Never make a decision on an empty stomach

It was cold, it was windy, and he was tired and hungry after a long walk. I’m talking about one of my neighbours.
Suddenly he was standing in front of a flooded path in the bog and he didn’t want to go a detour to reach home.
I can easily balance on a wooden log, he thought.
Maybe it was the idea of freshly brewed coffee and newly baked buns, which left the doubt off.
It all went well, right up until one of the wooden logs gave in to the weight.
The boot slipped on the greasy surface, and he fell into the bog. He couldn’t reach the bottom with his feet but managed to grab one of the wooden logs and pull himself up on the path.
The stench of the rotten bog water, and the cold weather made him capitulate.
He phoned home. But he had to sit on a thick layer of newspapers all the way.
It’s a funny story, but only because of a happy ending.
Always remember your packed lunch and leave only your footprints behind ❤

Det var koldt, det var blæsende, og han var træt og sulten efter en lang gåtur. Jeg taler om én af mine naboer.
Nu stod han foran en oversvømmet sti i mosen, og han ønskede ikke at tage en omvej for at komme hjem.
Jeg kan nemt balancere på træstammen, tænkte han.
Måske var det ideen om friskbrygget kaffe og nybagte boller, der efterlod enhver tvivl.
Det hele gik godt, indtil én af træstammerne gav efter for vægten.
Støvlen gled på den fedtede overflade, og han faldt i mosen.
Han kunne ikke nå bunden med fødderne, men formåede at gribe fat i én af træstammerne og trække sig op på stien.
Stanken af det rådne mosevand, og kulden fik ham til at kapitulere.
Han ringede hjem. Men han var nødt til at sidde på et tykt lag aviser hele vejen.
Det er en sjov historie, men kun fordi det gik godt.
God tur, husk endelig madpakken og efterlad kun dine fodspor ❤

En Våd Sok, Sankthansorme og Lyngby Åmose

Der er mange glade gæster, som besøger Mølleåen og Lyngby Sø i sommermånederne. De fleste har lejet en kano, og begiver sig afsted ud i den idylliske Mølleådal, men de færreste har nok besøgt Lyngby Åmose.

Åmosen er heller ikke nogen vildmark, men det er et smukt og interessant område, og med et areal på 50 hektar er det ét af Lyngbys største naturområder.

Vi gik tur her engang en sen sommeraften. Pludselig på stien foran os kunne vi se små lysende pletter, og vi vidste med det samme, at det var sankthansorme. Det var en utrolig spændende oplevelse.
Vi er også blevet jaget ud af mosen af myg, men det hører med, når der opereres med højmoselignende områder.

Jeg har fået en våd sok utallige gange, og det fik løberne også, jeg mødte forleden. Bliv iøvrigt på stien, eller du risikere at forsvinde, og blive helt væk, som Bøffen siger i Olsenbanden.

Hængesækken dækker store dele af mosens vandoverflade og skaber en illusion om en bund, du kan træde på. Hold dig altid til stierne. Mosen er bundløs, og derfor er det både ulovligt og farligt at færdes udenfor stisystemet, se her: ltk.dk

Det er her på den åbne hængesæk, at kæruld har gode betingelser. Kæruld har en helt særlig betydning for mig, for når jeg ser dem vugge i vinden, dukker fjeldsøer frem for mit indre blik. Især er der en bestemt fjeldsø i mit forrige indlæg, der ikke agter at fortone sig, gudskelov ❤

Walk softly

Det er ved at blive en vane. Hvis jeg går stille, og er opmærksom på omgivelserne, sker der spændende ting.

DSC07742

Sidste år så jeg flagspættens unger blive fodret. Jeg så også ravneunger, meeen jeg var ikke helt sikker. Det er jeg nu. Jeg har set og hørt fuglene flere gange, og kender deres skrig.

Troldællinger har jeg set for allerførste gang i mit liv i denne måned.

I dag, da jeg gik gennem skovene i stedet for at tage bussen hjem, fik jeg en helt ny oplevelse. Jeg var på vej gennem Ravnholm Skov og fuglenes aktivitet var stor.

DSC07835

Jeg så en krage slå ned på Musvågen, for at få den til at forsvinde fra redeområdet. Jeg hørte drossel, gulspurv, mejsefugle, gøgen og andre fugle, jeg ikke kender endnu.

