Christmas spirit in The Winter 2011

Vi havde fantastiske snevejrsdage ved Bramsnæs i 2011. Når man kører forbi Dejligheden er der stor fare for at køre i grøften. Jeg har hørt mennesker tale om naturtempler. Steder i naturen med en særlig sjælden skønhed. Dejligheden er sådan et sted.

Ryegård Gods har juletræssalg hvert år. Godset ligger 3-4 km inde i landet, omgivet af gravhøje, marker og skov. Videoen nederst på siden fra vinteren 2011 er meget stemningsfuld ❤

IMG_8910

IMG_8906

IMG_8888

We had fantastic snowy days at Bramsnæs in 2011. When driving past Dejligheden there was great danger of driving in the ditch. I have heard people talk about natural temples. Locations in nature with a special rare beauty. Dejligheden is such a place.
The estate Ryegaard has Christmas trees for sale every year, and this video from the winter of 2011 is very evocative

_______________________________________

Ryegård Gods ligger mellem Roskilde og Holbæk. Her er I tæt på Skjoldungelandet og flotte vandreture. I kan også gå en tur i Dyrehaven
Skjoldungestierne er kortlagt, og I kan downloade kort her: Skoldungestierne

God tur i den friske luft ❤

Slut med Vandrerhistorier

Der er ikke flere vandrehistorier at fortælle om, tænkte jeg i går. Men i morges, da jeg tog pakken med rugbrød, stod en gammel vandretur lysende klart, og fik mig til at smile.

Min introduktion til den mere organiserede vandretur startede som deltager hos DVL:
Fod- og Bentøj Skal Være I Orden, lød indledningen til denne vandretur med Kirsten Krag, som var én af turlederne.
Herefter fulgte en fantasifuld, nærmest spirituel beskrivelse af den kommende tur-oplevelse:

Kom på besøg i Tempelkrogen og hos Elverfolket. Er der flere engle i Englerup, og se Troldbykællingen i Ejby Ådal. Kig efter marsvinene i Inderbredning og find den gamle bøg i Rye Dyrehave, så I kan få Dejligheden at se.

Det er sådan, jeg husker turbeskrivelsen. En tur lige efter mit hoved, ja, det kunne næsten ha’ været min egen opskrift på en interessant vandretur.

Jeg steg på bussen i Roskilde, og da vi nærmede os Bramsnæs, var vi en lille flok mere eller mindre glade vandrere. Det var søndag morgen, det var meget tidligt, og nu var muligheden for at sove længe forspildt. Det så ydermere ud til at blive et massivt regnvejr, himlen var blygrå.

Vi blev budt velkommen af en frisk Kirsten Krag, som orienterede om den første del af den 25 km lange tur. Vi var knapt startet på vores vandring, før regnen begyndte. Jeg var iført gummistøvler med en ikke eksisterende profil, og det varede ikke længe, før jeg kurede ned ad den første skrænt.⚡

IMG_2730

Jo mere det regnede, jo mere glat blev det. Til sidst skyllede jeg jakken i Inderbredning, men havde jeg vidst, hvor meget det ville regne den dag, havde jeg ikke foretaget mig yderligere. Det regnede én gang den dag, og det stoppede ikke!

IMG_6358_2

På et tidspunkt når vi frem til Strandskoven, og i ly af træerne sætter vi os til at spise vores frokost. Jeg når ikke at spise min mad færdig før brødet knækker. Det er gennem-blødt af regn. Det er på det tidspunkt, vi begynder at grine, og det er næsten umuligt at stoppe igen. Det er sådan resten af turen forløber. Der opstår mange sjove episoder delvist forårsaget af regnvejret, og vi skiftes til at bryde sammen i grin, og de andre griner med.

Turen afsluttes i rullesten på stranden, og vi er meget trætte. Pludselig er der en, som begynder at synge en sang, hvor rytmen sætter vandrertempoet op, og hvor omkvædet hurtigt bliver til en fællessang, og nu er resten af vandreturen en leg.

IMG_3858

Slut med vandrehistorier? Det tror jeg ikke. Det er, som om eventyret altid venter lige rundt om hjørnet.

‘Jeg ved det godt McEff, jeg skal ha’ lim under støvlerne’

Alle de fantasifulde navne eksisterer, eller er udledt af stednavne omkring lokaliteterne ved Munkholmbroen.

God tur!

Tornadojægere og “Norgesvejr”

Jeg elsker at vandre og cykle i det, vi kalder for Norgevejr. Blå himmel, frisk vind og drivende hvide skyer.

Vores frit opfundne meteologiske fænomen indebærer sol, lav luftfugtighed, frisk vind og god sigtbarhed. Det er den vejrtype, vi har oplevet i Norge, når vi har holdt ferie i september. Deraf navnet.

Når et Norgesvejr var under opsejling, var jeg den første på pletten i Ejby Ådal, Landskabet er formet af istiden, og her blæser det næsten altid. Solen og skyerne præger bakkerne med skiftende lys, og dette enestående område har budt på fantastiske naturoplevelser for mig. Jeg håber, I kan danne jer et indtryk , når I ser mine billeder fra de forskellige årstider:-)

– Og nu tænker I, hvad har Ejby Ådal, og dejligt dansk sommervejr at gøre med folk som kører rundt i deres biler, og jager tornadoer for at få et adrenalinkick? Det drejer sig om følelser, om at mærke at man lever.

Jeg jager hvide skyer på en havblå himmel, fordi jeg bliver glad af Norgesvejr.