The Mighty Heorot Hall in Denmark

I like to think that the Heorot Hall was placed in Lejre. Heorot Hall explained on Wikipedia
Nevertheless archaeologists have found evidence that Lejre has been a mighty centre of power from the years 500 to 1000 AD.
A reconstruction of the biggest hall which was found, is being built two kilometres from the excavation site.
Click the picture and enjoy the progress of the reconstruction.

Click picture to see Heorot being built

Beowulf

Lejre beyond the legend – the archaeological evidence

Walking paths around the great power centre of the Viking Age in Denmark

Gudernes Stræde og Martin A. Hansen

Onsdag den 30. juni 2010 skrev jeg denne indledning til det nyetablerede store stisystem, Gudernes stræde:

Det er Danmarks Naturfrednings Forening, som står bag ideen til stien. De har valgt navnet på baggrund af forfatteren Martin A. Hansen, som skrev essayet: “Gudernes Stræde”

Stisystemet er ca. 64 kilometer langt, og går fra Mosede Fort til Vellerup Vig.

Martin A. Hansen har udarbejdet en tese, gående ud på, at “der har gået en handelsvej, hærvej og en gudetogtsvej fra Køge Bugt til Isefjorden gennem vådområder, moser, enge, mark og skov.

Ikke bare et hjulspor eller hestetramp, men en bred vifte af forløb med skift fra århundrede til årtusinder. Det er spor efter de første højbyggere, dyssernes mestre, det er jættestuerne, det er stenaldermonumenterne på dalstrækningerne ned mod åløbene, det er de højtliggende bronzealderhøje og endelig jernalderens og vikingetidens bo- og gravpladser.”Lethrica, De Historiske foreninger i Lejre Kommune, Årgang 3, nr. 8.

Det blev en meget spændende udforskning af et område beriget af historiske fortællinger og stor skønhed. Vandreturene forløb hen over året, og blev en smuk rejse i tid og sted.

Det blev til uforglemmelige besøg i Vikingernes gamle havn, Vellerup Vig; bakkerne i Egholm Skov med kig over Dronningedyssen mod Orø; hen over Kyndeløse Nordmark med hyggelige bondemænd og glade køer.

Gennem det stemningsfyldte Ejby Ådal, og videre op i Dyrehaven med kig til Tempelkrog. Videre gennem Rye med de mange, mange bevarede gravhøje. Ud gennem Hestehaven og en afstikker ned til det smukke Aastrup og Elverdamsåen. Forbi Kirke Såbys altid fulde kirke. Over Roskilde Bakke og Kirkebakke til Helligrende og videre til Abbetved, hvor jeg stadigvæk kan høre kragefuglenes kalden i efterårets klare luft. Tordenvejret, der bragede løs, mens jeg gik ad den smukke sti ned mod Sagnlandet Lejre. Jeg kunne skimte Offermosen mellem træerne, og tordenvejret bidrog til scenariet.

Den smukke Knapsø med Grisefuglene, Gråstrupet Lappedykker, der udstøder mærkværdige skrig. Gennem Herthadalen, hvor det første grundlovsmøde blev holdt på 5 årsdagen i 1854. Videre gennem det historiske Gl. Lejre mod Ramsødalen. Resten af turen ud til Mosede Fort har jeg tilgode.

Se hele ruten på det interaktive kort. Her kan du zoome ind, se fortællepæle og deres tekster. Naturligvis kan du se kort over stisystemet i detaljer og printe udsnit af kortet i PDF: Gudernes Stræde

Billederne ligger i vilkårlig rækkefølge, men stednavnet afsløres ved at føre courseren hen over billederne.

Godt råd: Husk gummistøvler eller Goretex og glem ikke madpakken ❤

Spændende Vandreture på Sjælland

Silje skriver til mig:

“Jeg er nyflyttet til København fra Norge og nå trenger jeg til litt natur 🙂

Kan du tipse meg om en vandretur, en rute på to dagsturer med en overnatting i hytte?

Jeg bor i København og tenker meg å ta toget ut et sted, en god lang dagstur, sove over i en hytte, så en god lang tur dagen efter og så ta toget hjem til København.

Eventuelt om du kan tipse om en nettside med tips til ruter, ala turistforeningen i Norge.”

