Søborg var i middelalderen en betydningsfuld borg, beliggende i Søborg sø. Ved borgen opstod købstaden Søborg. Anlægget er opført i flere faser. Ifølge traditionen var Biskop Eskild bygherre i midten af 1100-tallet. Valdemar d. Store indtog borgen i 1161, hvorefter den kom i kronens eje. Valdemar Atterdag udbygger tilsyneladende anlægget i 1300-tallet. Borgen blev ødelagt under Grevens fejde og lenet lagt under Krogen. I 1790-erne påbegyndes arkæologiske undersøgelser ved sognepræsten, og i 1850 foretog Frd. VII undersøgelser af selve slotsholmen. Nationalmuseet har undersøgt og istandsat ruinerne fra omk. 1900 til 1947, hvor man stoppede brat ved C M Smidts død.” ① natmus.dk
A Light Exists in Spring
A light exists in spring
Not present on the year
At any other period.
When March is scarcely here
A color stands abroad
On solitary hills
That science cannot overtake,
But human nature feels.
It waits upon the lawn;
It shows the furthest tree
Upon the furthest slope we know;
It almost speaks to me.
Then, as horizons step,
Or noons report away,
Without the formula of sound,
It passes, and we stay:
A quality of loss
Affecting our content,
As trade had suddenly encroached
Upon a sacrament.
A Light Exists in Spring by Emily Dickinson
I went to the forest to find the beautiful horses at Sandskreds Soe, the horse in this post is from my hike in December.
Nevertheless the hike was stunning with the light that gleamed in lakes and hills, grasses and trees
Sandskreds Soe, Gribskov
Sandskreds Soe, Gribskov
Horse at Sandskreds Soe
Sandskreds Soe, Gribskov
Sandskreds Soe, Gribskov
Gribsoe, Gribskov
The train: Lokalbanen
Sunset at Gribsoe st.
Det lykkedes mig ikke at finde de smukke heste ved Sandskreds Sø, hesten i dette indlæg er fra min vandretur i december.
Ikke desto mindre var vandreturen fantastisk med lyset, der skinnede i søer og bakker, græs og træer.
_______________________________________________
God tur pas på hinanden, og husk madpakken ❤
A Light Exists in Spring
A light exists in spring
Not present on the year
At any other period.
When March is scarcely here
A color stands abroad
On solitary hills
That science cannot overtake,
But human nature feels.
It waits upon the lawn;
It shows the furthest tree
Upon the furthest slope we know;
It almost speaks to me.
Then, as horizons step,
Or noons report away,
Without the formula of sound,
It passes, and we stay:
A quality of loss
Affecting our content,
As trade had suddenly encroached
Upon a sacrament.
A Light Exists in Spring by Emily Dickinson
I went to the forest to find the beautiful horses at Sandskreds Soe, the horse in this post is from my hike in December.
Nevertheless the hike was stunning with the light that gleamed in lakes and hills, grasses and trees
Sandskreds Soe, Gribskov
Sandskreds Soe, Gribskov
Horse at Sandskreds Soe
Sandskreds Soe, Gribskov
Sandskreds Soe, Gribskov
Gribsoe, Gribskov
The train: Lokalbanen
Sunset at Gribsoe st.
Det lykkedes mig ikke at finde de smukke heste ved Sandskreds Sø, hesten i dette indlæg er fra min vandretur i december.
Ikke desto mindre var vandreturen fantastisk med lyset, der skinnede i søer og bakker, græs og træer.
_______________________________________________
God tur pas på hinanden, og husk madpakken ❤
Lost lakes and castles
Do you want to take a walk at the ruins of Søborg Castle?
“No, it’s too cold, it’s too boring, and it’s windy.” In fact, I already knew the answer, but just wanted it confirmed.
I was determined to make the excursion, I therefore went by train to Mårum station in North Sealand and walked through the woods towards Saltrup. There was more snow here than at home, and it was freezing cold in the woods. The mist had packed between the fir trees and the cold was noticeable. Perhaps it was a bad idea after all, I thought, but soon the day revealed itself as one of the best.
We have previously walk from Gribskov, past the ruin of Søborg Castle and towards Gilleleje, but it was summer and the birds were singing.
Now a buzzard cries over my head, and a woodpecker is doing its best to find insects and larvae in a dead tree. It is a natural scenario that suits me well.
After Saltrup I’m out in the open country, the wind is at my back, the sun is shining and the scenery is wildly beautiful.
This landscape is not mountainous, haha! But there are ‘high ceilings’, and the tranquillity is predominant apart from the mandatory farm dogs that gets today’s experience when I pass them, or is it vice versa?
