I shot an arrow into the air,
It fell to earth, I knew not where;
For, so swiftly it flew, the sight
Could not follow it in its flight.
I breathed a song into the air,
It fell to earth, I knew not where;
For who has sight so keen and strong,
That it can follow the flight of song?
Long, long afterward, in an oak
I found the arrow, still unbroke;
And the song, from beginning to end,
I found again in the heart of a friend.
Henry Wadsworth Longfellow
Jægersborg Dyrehave byder på mange historier, og naturligvis er haven blevet optaget på Unescos Verdensarvsliste 😎
Jeg har haft mange forskellige oplevelser i haven: En tåget morgen, hvor jeg knap kunne skimte slottet; en dag, hvor regnen silede ned, og dyrene gik tæt forbi mig, imens de græssede; kronhjorte, der badede en steghed eftermiddag i august; en vinterdag, hvor sneen fik udsigterne til at minde mig om Norges fjeld; og ikke mindst min opdagelse af kolerakirkegården og forbindelsen til Hvidtjørnesletten.
I kan læse nogle af historierne, der ligger som links under billederne i dette indlæg.
Der er mange gode og spændende ture, jeg aldrig havde forventet at opleve i et landskab, der er så kultiveret.
Måske er det magien ved at tage på tur; at færdes på naturens præmisser og være åben over for nye indtryk –
Nu har jeg prøvet en Hubertus Jagt. Det var et rent tilfælde, jeg erfarede jagten fandt sted, og min nysgerrighed overvandt min trang til at søge mindre befærdede naturområder.
Dyrehaven var tilgæld så overbefolket, at jeg kun kunne se korte glimt af rytterne. Det kan jeg godt leve med, fordi jeg så en masse glade mennesker, som havde hver deres fest midt i trængslen.
På Eremitageslottet overværede Frederik og Mary begivenheden sammen med deres børn.
The Deer Park
Jægersborg Dyrehave offers many stories, and of course, the garden has been included on UNESCO’s World Heritage 😎
I have many different experiences in the garden: One foggy morning I could barely make out the castle; a day when the rain poured down and the animals went close past me while they were grazing; red deer, bathing on a hot afternoon in August; a winter day when the snow made the landscape look like the Norwegian mountains; and especially my discovery of a cholera cemetery and the connection to the Hawthorn plain.
I never thought one could experience that kind of things in a landscape that cultivated. Maybe that’s some of the magic when you are out for a walk, to get about on the conditions of nature and be open to new impressions.
Now I have tried a Hubertusjagt. It was pure coincidence, I learned ‘the hunt’ took place that particular day, and my curiosity overcame my urge to seek less crowded ‘wilderness’ areas.
Busy, it was in the Deer Park that day, and I only saw brief glimpses of the riders. I can live with that, because I saw a lot of happy people having their own private party going on.
Frederik and Mary and their children were watching the event from the castle.
______________________
Her tæt ved Slagslunde, meget langt ude på landet, sad min søster engang i sin bil med et nyerhvervet kørekort og græd, indtil hun fik så meget hold på sig selv, at hun forsigtigt kunne køre videre.
Vejene var nemlig væk, og det var kun elledningerne, der markerede et vejforløb i det snedækkede landskab, men vanen tro klarede hun også denne udfordring.
Det var også her ved Slagslunde Forsamlingshus, vi engang begyndte vores vandring sammen med nogle venner. Det var koldt, det var november, men humøret var højt. Vi kom forbi Gulbjerg Mose, der var helt stille, og tågedisen lå hen over vandet. Nogle lystfiskere havde overnattet langs bredden, og var nu i gang med morgenmaden. Vi havde også morgenmaden med, hjemmebagte boller og tebirkes.
Ved mosen var der en stemning, jeg aldrig har glemt.
Derfor står jeg igen ved Gulbjerg Mose. Her er stadigvæk smukt, så jeg fortsætter ad trampesti op langs bredden. Men stilheden bliver brudt af trafikstøj, og minderne fra den omtalte morgen forbliver minder, og lader sig ikke genopfriske. Jeg går videre gennem skoven mod Buresø og pludselig går tre rådyr over stien. Vindretningen er rigtig, og de passerer uanfægtet.
Jeg når frem til Buresø, og her er et lille frokostselskab i opbrud. To af gæsterne er gået i vandet, mens den tredje, en ung mand, fortærer resterne af Pepperonien på en lækker pizza. Vi får en hyggelig snak, inden jeg fortsætter over i Ganløse Eget, og her finder jeg Danmarks bjerge.