Mit svar til Silje og alle andre, som ønsker inspiration til vandring: Vi har fantastisk natur i tæt afstand på København med mange afmærkede ruter. Vi mangler DNT´s hyttesystem, men der er vandrehjem, B&B, shelters og teltpladser etableret i samarbejde med Naturstyrelsen.

Nederst i mit indlæg vil jeg omtale fjernvandreveje, men til en start og i de kommende indlæg, vil jeg anbefale de ture, I kan gå på én dag og stadigvæk nå hjem og sove.

Og til dig Silje, et sted, hvor du kan tage hen i en fart, når længslen efter Norges fjelde trænger sig på. Jeg taler af erfaring 🙂 Jeg anbefaler, du lærer Gribskov at kende. Det giver dig uanede muligheder for turmuligheder til alle verdenshjørner.

Der eksisterer 4 vandretursfoldere over skoven. Her er der afmærkede gule ruter. Du er nok vant til at bruge kort og kompas, og så vil det ikke være svært at finde rundt mellem de afmærkede ruter og på den måde komme hele skoven rundt, eller så meget som der er tid og lyst til.

Fordelen ved at bo i København er det tætte offentlige trafiknet. Det indebærer, at du kan tage toget fra Københavns Hovedbanegård, og 57 minutter efter står du midt inde i Gribskov, Danmarks 4. største skov.

Her vil jeg anbefale, at du anskaffer dig det udskældte Rejsekort. Du rejser rimeligt billigt på den måde, men du skal huske at tjekke ind og ud.

Dit spørgsmål fik mig straks til at tænke på Esrum Sø. En forårsdag startede jeg i Gribskov og fortsatte op langs med Esrum Sø og videre op igennem Rusland. Jeg tog toget hjem fra Dronningmølle station. En del af de efterfølgende billeder er fra den tur.

DSC00057

Rejsevejledning til Fruebjerg: Fra Hovedbanegården i København tager det 57 minutter, så står du midt i Gribskov på Gribsø St, vel og mærke på gunstige tidspunkter. Herfra udgår en mærket rute op over Fruebjerg, se: Skovtursfolder. Ruten er afmærket med gule mærker. Tag et print af kortet eller gå på nærmeste bibliotek, hvor de har hele landets vandretursfoldere stående til fri afbenyttelse. Her er et link til den tur: På afmærket sti til Fruebjerg. DSC00151

Rødedam tæt ved Fruebjerg. DSC00186

Hærvejen er en asfaltvej, der begynder ved Kagerup Station og fortsætter ind i skoven til det gamle militæranlæg, hvor Multebjerg Radarstation lå engang. DSC00206

Her ender Hærvejen ved det gamle militæranlæg. DSC00238

Den sydlige ende af Esrum Sø DSC07686

Den nordlige ende af Esrum Sø DSC00308

Nordlige del af Esrum Sø DSC07660

Esrum Kloster

DSC07649

DSC07535

DSC07539

DSC00371

DSC00402 DSC00561

Rusland, tæt på Dronningmølle med labyrinter af kæmpe ene buske og statueparken af Rudolph Tegner. DSC00575

Når jeg er returneret efter vandring i Norge eller i Sverige, er det ofte havet, jeg søger mod. Her er det store kig, stilhed og plads til eftertanke.

Sjællands nordkyst byder på flotte strande. En vandretur jeg altid er glad for er mellem Tisvildeleje og Liseleje.

Man kan tage toget til Frederiksværk og bus til Liseleje. Herefter går turen langs med en vidunderlig strand. Er du frisk er det ved at være tiden for en svømmetur. Stranden er rigtig god.

Længere fremme kan du vælge at gå ind i Tisvilde Hegn og Troldeskoven. Jeg vil dog anbefale, at du lærer skoven at kende, før du lægger ud med turen fra Liseleje.

Tisvilde Hegn er visse steder behersket af elverfolket, hvilket gør turen meget lang 🙂

Det er et sagn, men der eksisterer et bestemt sted i skoven, jeg ofte er gået vild.

Mit link til en vandretur i Tisvilde Hegn og turen fra Liseleje: Vandring i Tisvilde Hegn, Vandring fra Liseleje til Tisvildeleje.

Fjernvandreveje:

Et link der er oplagt at bruge er: Sjællandsleden.

Her er kortbeskrivelser, henvisning til overnatninger, madindkøb, og ikke mindst transport.

Her kan du downloade stierne, der er afmærket i Nationalpark Skjoldungernes Land.

