Er der mange søer i Danmark?

DSC00173

Andrei Plimbarici spørger mig en dag, om vi har mange søer i Danmark. Det havde jeg aldrig tænkt over, så tak for det Andrei. Jeg var vidende om vores lange kyststrækning på over 7000 km alle vores små øer inkluderet, men har vi mange søer? På Wikipedia fandt jeg disse oplysninger:

I hele Danmark er der 1.032 navngivne søer. Det samlede areal af Danmarks søer er ca. 700 km².
Der er omkring 120.000 søer der er større end 100 m2 i Danmark.

Jeg fik derfor lyst til at besøge Solbjerg Engsø, et genskabt vådområde, der ligger i yderkanten af Gribskov.

På vejen derud kom vi forbi Røde Dam. Vi gik forbi her for flere år siden, hvor der voksede store graner. Nu er søen reetableret. Engang i slutningen af 1700 tallet ynglede man karper i søen til kongehuset.

DSC00151

Børneshelteren har fin udsigt over Røde Dam, og et barn har besluttet sig for forårets komme, og ladet sine luffer ligge tilbage.

DSC00036

Skærmbillede 2013-04-17 kl. 11.24.57   DSC00040   DSC00044   DSC00048

På vej over Fruebjerg er der et flot kig ud over landskabet ud til Danmarks største sø, Arresø.

DSC00061

Vi går mod Solbjerg Engsø, der er ét ud af flere vådområder, der er genskabt for at rense Arresø for fosfor. Det er den billigste løsning, og samtidig skabes rekreative områder i landskabet. På vejen ser vi anemoner, der har foldet bladene forsigtigt ud. De tør nok heller ikke tro, det er forår efter den meget lange vinter.

DSC00111

Nu kan vi se Solbjerg Engsø’s blå profil. Ved søen er der ingen rovfugle, men der er Gravænder, med rødt næb og brunt mavebælte. 

DSC00087

Vi går langs Pøleåen tilbage til bilen. I nogle græsser sætter vi os tæt ved åen. Der er enighed om ikke at drikke af åen, vi er ikke i Norge ved en fjeldbæk, men det er hyggeligt at sidde her alligevel.

______________________

DOF’s hjemmeside kan I læse spændende oplysninger om Gribskov området.

Hedeselskabet skriver mere om engsøerne her.

Rigtig god tur!