DSC07863

Her blomstrede æbletræerne, og dannede portal hen over stien. Det var mens jeg gik på denne lille sti, at jeg fik et fint besøg ❤

DSC07874

På en eng med græsser, birke- og æbletræer kom Mikkel spankulerende sorgløst hen af stien. Jeg stod med tilbageholdt åndedræt, mens han kom nærmere. Han stod stille fem meter fra mig. Jeg ved ikke, hvor lang tid der gik, men pludselig forsvandt han ud til siden med et kakofoni af gustne beskyldninger fra et utal af fugle. Fantastisk oplevelse.

DSC07843

God tur i Bededagene ❤

Navigating in the Fog

En kort vandretur gennem Jægersborg Dyrehave i går blev en helt særlig oplevelse. Tågen lå tæt og ændrede alle afstande og propertioner. Ude fra Øresund hørtes tågehornet, der blev akkompagneret af kragefuglene.

DSC01948

DSC01960

DSC01940

DSC01930

DSC01935

DSC01932

DSC01947

DSC01951

DSC01962

DSC01968

DSC01978

Skærmbillede 2014-02-04 kl. 17.15.04

Har I mulighed for det, så besøg Dyrehaven tidligt om morgenen, eller ved mørkets frembrud. Det giver nogle fine naturoplevelser.

Jeg måtte vælge en anden vej end planlagt, fordi dyrene havde valgt at slås ganske tæt på stien. Det fik mig til at gå en anden vej. Jeg har stor respekt for den inerti, der er bag en stangende hjort.

God tur!

The Winter Competition in Swimming is over

Vinterbadningen er slut i Kinabugtens badeanlægDSC01495
Nu er det Baadfarten, der sejler på søerne fra i dag, lørdag den 4. maj.
Baadfarten sejler blandt andet på ruten Frederiksdal – Kollekolle Furesøbad – Birkerød Sejlklub – Jægerhuset i Holte, men KUN OM SØNDAGEN.

Nu kan I sejle op til Farum langs med Nørreskoven, og gå tilbage til Frederiksdal.
Vær opmærksom på at sejltiderne ændrer sig alt efter om det er forsommer, hverdag eller weekend. Jeg gik turen i går fra Farum til Frederiksdal, og var godt underholdt undervejs.
Der er hulveje, rigtig mange bakker og snoede stier med et fantastisk kik ud over søen.

DSC01595

Her på bakkerne har jeg haft mange naturoplevelser, men jeg har også engang hjulpet et par damer. De havde vovet sig ud på skrænterne efter en frokost iført høje hæle, smukt opsat hår og perlekæder, der hang fast i grenene. Det så sjovt ud, heldigvis så havde de det også sjovt!

DSC01508

Nørreskoven, det er Sjællands Kullaberg. Her står anemoner, både de hvide og de gule.

DSC01113

Her kan I sagtens praktisere Chris MacDonel’s Uturn, og det kan godt være nødvendigt, hvis man har tænkt sig at afslutte i Pyrenæerne.

DSC01642

DSC01528

Her ser I noget af stiforløbet, som dog er meget afvekslende på hele turen. Man behøver ikke at være atlet, for at gå turen. Det er en dejlig tur.

DSC01666

DSC01533

God tur!

___________

Har I spørgsmål vedrørende turen, så skriv til mig –

Tusind årig overlever lynnedslag

Det har jeg klatret i, udbryder min ven begejstret. Nåe, det forklarer, at det næsten ikke kan hænge sammen, griner jeg. Vi er taget ud i Ulvedalene i Dyrehaven, for at tage Ulvedalsegen i øjesyn.

DSC05306

Vi står over for et 1000 år gammelt egetræ, Danmarks næstældste træ. Men er det ikke ligegyldigt, når man mindes sit vidunderlige klatreeventyr som tiårig?

DSC05310

Det er jo længe siden – han tager det alvorligt: Det var utroligt. Jeg gik ind i hullet der, og så kravlede jeg op indvendig i træet, og ud af et nyt hul, ud på en tyk gren. Han studerer ivrigt den nuværende indretning. Jeg går ind i træet, hullet er nok blevet større, og det er vel mit held…

DSC05333

Det her træ har overværet de sidste årtier af vikingetiden. Inde fra træet er der udsigt til en gravhøj. Den lå her allerede dengang, da det 3-4 gram tunge agern faldt til jorden. Hvem kunne vide at det skulle blive et prominent træ?

