Short flight and attractive salt marshes

Worms bonus – Enjoy awards and benefits if you land on our salt marshes.
That could be the headline of the Bird Protection Foundation’s poster in Nivå Bugt.
The Bird Protection Fund carry out an important work by provide several resting areas and feeding grounds for migratory birds

Orme bonus – Modtag rabat og fordele, hvis du lander på vores strandenge.
Det kunne være overskriften på Fugleværnsfondens plakat i Nivå Bugt.
Fugleværnsfonden udfører et vigtigt arbejde ved at etablere flere raste- og fourageringsområder for trækfugle.

_________________________________

Tag toget til Nivå, herfra er der ca. 1,5 km til fods, der er også en lille parkeringsplads i vejkanten på Strandvejen.

Hunden er velkommen i snor ❤ ❤ ❤

Fugleværnsfonden

Forårslys, Kajakker og Fossekall

På parkeringspladsen ved Nymølle holdt en norsk indregistreret Van med kajakbøjler på taget. Nede ved Mølleåen bag den gamle papirfabrik var padling næsten unødvendigt.

Med samme hastighed som deres nationalfugl, fossekall, forsvandt bådene rundt om brinken i den hurtigt strømmende Mølleå.

Var de mon klar over, at der er her, vandstæren holder vinterferie?

Her sidder fuglen ofte mellem trærødderne i brinken, og synger ligesom en lærke, når ikke den flyver lavt hen over vandet. Den kan gå på bunden, fordi vingerne bruges som spoilere og presser fuglen ned i den stærke strøm. Den er ret genial og sjov.

Kajakker ved Nymølle.  Foto Hanna Greenwood. hannaswalk.com

Kajakker ved Nymølle.
Foto Hanna Greenwood.

Lyset har ændret sig dramatisk de seneste uger. Det er noget, vi alle sammen registrerer, og noget de fleste glæder sig over. Jeg gik fra iso 800 til iso 100 på kamaeraet på en uge. Det lyder næsten som en acceleration, det føles også sådan.

Når det skarpe forårslys gennemtrænger alt, kommer jeg altid til at tænke på Kalkemanden af L.A. Ring. En refleks får mig næsten til at knibe øjnene sammen, når jeg ser det skarpe lys i billedet.
På Statens Museum for Kunst fandt jeg billedet til download:

Billede af L.A. Ring 1908. Download fra SMK.

Billede af L.A. Ring 1908. Download fra SMK.

God tur i foråret ❤

_____________________________

Find vej i kano

Kulturjagt i Lyngby

SMK

Vandstær

The Screams

Dansk udgave ligger under billedet.

We once lived in the countryside, only a dirt road separated us from the forest. Every evening, I went for a stroll there.
When we bought our Christmas tree, we drove it home tied to a bicycle. Let me add that it very difficult to make a turn with a tree tied up on the bike..
It was a delight to walk through the forest with the newly purchased tree. We stuck ourselves on spruce needles, but the tree smelt lovely. That was a good experience.

There was a bird tower in the middle of the forest. It was always exciting to climb up the tower and look over the marsh area on a winter day. The view was beautiful in the low sun and we could hear the busy chirping from the small birds in the trees that fringed the bog.

Down by the forest lived a former opera singer. He sang as he walked his evening walk together with his dog. It was very impressive to hear arias between the trees. I come to think of elves in Tolkien’s universe.

We had a tradition to exercise more intensively before our hiking in the mountains in Norway. Now we train every day.
Our exercise route was extended, and I went for a swim several times a week. It’s much more fun to walk the mountains, when the shape is good.

One evening in late August, I went down into the forest. It was getting dark. I always had to persuade myself when twilight was approaching.

Do You know how much noise blackbirds make when they searching for food? It sounds like a great army who haunts through the forest.
Maybe You are aware of the term “My heart flew up into the throat”? Only a glass of water or something much stronger would get it back in place after a meeting with blackbirds in the twilight.

I had changed my route and made it shorter because it was dark. I could barely make out the path and the sky was to be seen in a narrow belt over my head. My heart was almost at its customary place when the blood literally froze in my veins.

In the forest, where the trees were standing close, a loud scream reached my ears. It was so eerie a scream that my neck hairs stood up, my breathing stopped while the heart was pumping adrenaline into the body.

I looked into the fir trees, but it was impossible to see anything in the darkness. Then came the scream again, but this time a bit further away. I was in shock. Now came the cries from multiple locations simultaneously. That got my speed further up, until a large shadow flew across the road right in front of me. Then I realize that maybe it was owls screaming their head off. However, not ten wild horses could have led me to investigate the screams further. My whole body was busy getting rid of the adrenaline, and I didn’t protest.

