Arresø
A walk in a glacial moraine landscape
I don’t know about you but after a walk in the rain I found this great idea for a late summer walk in a glacial moraine landscape next to Arresø. We did the walk in the month of May, one of my favourite month.
Most of the surrounding land is made up of the last glacial moraine landscapes, but in addition there are widespread post-modern formations that are the result of land elevations, sea rises, water and wind erosion as well as sea and fresh water deposits, etc.
The central and southern part of the peninsula consists of a high-altitude, steadily hilly terrain with the highest point Maglehøj, 70 m above sea level, while the northern part consists of a low-lying, hilly terrain with the highest point of Little Maglehøj, 27 m above sea level : Naturstyrelsen
Arrenæs Arrenæs Arrenæs Auderød Skov Maglehøj, 70 meters above sea level Arrenæs Arrenæs One of the 23 burial mounds on Arrenæs – Most of them from the Bronze Age Maglehøj, Arrenæs One of many wonderful views towards Arresø
Armies of light
I came across wonderful poetry by Daniel March written in 1869 and found it to be a religious text. That is not my reason for quoting the poetry, but because the description reminds me of the overwhelming joy it is, to walk in nature. When the clouds cast their shadows over hills and rivers, mountains and lakes in an ever-changing game.
The poetry of nature.
Clouds over Arresø, the largest lake in Denmark
Clouds are among the most striking appearances in the natural world. Whether heralding the dawn with beacons of flame and banners of gold, or escorting the sun’s descending car with armies of light and sapphire thrones; whether clothing the mountains with garments of beauty, or enriching the landscape with flying shadows; whether shading the weary from the noonday heat, refreshing the field and the garden with gentle showers, or shaking the earth with mighty thunders; whether moving in silent and solitary grandeur along the blue deep of the sky, or covering the whole heavens with black and jagged masses, torn by the tempest and hurled onward like charging hosts in the shock of battle,—glorious in the morning, grateful at noonday, prophetic of the dawn at evening, clouds lend a charm to every landscape, a diversity to every season and a lesson to every thoughtful mind. No earthly scene could attract us long if deprived of light and shade from the changing clouds, and with our present feelings we should find it hard to be satisfied with heaven itself if it be one unvaried, cloudless noon. ~Daniel March, “The Balancings of the Clouds,” Our Father’s House, or the Unwritten Word, 1869
København i Flammer, Egetræer og Bjerget i Gribskov
Skoven er smuk lige nu, derfor er vi taget i Gribskov. Vi står af på Kagerup Station, fordi Solbjerg Engsø fortjener et besøg.
I dag er der mange andefugle og hyggelige køer, men ingen havørne, så vi fortsætter videre langs Pøleåen.
Her er stemningsfuldt op langs åen og med kig ud over marken.
Ved Fruebjergvej drejer vi ind i skoven, og står snart ud for Fregatvej, og de 200 år gamle egetræer, også kaldet flådeegene.
Flere spørgsmål trænger sig på: Der findes en historie om de gamle egetræer, og den tidligere statsskovrider Lars Toksvig, og om danske myndigheder, som opfordrede skovejere til at opelske nye egetræer i 1812.
Den 21. oktober 1807, sejler den dansk-norske flåde bestående af 16 linieskibe, 15 fregatter og korvetter, 14 mindre fartøjer samt 92 handelsskibe ud af Kroneløbet i København under engelsk flag. Danmark har kapituleret overfor England 6 uger tidligere efter bombardementet af København, og står nu tilbage uden flåde. Derfor er der brug for mere træ til genopbygning af flåden.
Inden Lars Toksvig trådte tilbage som skovrider i 2004, sendte han en forespørgsel til Admiralitetet på Holmen: Flådeegene er klar til hugst, hvornår vil I have dem leveret? Det er god humor at følge op på en 200 årig gammel ordre.
Vi fortsætter videre forbi Rødedam, skovbrynet står meget smukt i efterårets farver.
Snart er vi på vej op ad bakkerne på Fruebjerg, det er altid med en vis forventning at bestige 😎 Fruebjerg.
Fruebjerg i Gribskov er enestående med de mange forskellige træer, der skaber dybde i den 65 meter høje flotte udsigt.
Måske er det en havørn I kan se øverst i billedet, den er nok på vej mod Solbjerg Engsø. Udsigten er flot i dag, og det lykkes mig at synliggøre Arresø.
Turen går videre ad Bomvej mod Gribsø, og Lokalbanens trinbræt af samme navn. Der er ikke mange stop med toget her, så kend tiderne på forhånd, og husk at trykke for togstop.
Meteologerne har lovet sol i weekenden, så tag i skoven og nyd naturen og lyset.
God tur og husk madpakken!
Er der mange søer i Danmark?
Andrei Plimbarici spørger mig en dag, om vi har mange søer i Danmark. Det havde jeg aldrig tænkt over, så tak for det Andrei. Jeg var vidende om vores lange kyststrækning på over 7000 km alle vores små øer inkluderet, men har vi mange søer? På Wikipedia fandt jeg disse oplysninger:
I hele Danmark er der 1.032 navngivne søer. Det samlede areal af Danmarks søer er ca. 700 km².
Der er omkring 120.000 søer der er større end 100 m2 i Danmark.
Jeg fik derfor lyst til at besøge Solbjerg Engsø, et genskabt vådområde, der ligger i yderkanten af Gribskov.
På vejen derud kom vi forbi Røde Dam. Vi gik forbi her for flere år siden, hvor der voksede store graner. Nu er søen reetableret. Engang i slutningen af 1700 tallet ynglede man karper i søen til kongehuset.
Børneshelteren har fin udsigt over Røde Dam, og et barn har besluttet sig for forårets komme, og ladet sine luffer ligge tilbage.
På vej over Fruebjerg er der et flot kig ud over landskabet ud til Danmarks største sø, Arresø.
Vi går mod Solbjerg Engsø, der er ét ud af flere vådområder, der er genskabt for at rense Arresø for fosfor. Det er den billigste løsning, og samtidig skabes rekreative områder i landskabet. På vejen ser vi anemoner, der har foldet bladene forsigtigt ud. De tør nok heller ikke tro, det er forår efter den meget lange vinter.
Nu kan vi se Solbjerg Engsø’s blå profil. Ved søen er der ingen rovfugle, men der er Gravænder, med rødt næb og brunt mavebælte.
Vi går langs Pøleåen tilbage til bilen. I nogle græsser sætter vi os tæt ved åen. Der er enighed om ikke at drikke af åen, vi er ikke i Norge ved en fjeldbæk, men det er hyggeligt at sidde her alligevel.
______________________
På DOF’s hjemmeside kan I læse spændende oplysninger om Gribskov området.
Hedeselskabet skriver mere om engsøerne her.
Rigtig god tur!
You must be logged in to post a comment.