Til sidst skal jeg beklage min manglende evne til at afgrænse mig. Det er mere tiden end mangel på turmateriale, der sætter en stopper for dette indlæg. Håber, at du Silje og andre der måtte være nået hertil i læsningen kan bruge mit indlæg til noget 🙂

Kommenter gerne på indlægget med flere ideer.

Når I planlægger tur, så tjek om der er planlagt banearbejde 😉

God tur og husk mad og drikke ❤

_______________________________

Dansk Vandrelaug

Ud i naturen

Vandrehjem i Danmark

Oplysninger og kort over Gribskov:

Gribskov: Maarum

Gribskov: Esrum

Gribskov: Gribsø

Gribskov: Nødebo

Indvielse af Nationalpark Skjoldungernes Land

I dag blev Nationalpark Skjoldungernes Land endelig indviet. Kronprins Frederik deltog i indvielsen.

Først var der sejllads på Roskilde Fjord, og efterfølgende cyklede Kronprins Frederik med følge fra Roskilde til Ledreborg i Lejre.

Indgang til Roskilde Fjord Foto Hanna Greenwood

Indgang til Roskilde Fjord
Foto Hanna Greenwood

The Sea Stallion from Glendalough Foto Hanna Greenwood

The Sea Stallion from Glendalough
Foto Hanna Greenwood

Gl. Lejre, Skibssætningen Foto Hanna Greenwood

Gl. Lejre, Skibssætningen
Foto Hanna Greenwood

Gl. Lejre Foto Hanna Greenwood

Gl. Lejre  (The Shire) 
Foto Hanna Greenwood

I kan læse om Nationalparken her: Skjoldungelandet.dk

God tur derude, i morgen bliver det fint vejr ❤ 🙂

Lejre Kommune og Vikinger

Vellerup Vig har været smult vande for vikingerne, og man finder da også en bautasten fra Vikingetiden ved Ejby Ådal, højt hævet over Isefjorden.

I Fjordstien har jeg læst, at vikingerne brugte Vellerup Vig som vigtig havn. Jeg har altid fantaseret over vikingernes færden i fjorden, det er svært at lade være.
Se næste billede fra en november måned

IMG_8380

Ejby Ådal er dannet i tertiærtiden, og der er fundet mange primitiive flintredskaber og køkkenmøddinger. Man kan også finde muslingeskaller fra den ældre stenalder.

Ejby Ådal ligger i Lejre Kommune, og kommunen er karakteriseret ved sin gode landbrugsjord, enge, skove og åer. Siden oldtiden har der eksisteret mindst 400 gravhøje og 100 skorstensgrave, hvoraf halvdelen nu er gået til.

dsc03555-1

I Gl. Lejre, 14 km væk, ligger en ca. 86 m lang skibssætning. Senere afdækkede arkæologer omridset af en kæmpehal fra Vikingetiden. Den største i Danmark. Se luftfoto her.

“I og vest for Gl. Lejre er udgravet dele af et ca. 15 ha stort bopladsområde. Bebyggelsen består dels af højtliggende stolpebyggede huse, hvoraf det største er en 48 m lang og 11 m bred hal, hvilket er den største kendte huskonstruktion fra vikingetiden i Danmark, dels af et lavereliggende værkstedsområde med grubehuse og smedje.” Den store Danske

Ved klik i linket: Fjordstien kan I se godt kort at cykle og vandre efter, samt læse flere interessante oplysninger om denne fantastiske egn i Danmark.

Indtil man fandt kæmpehallen i Gl. Lejre, var Stormandsgården i Tissø, den største kendte bygningskonstruktion fra Vikingetiden. Se den eneståede animationsfilm her:

________________________________________________________

God tur derude og husk proviant ❤

Christmas spirit in The Winter 2011

Vi havde fantastiske snevejrsdage ved Bramsnæs i 2011. Når man kører forbi Dejligheden er der stor fare for at køre i grøften. Jeg har hørt mennesker tale om naturtempler. Steder i naturen med en særlig sjælden skønhed. Dejligheden er sådan et sted.