Her ved Nælde Sø er der tid til lidt frokost, mens grønne frøer sidder rundt omkring og dingler med benene i vandkanten 😛
Dette landskab er unikt, og det er næsten med vantro, jeg bevæger mig igennem disse istidsskabte bjerge …nå ikke, så bakker da.
Her i bakkerne i en højde på 33,5 meter over havet har Mølleåen sit udspring
Jeg fortsætter videre forbi mod Bastrup Sø.
Tæt ved Bastrup Tårn hører jeg høje latterudbrud, det ene efter det andet.
– og nu forstår jeg. Hestene viser, at de godt kan svømme, og det imponerer.
Jeg forsætter forbi Bastrup Tårnet og får følgeskab et par kilometer af en sort retriver, lige indtil jeg nærmer mig Klevads Mose
Her er enestående smukt.
Køerne er en del af naturplejen, og forhindrer mosen i at springe i skov.
Der er kælet for detaljen, her ved den eksklusive rasteplads i det sorte hus.
Bænke udenfor og indenfor. Oplysninger om Klevads Mose og hvilke dyr og fugle, man kan forvente at finde her. Udsigten, den kan ikke beskrives…
Jeg går gennem store sivskove, indtil jeg når ud til Gedevase Bro, her fortsætter jeg over til Sortemose og de Ungarnske vandbøfler, inden jeg sætter kursen langs Farum Sø og stationen.
Det er et fantastisk arbejde, der er lagt i at etablere dette stisystem.
Husk madpakken, rigeligt at drikke og kortmateriale og efterlad kun jeres fodspor.
Rigtig god tur!
I et tidligere indlæg skrev jeg om Norgesvejr; blå himmel med drivende hvide skyer, frisk vind, lav luftfugtighed og god sigt. Det er den type vejr, der gør mig glad og forhindrer mig i at sidde stille for længe ad gangen.
Jeg havde til min store fortrydelse glemt en vigtig variabel i ligningen Norgesvejr, celcius! Det er ikke sjovt at være fuldstændig overophedet på en vandretur. Kroppen bruger energi på den nødvendige afkøling, mens det er meget sjovere at bruge energien på at udforske nye stier.
Det er på mine små ture i det varme sommervejr, at jeg lægger planer for længere ture, som her, hvor jeg er på Frilandsmuseet i Brede.
Det er ved den røde gård fra True ved Århus, at han overhaler mig igen, men denne gang indleder jeg høfligt en samtale om vejr og vind. Efter disse formaliteter spørger jeg nu, jeg kender allerede svaret, om han muligvis var den geografilærer, som lærte mig at Arresø er Danmarks største sø.
Jeg genkender til min overraskelse mimik og bevægelser, som var det en nær ven og ikke en person, som underviste mig i mine første skoleår. Der er noget andet, der ligger mig på sinde i min samtale med ham, vandrer han?
Nu tænker I måske, at det var en besynderlig ide at få? Men det er efterhånden blevet en udtalt fornemmelse, jeg har udviklet. Til min store glæde har jeg ret, og vi får en dejlig snak om glæden ved at vandre. Hans historie på falderebet var genkendelig:
Dagen før var han faldet i snak med nogle nordmænd på stationen. De havde oppakning og vandrestøvlerne i orden. Jeg havde bare lyst til at låne deres støvler og begive mig ud på vandring med det samme….
Se, sådan taler en ordentlig geografilærer, en stor hilsen til ham, med ønsket om god vind og fine berigende vandreture.
Click in the picture for a Zen Moment 😛
Vi har været på vandretur rundt om Farum Sø. Lyder det kedeligt, det var det ikke.
Turen er meget varieret, og afmærket med en natursten for hver kilometer med motiver udført af billedhugger, Olav Johannisson.
Turens længde er på 10 km med mulighed for mange afstikkere ned til bålpladser ved søen, Oldtidsstien og flere andre spændende områder.
Vi spiser lidt af vores proviant ved Præsteskov Landgangssted, én af de mange hyggelige bålpladser. Her er vi tæt på Sortemosen, der sammen med Sækken udgør EF Fuglebeskyttelsesområde.
Årsagen til beskyttelsen er rørhøg og plettet rørvagtel. Derfor er områderne ikke tilgængelige, da fuglene kræver fred. Stierne er dog etableret langs med områderne, og der er mulighed for mange store naturoplevelser.
