København i Flammer, Egetræer og Bjerget i Gribskov

Skoven er smuk lige nu, derfor er vi taget i Gribskov. Vi står af på Kagerup Station, fordi Solbjerg Engsø fortjener et besøg.
I dag er der mange andefugle og hyggelige køer, men ingen havørne, så vi fortsætter videre langs Pøleåen.

IMG_6209

Her er stemningsfuldt op langs åen og med kig ud over marken.

IMG_6240

IMG_6388

IMG_6394

IMG_6224     IMG_6251

Ved Fruebjergvej drejer vi ind i skoven, og står snart ud for Fregatvej, og de 200 år gamle egetræer, også kaldet flådeegene.
Flere spørgsmål trænger sig på: Der findes en historie om de gamle egetræer, og den tidligere statsskovrider Lars Toksvig, og om danske myndigheder, som opfordrede skovejere til at opelske nye egetræer  i 1812.

Den 21. oktober 1807, sejler den dansk-norske flåde bestående af 16 linieskibe, 15 fregatter og korvetter, 14 mindre fartøjer samt 92 handelsskibe ud af Kroneløbet i København under engelsk flag. Danmark har kapituleret overfor England 6 uger tidligere efter bombardementet af København, og står nu tilbage uden flåde. Derfor er der brug for mere træ til genopbygning af flåden.

Inden Lars Toksvig trådte tilbage som skovrider i 2004, sendte han en forespørgsel til Admiralitetet på Holmen: Flådeegene er klar til hugst, hvornår vil I have dem leveret? Det er god humor at følge op på en 200 årig gammel ordre.

Vi fortsætter videre forbi Rødedam, skovbrynet står meget smukt i efterårets farver.

IMG_6378

Snart er vi på vej op ad bakkerne på Fruebjerg, det er altid med en vis forventning at bestige 😎 Fruebjerg.

Fruebjerg i Gribskov er enestående med de mange forskellige træer, der skaber dybde i den 65 meter høje flotte udsigt.

IMG_6273

IMG_6279

IMG_6275

Måske er det en havørn I kan se øverst i billedet, den er nok på vej mod Solbjerg Engsø. Udsigten er flot i dag, og det lykkes mig at synliggøre Arresø.

Turen går videre ad Bomvej mod Gribsø, og Lokalbanens trinbræt af samme navn. Der er ikke mange stop med toget her, så kend tiderne på forhånd, og husk at trykke for togstop.

IMG_6285

IMG_6301

IMG_6306

Meteologerne har lovet sol i weekenden, så tag i skoven og nyd naturen og lyset.

God tur og husk madpakken!

Vor Frelser Kirke i København og Pejlemærker

Spir er der mange af i København, men Vor Frelser Kirkes unikke snoede spir skiller sig ud. Et rigtigt godt pejlemærke -.

Vor Frelser Kirke se bagerst i billede med det snoede spir

Jeg kan huske min overraskelse, første gang jeg kom så tæt på kirken, at det var muligt at se enkelthederne på tårn og spir. Det var næsten naturstridigt, da jeg fik øje på mennesker på den udvendige side af spiret, på vej opad.

Kirkens spir inspirerede også den store franske forfatter Jules Verne, og han lod den indgå i historien om Rejsen til Jordens Indre. Jules Verne og hans broder var oppe i spiret i 1881, og broderen skrev denne historie, da han kom hjem, se Vor Frelser Kirkes site!

Under Københavns Bombardement i 1807, da englænderne bombede København, brugte de Vor Frelser Kirkes spir som pejlemærke. Heldigvis var det kun skulpturen øverst på spiret, der blev ramt. Tårnet og spiret blev også brugt som gemmested til ammunition og våben under 2. verdenskrig.

Nu er det min tur til at komme tæt på kuglen deroppe for enden af det høje slanke spir. På vejen op ad trappen møder jeg Dida ved informationsskranken. Vi får en god snak, alt mens folk passerer os på vejen ned fra tårnet. Det ses, at de har haft en god oplevelse. Efter en længere opstigning når jeg omsider ud på vægtergangen, og hele København ligger dernede sammen med Øresundsbroen og et stykke af Sverige. Herfra går turen opad via spirets udvendige sneglegang.

Lidt længere oppe ad spiret går en tysk herre, og da vi er nået helt tæt på kuglen, forsvinder han rundt om det sidste sving der er, her er pladsen meget trang – og jeg venter – og venter – indtil jeg råbende spørger, om han sidder fast. Han dukker frem, storgrinende med en forklaring om, at tiden stod fuldkommen stille for ham, og jeg forstår ham, for det er enestående at være her!

Der knyttes minder til pejlemærker, både de dårlige og de gode.

Pejlemærker skaber historier –