Ryegård Gods har juletræssalg hvert år. Godset ligger 3-4 km inde i landet, omgivet af gravhøje, marker og skov. Videoen nederst på siden fra vinteren 2011 er meget stemningsfuld ❤

IMG_8910

IMG_8906

IMG_8888

We had fantastic snowy days at Bramsnæs in 2011. When driving past Dejligheden there was great danger of driving in the ditch. I have heard people talk about natural temples. Locations in nature with a special rare beauty. Dejligheden is such a place.
The estate Ryegaard has Christmas trees for sale every year, and this video from the winter of 2011 is very evocative

_______________________________________

Ryegård Gods ligger mellem Roskilde og Holbæk. Her er I tæt på Skjoldungelandet og flotte vandreture. I kan også gå en tur i Dyrehaven
Skjoldungestierne er kortlagt, og I kan downloade kort her: Skoldungestierne

God tur i den friske luft ❤

NY NATIONALPARK: SKJOLDUNGELANDET

Roskilde og Lejre Kommune har arbejdet tæt sammen om etablering af en nationalpark i de to kommuner. Mange års arbejde ligger bag det nu udarbejdede projekt med et utal af både lønnede og frivillige dybt engagerede mennesker. Der peges på værdierne i det historiske naturlandskab på Lejre- og Roskildeegnen med Roskilde Fjord og godslandskaberne som vigtige elementer.

Skjoldungelandet rummer en stor landskabelig variation og biologisk mangfoldighed: Fjordlandskabet, godslandskabet, skovhøjlandet, agerlandet og bylandskabet

Projekt Skjoldungelandet er nu fremsendt som forslag til miljøminister Ida Auken, som roser projektet. Ida Auken skriver i sit brev til borgmestrene og styregruppen, at

 Projektet ser meget interessant ud, og at man kan se, at der ligger et imponerende arbejde og engagement bag det fremsendte forslag. Det er positivt, at der er lokal opbakning til at gøre en indsats for landskab, natur og friluftsliv.

Beskrivelse af området:

Samspillet mellem natur og menneske helt fra istiden over sten-, bronze og jernalder til vikingetid er synlig i landskabet som intet andet sted i Danmark. Stenalderens køkkenmøddinger inde i landet vidner om stenalderhavets udstrækning, da klimaet blev mildere efter istiden. Oldtidsgravhøje findes i dette landskab i så stort antal som intet andet sted i Danmark. De tronede tæt på de gamle hulveje, som stadig er bevaret i skovene.

Ved overgangen mellem oldtid og historisk tid, hedenskab og kristendom, har vi myter og sagn om de første danske konger i Lejre kaldet Skjoldungerne. De blev fortalt for at forklare og begrunde kongemagten og dens dyder. Sagnene er formentlig opstået i yngre jernalder i den periode, hvor der vitterlig blev bygget et kongesæde i Lejre. Kongesædet bestod i omkring 500 år frem til Roskilde blev bygget omkring år 1000.

Vikingeskibsfund, skibssætninger og meget mere taler deres tydelige sprog i landskabet og under vandet. Fra hvert eneste årti fra vikingetiden til nutiden har Roskildeegnen meget velbevarede og synlige spor i landskab og by. Roskilde Domkirke, der er på verdens- kulturarvlisten, og som er hvilested for de danske regenter siden Margrethe den første for 600 år siden, kan ses fra store dele af det omhandlede landskab.

Danmarks historie om både dramatiske magtkampe og den stille dagligdag, om natur, menneske, landskab, by, ritualer, kultur og udfordringer kan ikke anskueliggøres bedre end her. Det særlige ved området er således de meget synlige og vigtige kulturspor og kulturmiljøer i naturen som giver dette landskab national betydning, den usædvanligt flotte sammenhæng mellem natur, skov land, by og vand samt traditionen for avanceret kulturhistorisk formidling som allerede findes i området.

* Fra Skjoldungeland til Nationalpark, maj 2011/ http://www.skjoldungelandet.dk

Jeg vil bringe flere beskrivelser og oplevelser fra Skjoldungestien, der i hovedtræk er etableret fra Hvalsø igennem skove, marker, smukke udkigspunkter, forbi kongegrave og søer, for til sidst at ende i Roskilde. Der er også en gren, der udspringer fra Osted og fortsætter frem til Gl. Lejre. Den har jeg lavet en lille film om, men mere om det en anden dag.

Det er en fantastisk ide at etablere en nationalpark i dette område, det er umuligt at se sig mæt på natur, kultur og historiens vingesus. Et fedt område!

Jeg har cyklet, travet og kørt i området, og det er naturligvis mine fotos.