The next day we went into the forest at the same hour. We brought a flash light with us. The entire episode repeated itself, but now I was more courageous. We found a big night owl sitting against a trunk of a pine tree. The screams from the owlets were as creepy as the day before but now I knew what it was.

You can hear a recording with an owl here.

I wish You a great walk in the forest 🙂

DSC04543

Vi boede engang på landet, kun en markvej skilte os fra skoven. Hver aften gik jeg derned.
Når vi købte juletræ, kørte vi det hjem bundet fast til en cykel. Lad mig tilføje, at det var meget svært at dreje, hvis I skulle blive inspireret.
Der var noget særligt ved at gå gennem skoven med det nyindkøbte træ. Det var halvmørkt, og vi stak os på grannålene, men træet duftede. Det var en god oplevelse.

Midt inde i skoven lå et fugletårn. Det var altid spændende at kravle op i tårnet, og kigge ud over moseområdet en vinterdag. Udsigten var flot i den lave sol og i grantræerne der omkransede mosen kunne vi høre fuglekonger og mejsefugle.

Nede ved skoven boede en tidligere operasanger. Han sang, når han gik sin aftentur med hunden. Det var meget stemningsfuldt at høre arier mellem træerne. Jeg kommer til at tænke på elverne i Tolkiens univers.

Vi havde en tradition for at træne mere intensivt før vores vandring i fjeldet i Norge. Nu træner vi hver dag.
Vores motionsrute blev udvidet, og svømmehallen besøgte jeg flere gange om ugen. Det er langt sjovere at gå i fjeldet, når formen er god.

En aften sidst i august måned gik jeg ned i skoven. Det var ved at blive mørkt. Jeg skulle altid overtale mig selv, hvis det var blevet tusmørke. Ved I hvor meget solsorte larmer, når de søger efter føde? Det lyder som en hel hær, der kommer stormende gennem skoven.
Kender I udtrykket ”Hjertet fløj op i halsen”? Kun et glas vand eller noget stærkere ville få det på plads igen efter et møde med solsorte i tusmørket.
Jeg havde omlagt min tur og gjort den kortere, fordi det var blevet mørkt. Jeg kunne akkurat skimte stien og se himlen i et smalt bælte over mig. Mit hjerte var næsten på sin vante plads, da blodet bogstaveligt talt frøs i mine årer.
Inde i skoven, hvor træerne stod tæt, var der nogen, der skreg. Det var så uhyggeligt et skrig at det fik nakkehårene til at rejse sig, mit åndedræt standsede, mens hjertet pumpede adrenalin ud i kroppen.
Jeg kiggede ind i grantykningen, men det var umuligt at se noget. Så kom skriget igen, men denne gang et stykke længere fremme. Jeg var rædselsslagen. Nu kom skrigene fra flere steder på samme tid. Det fik mig til at sætte farten yderligere op, indtil en stor skygge fløj tværs over vejen lige foran mig. Det fik mig til at indse at det måske var ugler.

Der var dog ikke ti vilde heste der havde fået mig til at undersøge det. Hele kroppen var optaget af at få brugt sit adrenalin, og jeg protesterede ikke.

Dagen efter gik vi ned i skoven på samme tid. Vi havde medbragt en lommelygte. Hele episoden gentog sig, men nu var jeg mere modig. Vi fandt en stor natugle inde i grantykningen. Skrigene var akkurat lige så uhyggelige som aftenen før, men nu vidste jeg besked.

I kan høre en lydoptagelse med natuglen her.

Skyer dækker for lys

Rigtig god tur i skoven i tusmørket 🙂

Husk noget at styrke jer på.

The Chough and Infinity

Jeg har gemt digtet om Alpekragens Triumf i mange år. Det taler til mig om bjerge, endeløse stepper og tid.

Sidste år gik jeg gennem Det danske Schweiz. Det var sommer, og ved et stort kildespring hørte jeg en uvant fuglestemme. Jeg stod stille, og kiggede op. Her sad to ravneunger på en gren over mig. Forældrefuglen fløj ind i skoven, sikkert en afledningsmanøvre fra ungerne. Det var en fantastisk oplevelse. Ungerne blev siddende, og jeg kunne uforstyrret betragte dem.

En ravn er ikke en alpekrage, men den giver mig samme følelse af uendelighed.

For en uge siden mødte jeg to ravne. Det var Rude Skov, og der var et opsigtsvækkende scenarie ved Store Stubbesø med skift mellem sol og mørke skyer. Pludselig lettede to ravne og gled ud over søen. En helt vild oplevelse.