Farum Sø er en del af Mølleådalen, dannet af den sidste istids store ismasser, der smeltede for omkring 15.000 år siden. Stien rundt om Farum Sø går gennem fredede områder eller skov.
De mangeartede naturtyper i landskabet skyldes til dels at kalken i jorden varierer meget.
Efter 4 km stenen kan I tage en af stierne ned gennem Ryget til Farum Sø, alt efter om det er sø eller skov I har mest lyst til på dagen, smukt er det under alle omstændigheder.
Her er vi tæt på Sortemose, hvor man har udsat 1,5 tons tunge vandbøfler fra Ungarn, som naturplejere i det våde område, desværre var de ikke at se, da vi kom forbi, men måske er de på ferie?
——————————–
Det er dejligt nemt at finde til Farum Sø. Her kan I downloade kort over Farum Søsti, S-toget kører næsten helt frem til søen.
Husk god proviant og drikke, det giver en vellykket vandretur.
Pas godt på naturen, efterlad kun dine fodaftryk. God tur!
Det er nu, I kan opleve noget, I aldrig vil glemme. I skal ikke vente til ‘en anden aften’, for pludselig er det slut med forårets magi. Det er duften fra de blomstrende træer og buske, og fuglenes sang.
Vi gik en tur i går aftes i stilheden. Majtræets dufte blandede sig med slåenbuskenes blomster, og de nyudsprungne bøgeblade.
Vores vej faldt forbi Fuglevad Mølle og musikken strømmede ud fra det gamle hus.
Vi stod lidt ved huset og nød musikken af Arco, Mozarts: Symfoni nr. 35 ‘Haffner’, inden vi gik hjem gennem ådalen.
Om aftenen når duggen falder, forstærkes duften fra blomster og træer. Trafikken aftager, og der bliver stille. Det er i den stilhed, man oplever andre ting, end midt på dagen.
God tur ☽
Der er ikke flere vandrehistorier at fortælle om, tænkte jeg i går. Men i morges, da jeg tog pakken med rugbrød, stod en gammel vandretur lysende klart, og fik mig til at smile.
Min introduktion til den mere organiserede vandretur startede som deltager hos DVL:
Fod- og Bentøj Skal Være I Orden, lød indledningen til denne vandretur med Kirsten Krag, som var én af turlederne.
Herefter fulgte en fantasifuld, nærmest spirituel beskrivelse af den kommende tur-oplevelse:
Kom på besøg i Tempelkrogen og hos Elverfolket. Er der flere engle i Englerup, og se Troldbykællingen i Ejby Ådal. Kig efter marsvinene i Inderbredning og find den gamle bøg i Rye Dyrehave, så I kan få Dejligheden at se.
Det er sådan, jeg husker turbeskrivelsen. En tur lige efter mit hoved, ja, det kunne næsten ha’ været min egen opskrift på en interessant vandretur.
Jeg steg på bussen i Roskilde, og da vi nærmede os Bramsnæs, var vi en lille flok mere eller mindre glade vandrere. Det var søndag morgen, det var meget tidligt, og nu var muligheden for at sove længe forspildt. Det så ydermere ud til at blive et massivt regnvejr, himlen var blygrå.
Vi blev budt velkommen af en frisk Kirsten Krag, som orienterede om den første del af den 25 km lange tur. Vi var knapt startet på vores vandring, før regnen begyndte. Jeg var iført gummistøvler med en ikke eksisterende profil, og det varede ikke længe, før jeg kurede ned ad den første skrænt.⚡
Jo mere det regnede, jo mere glat blev det. Til sidst skyllede jeg jakken i Inderbredning, men havde jeg vidst, hvor meget det ville regne den dag, havde jeg ikke foretaget mig yderligere. Det regnede én gang den dag, og det stoppede ikke!
På et tidspunkt når vi frem til Strandskoven, og i ly af træerne sætter vi os til at spise vores frokost. Jeg når ikke at spise min mad færdig før brødet knækker. Det er gennem-blødt af regn. Det er på det tidspunkt, vi begynder at grine, og det er næsten umuligt at stoppe igen. Det er sådan resten af turen forløber. Der opstår mange sjove episoder delvist forårsaget af regnvejret, og vi skiftes til at bryde sammen i grin, og de andre griner med.
