvads Miljø og lærker i Dyrehaven

Rådvad har en veldokumenteret fortid.

I 1643 begyndte man at producere landbrugsredskaber og våben i Rådvad ved hjælp af en lille vandmølle ved Mølleåen.

Rådvad ligger nogle få kilometer fra Jægersborg Dyrehave, og for en uge siden kunne jeg høre lærken synge ude på Sletten. Så er det forår, selvom det sner dagen efter.

I kan se Google’s kort over området, og høre Flemming Jensens gribende oplevelse af arbejdsliv og miljø i Rådvad på Kulturstyrelsen’s site under billederne.

____________________________

Se filmen om Rådvads miljø

Kort over Rådvad

Med toget ud i Lyngby Åmose

Jeg er altid en naturoplevelse rigere, når jeg er gået igennem Lyngby Åmose.
Fiskehejrene er næsten tamme, og I kan komme relativt tæt på, hvis I respekterer fuglens naturlige grænser, og ikke overskrider dens privatsfære.
For et par dage siden så jeg en flok troldænder vugge afsted på vandet, og for en uge siden oplevede jeg en meget stor flok grønsisker i træerne lige over mig.
I kan se og opleve fuglen på Dansk Ornitologisk Hjemmeside, klik her

Kajakklubberne starter snart deres træning, og Baadfarten reparerer og maler deres smukke både. Jeg var så heldig at få en snak med maleren og med skibsbyggeren.
Vinduer og dele af træværket er ved at blive udskiftet, og når båden kommer i vandet, skal den have nyt tagpap på.
Der lugter ikke af tjære, men foråret er alligevel på vej.

__________________________________

Bor I midt inde i København, kan I tage toget fra Københavns Hovedbanegård.
Rejsen varer 21 minutter.
På Jernbanepladsen i Lyngby drejer I til venstre, og fortsætter langs jernbanen. På 10 minutter er I fremme ved Lyngby Sø.
I kan sagtens have en barnevogn med på turen.

Lyngby Åmose

Om Lyngby Åmose ved Danmarks Naturfredningsforening

Kort over Lyngby Sø og mose

Min fortælling om EN VÅD SOK, SANKTHANSORME OG LYNGBY ÅMOSE

Finjasjöen, Sverige

Mangler I inspiration til en flot vintervandring, så vil jeg anbefale Finjasjöen.
Søen ligger ved Hässleholm i Sverige.

Vi gik runden en meget varm sommerdag. Det ville være en stor oplevelse, at gå turen igen i et køligere vejr.
Jeg ville vælge en dag med sikker sol, og gerne vindstille vejr. Turen er på 19 km.

Man går ad gangbroer i mangroveskov, langs åer og langs den smukke søbred.
Vigtigt, ledstatus den 19.01.2015:
Leden står delvis under vand langs den vestlige side av Finjasjön, undgå alslingan ved at benytte vejen forbi Finja Kyrka.

Finjasjöen er en rundvandring, som er én af etaperne fra SL2 Nord-sydleden.
Finja-Björkviken-Finja.
I kan se kort over området og læse flere detaljer her: Finjasjöen rundt

Rigtig god tur ❤

Husk madpakke, varmt at drikke, og flere lag tøj 🙂