DSC04207

DSC04198

DSC04196

DSC04192

DSC04190

 

Alpekragens Triumf

I tusinder af år har du levet her,
du er symbolet på uendelighed, og du er en del af min hverdag
Når vinterstormen raser over verdens koldeste hovedstad,
lader du dig ikke skræmme
Upåvirket og frygtløs leger du i vinden og mjaver dagen forbi,
mens duer og ravne søger ly i gamle bygningers huller og huler;
tøsefugle
Kun sommerens sejlere er din flyvekundskab overlegen,
men de er længe væk nu, hvor himlen og byens blege træer
har skiftet farve og form

Du har set verden begynde, du har set bunden,
og du ved…
Du så khanerne kæmpe om magten, du var en del af verdens
største rige
Du fulgte hunnerne på vej, da de stak af
Du så verden invaderet af manchuriere, kinesere, russerne
Du svævede og skreg over stepperne,
da de hvide telte, heste og kameler blev gradvist udskiftet af
betonblokke og firehjulede

Og nu sidder du på tagene og glor udover spidsen af din
blodrøde tud,
og du ved…
Du ved du er dit rige i fysisk form, og at kun du har
herredømme…

Vejene omkring Prinsessestien, Pisa og Karen Blixen

DSC05791Jeg fik tilbudt job på Gibraltar i turistbrancen, og sagde mit arbejde op i Danmark efter mange overvejelser. Blandt afskedsgaverne var en bog af Karen Blixen, Seven Gothic Tales. Det var en velkommen gave, men uvist af hvilken grund fik jeg aldrig læst den færdig trods flere forsøg. Nu er den læst. For jeg kom forbi på Prinsessestien i Kongens Lyngby, og bag mig hørte jeg en kvinde jamre: Åhh! Den er knækket. Det var det 800 år gamle egetræ, der havde lidt overlast i én af forårets storme. Et meget stort grenkløv var brækket af, og lå ved siden af træet. Forårets fine grønne blade på grenkløvet var visnet, som et symbol på forgængelighed. Jeg har mange gange gået og cyklet forbi det gamle træ. Tænk engang, 800 fødselsdage. Nu måtte jeg igen opfriske historien ved hjælp at en lille tavle ved træet. Klopstocks Eg, står der på tavlen. Klopstock, var han en tysk forstmand? Nej! Klopstock fik stor betydning for den danske naturlyrik, han blev inviteret til Danmark af Frederik den Femte, og han blev Johannes Ewalds opmuntrer og beskytter. Ewald, som har skrevet teksten til den royale nationalmelodi, Kong Christian stod ved højen mast. DSC06055Ewald knækkede også, men det var på grund af sit voldsomme bohemeliv. Hans mor fik gelejdet ham op på Rungstedlund hos fiskemester Oluf Jacobsen, hvor han kom i pleje på kroen. Rungstedlund havde en stor smuk have langs Strandvejen. Oppe på en bakke i haven med en smuk udsigt yndede Ewald at sidde, og derfor har højen fået navnet, Ewalds Høj. Nu var det min tur til at opleve Rungstedlund. Jeg cyklede op til Vedbæk ad Grisestien, den tidligere jernbane mellem Nærum og Vedbæk, og snart var jeg i Rungsted. DSC06212 DSC05993 Parken er noget helt særligt. Der er skabt mange rum i parken med deres helt egen betydning. Karen Blixen ligger begravet i skyggen af et stort gammelt bøgetræ. Bagved gravstedet ligger Ewalds Høj. DSC06245 Parken er spækket med fuglekasser. Der er indgået et godt samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening DSC08653 DSC06263 Det var en interessant oplevelse at besøge museet. Det, der fascinerede mig mest var kaminstuen. Her oplæste Karen Blixen eventyr og havde litterære møder med Det Danske Akademi. DSC06246 Her i stuen opfordrede Karen Blixen lytterne til at sende en krone hver til oprettelsen af Rungstedlundfonden, så Rungstedlund kunne bestå efter hendes død. Herved kunne parken bevares tilgængelig for offentligheden. DSC06081 Vejene omkring Pisa, handler om at finde en retning i tilværelsen, at finde vej gennem livet. Karen Blixen hævdede at vi alle har fået tildelt en rolle i livet, det gælder om at finde sin, og spille den. Hun forstod om nogen at iscenesætte og spille sin egen rolle. Hun var eventyrer, storyteller og forfatter. Klopstock, var han en tysk forstmand? Det spørgsmål ledte mig ad en gammel jernbanevej til Rungstedlund, til Karen Blixen og endelig frem til slutningen på én af de Syv Fantastiske Fortællinger; Vejene omkring Pisa.

_____________________________

Det er markante personligheder, jeg kommenterer på i mit indlæg, derfor har jeg oprettet links, hvis I skulle få tid og lyst til at læse mere.

Friedrich Gottlieb Klopstock

Johannes Ewald

Karen Blixen

Karen Blixen Museet

Karen Blixens forfatterskab

Nærum – Vedbæk stien