Turen afsluttes i rullesten på stranden, og vi er meget trætte. Pludselig er der en, som begynder at synge en sang, hvor rytmen sætter vandrertempoet op, og hvor omkvædet hurtigt bliver til en fællessang, og nu er resten af vandreturen en leg.
Slut med vandrehistorier? Det tror jeg ikke. Det er, som om eventyret altid venter lige rundt om hjørnet.
‘Jeg ved det godt McEff, jeg skal ha’ lim under støvlerne’
Alle de fantasifulde navne eksisterer, eller er udledt af stednavne omkring lokaliteterne ved Munkholmbroen.
God tur!
Vinterbadningen er slut i Kinabugtens badeanlæg. 
Nu er det Baadfarten, der sejler på søerne fra i dag, lørdag den 4. maj.
Baadfarten sejler blandt andet på ruten Frederiksdal – Kollekolle Furesøbad – Birkerød Sejlklub – Jægerhuset i Holte, men KUN OM SØNDAGEN.
Nu kan I sejle op til Farum langs med Nørreskoven, og gå tilbage til Frederiksdal.
Vær opmærksom på at sejltiderne ændrer sig alt efter om det er forsommer, hverdag eller weekend. Jeg gik turen i går fra Farum til Frederiksdal, og var godt underholdt undervejs.
Der er hulveje, rigtig mange bakker og snoede stier med et fantastisk kik ud over søen.
Her på bakkerne har jeg haft mange naturoplevelser, men jeg har også engang hjulpet et par damer. De havde vovet sig ud på skrænterne efter en frokost iført høje hæle, smukt opsat hår og perlekæder, der hang fast i grenene. Det så sjovt ud, heldigvis så havde de det også sjovt!
Nørreskoven, det er Sjællands Kullaberg. Her står anemoner, både de hvide og de gule.
Her kan I sagtens praktisere Chris MacDonel’s Uturn, og det kan godt være nødvendigt, hvis man har tænkt sig at afslutte i Pyrenæerne.
Her ser I noget af stiforløbet, som dog er meget afvekslende på hele turen. Man behøver ikke at være atlet, for at gå turen. Det er en dejlig tur.
God tur!
___________
Har I spørgsmål vedrørende turen, så skriv til mig –
Det har været fantastisk. De sidste dages oplevelser. Foråret er her.
Jeg har hiket fra Kagerup Station rundt i skoven, forbi Skovskolen i Nødebo, op langs Esrum Sø, forbi Esrum Kloster, videre op igennem det smukke Rusland, og op til Dronning Mølle, en kæmpe naturoplevelse.
Naturen er helt frisk. Anemonerne står i fuldt flor, pilen er sprunget ud, småbuske har et grønt skær og træerne står med bristefærdige knopper. Stilheden i skoven er kun afbrudt af fuglenes sang, og vinden i trætoppene, det bliver man meget glad af, hvorfor ved jeg ikke:-)
Ved Esrum Sø var broerne ved at blive genetableret. Der er bænke på stategiske steder hele vejen op langs søen. Der er mulighed for at telte, og tilberede mad på bål.
Esrum Sø er enestående, og netop nu har I hele tiden det smukke kig ud over søen inden der kommer blade på træerne.
I den nordlige ende af Esrum Sø så og hørte jeg lærken og viben, det var stort.
Klokken var blevet mange inden jeg gik ind i Ruslands labyrint. Solen var dog ikke gået ned endnu, så kompasset var lige ved hånden. Jeg mødte kun én person i Rusland, det er første gang, jeg har oplevet stedet så øde.
Bag Tegners Museum går en god sti op til Dronning Mølle. Har I tid så forsæt ned til den dejlige strand.
______________________
Opskrift på turen:
S – tog til Hillerød st.
Bus 307 til Skovskolen i Nødebo
Vandring langs Esrum Sø op til Esrum Øvre Kanal, op forbi Esrum Kloster.
I kan gå i ret linie fra Esrum Sø op til Daniels Kilde ved Esrum Kloster. Eller gå langs Esrum Øvre Kanal op til klosteret.
Gennem Rusland til Dronning Mølle.
Jeg har målt turen fra Nødebo til Dronning Mølle til 18 km.
Lokalbanen tilbage til Hillerød st.
S – tog fra Hillerød st.
Egnede skovkort:
Her er kort til print for jeres videre færd op igennem Rusland.
RIGTIG GOD TUR!
HANNA'S WALK 
You must be logged in to post a comment.