On a very long distance, I can see the church of Søborg, located in a short distance from the ruins of Søborg Castle.
I freeze despite several thin layers of wool, and I’m almost hallucinated.
It’s the hot meals which haunt me as great fantasy monsters. Delicious roast, supplemented with lots of vegetables, potatoes and a glas of Burgundy’s Grand Cru.
The experience of the ruin in the dawn going sun is worth it all. It’s not hard to imagine the impression the castle must have had on travellers who saw the castle towering over the lake.
I enjoy the snowy landscape and the ruins in the setting sun one last time before I decide to go to the nearest train station several kilometers away.
Along the way I make driver punches and jumps to keep warm.
“At the village Søborg in north-east Zealand is today the ruins of Søborg Castle. In the Middle Ages Søborg Castle was one of the largest and most fortified castles. Several kings stayed for periods of Søborg including Erik Menved and Valdemar Atterdag whose daughter Margrethe I also was born at the castle. Since the castle was considered to be very safe, it was also used as a prison for the most dangerous enemies of the monarchy. “① natmus.dk
Ved Mårum Station
Woodpecker
På vej mod Saltrup
Skov mellem Mårum og Saltrup
På vej mod Søborg Sø
Buzzard
Lokalbanen mod Gilleleje
Saltrup station
Endeløse veje ved Søborg Sø
Vej langs afvandingskanal
Skov mellem Mårum og Saltrup
Skinnenettet mellem Hillerød og Gilleleje
Afvandingskanal
Afvandingskanal
Oversigt over Søborg Slotsruin
Søborg Slotsruin
Søborg Slotsruin
Søborg Slotsruin
Søborg Slotsruin
Søborg Slotsruin
Søborg Slotsruin
Ved Søborg Kirke
På vej mod Græsted
På vej mod Græsted
Vil du med op til Søborg Slotsruin?
“Nej, det er for koldt, det er for kedeligt og det blæser.” I virkeligheden kendte jeg allerede svaret, men ville bare have det bekræftet.
Jeg var fast besluttet på turen, så jeg tog toget til Mårum station, og gik gennem skoven op til Saltrup. Der lå mere sne her end hjemme, og der var isnende koldt i skoven. Tågedisen havde pakket sig mellem granerne, og kulden var mærkbar. Måske er det her alligevel en dårlig ide, tænkte jeg, men det varede ikke længe før dagen åbenbarede sig som én af de bedste.
Vi har før vandret fra Gribskov mod nord, forbi Søborg Slotsruin og mod Gilleleje, men det var sommer og fuglene sang. Nu skriger en rovfugl over mit hoved, og en flagspætte gør sit bedste for at finde insekter og larver i et udgået træ. Det er et natur scenarie, der passer mig godt.
Efter Saltrup er jeg ude i det åbne land, vinden er i ryggen, solen skinner, og landskabet er vildt smukt.
Det er ikke bjergrigt, haha! Men der er højt til loftet, og der er stille bortset fra de obligatoriske gårdhunde, der får dagens oplevelse, når jeg passerer dem, eller er det omvendt?
På meget lang afstand kan jeg se Søborg kirke, der ligger i kort afstand fra Søborg Slotsruin.
Som sædvanligt har jeg koncentreret mig mest om at komme afsted, hjem kan jeg altid komme.
Men alligevel får jeg et problem. Jeg fryser trods flere tynde uldlag, og så er jeg nærmest hallucineret.
Det er den varme mad, der spøger som fantastiske fantasimonstre. Lækre stege, suppleret med masser af grønsager, kartofler og den helt rigtige rødvin.
Oplevelsen ved slotsruinen er dog det hele værd. Solen er på vej ned, og det er ikke svært at forestille sig, hvilket indtryk slottet må have gjort på folk, der kom rejsende til fods eller til hest.
Jeg står et øjeblik efter i Søborg by, og overvejer hjemtransporten. Det ender med en vandretur til Græsted i halvmørke uden refleksbrikker. Jeg lærer det nok en dag.
“Ved landsbyen Søborg i Nordøstsjælland ligger i dag ruinerne af Søborg Slot. I middelalderen var Søborg Slot én af Danmarks største og bedst befæstede borge. Flere konger opholdt sig i perioder på Søborg Slot heriblandt Erik Menved og Valtemar Atterdag, hvis datter Margrethe I i øvrigt blev født på slottet. Eftersom anlægget blev anset som værende særdeles sikkert, blev det ligeledes benyttet som fængsel for de farligste fjender af kongemagten.