DSC05324

DSC05334

Jeg er glad for at jeg har besøgt det gamle egetræ. Det var en oplevelse. Hvem ved, hvor længe det kan holde endnu. Inde i træet stod en kælk. Der hang også en fin halskæde, som nogen havde tabt . I overmorgen lover de storm, og til sommer slår lynet måske ned igen. Men det har tålt meget, træet og det vil blive savnet, den dag det er væk! Det er en fin anbefaling at få.

Vi fortsætter rundt i Dyrehaven og slutter turen i Tårbæk Havn, derfra tager vi bussen hjem. Så er det ikke nødvendigt at gå tilbage til udgangspunktet.

IMG_5750

DSC05276

DSC05400

DSC05413

Den gamle eg står ved et af Dyrehavens stærkt besøgte steder. Ulvedalene ligger i Dyrehavens mest kuperede terræn. De jævne skråninger med de gamle bøge, hvoraf mange er ruiner, danner en pragtfuld ramme om de stejle bakker, der bruges til kælke- og ski- sport. Også klatresporten udøves på stedet, og det endda i Ulvedalsegen, hvis bark og grene slides derved. Men egen kan tilsyneladende holde til sliddet, og den klarede endog for en del år siden et lynnedslag, som har revet barken af træet på en stribe fra topgrenen omtrent til jordoverfladen.*Dansk Dendrologisk Forening, Årgang 1973

Tornadojægere og “Norgesvejr”

Jeg elsker at vandre og cykle i det, vi kalder for Norgevejr. Blå himmel, frisk vind og drivende hvide skyer.

Vores frit opfundne meteologiske fænomen indebærer sol, lav luftfugtighed, frisk vind og god sigtbarhed. Det er den vejrtype, vi har oplevet i Norge, når vi har holdt ferie i september. Deraf navnet.

Når et Norgesvejr var under opsejling, var jeg den første på pletten i Ejby Ådal, Landskabet er formet af istiden, og her blæser det næsten altid. Solen og skyerne præger bakkerne med skiftende lys, og dette enestående område har budt på fantastiske naturoplevelser for mig. Jeg håber, I kan danne jer et indtryk , når I ser mine billeder fra de forskellige årstider:-)

– Og nu tænker I, hvad har Ejby Ådal, og dejligt dansk sommervejr at gøre med folk som kører rundt i deres biler, og jager tornadoer for at få et adrenalinkick? Det drejer sig om følelser, om at mærke at man lever.

Jeg jager hvide skyer på en havblå himmel, fordi jeg bliver glad af Norgesvejr.

Ejby Ådal, 4070 Kirke Hyllinge

Ejby Ådal er ikke engang en uanseelig plet på landkortet. Den er næsten ikke eksisterende. Men i virklighedens verden forholder det sig anderledes. Sjældent har jeg oplevet så mange enestående udsigter, naturoplevelser og god motion på et sjællansk område i diminuativ. Området er et istidslandskab, og bakkerne er 30 meter høje. Om vinteren, når jorden er frosset, har man mulighed for at gå tørskoet gennem ådalen, og det er en oplevelse.

Start på Hedegårdsvej, og fortsæt ud til fjorden, her kan I kravle over stenten, eller gå langs hegnet og nyde fjordudsigten. Gå forbi det gule hus og ud i bakkerne –

Ved det gule hus

Oppe i bakkerne kan I se ned i selve dalen. I kan vælge at fortsætte ned til åløbet, og gå ind i dalen, så I har Ejby Å på jeres højre side – på den måde kommer I tæt på åen og sivskoven. Det er en dejlig tur i alt slags vejr, men belysningsmesteren var med mig, da jeg tog billederne – Rigtig god fornøjelse, hvis jeres vej falder forbi ved Bramsnæs Bugt.

Privat lodsejer har stillet sin jord til rådighed, din hund må godt komme med, når den er i snor.

Hvis I kommer i bil, kan I parkere ved Polaris Centeret, deres adresse er:           Kyndeløse Strandvej 22 | 4070 Kirke Hyllinge