HANNA'S WALK

The little bird, the white throated dipper is a very entertaining bird.
People who know the bird’s behaviour smile in recognition when one refers to the bird’s one-man show.
The white throated dipper is Norway’s national bird.
When winter is hard in Norway, the dipper flies on holiday in Denmark. Ornithologists will probably express it differently, but I like the idea that the bird keeps a well-deserved holiday in a mild climate.
Besides the current Norwegian name Fossekall; ‘Waterfall Call’, the dipper has many dialect names in Norway.
Among these are Elveprest; ‘River Priest’ and Kvemkall; ‘Mill Shell’.
The dipper has at least 70 different local names in Norway, and at least 50-60 are known from Sweden.

NOTE
You can read much more about the bird on Wikipedia and listen to its song.

The Magical Power of Snow

The hoarse cries of a raven put me in adventure mood. A few kilometres further on, only the creaking of snow under my shoes breaks the silence, This is an amazing day after the blizzard and the light makes my heart sing.
I’m grateful for being alive.

Announced by all the trumpets of the sky,
Arrives the snow, and, driving o’er the fields,
Seems nowhere to alight: the withered air
Hides hills and woods, the river, and the heaven,
And veils the farm-house at the garden’s end.
The sled and traveler stopped, the courier’s feet
Delayed, all friends shut out, and housemates sit
Around the radiant fireplace, enclosed
In a tumultuous privacy of storm.

The Snow-Storm by Ralph Waldo Emerson

Jeg møder dem her på den lille sti. De er i flyverdragter, øjnene stråler og deres kinder blusser. Det er to små piger på tur.
Vi går tur uden vores mor og far, og vi har set en ulovligt parkeret bil, fortæller de med høj klar røst. De er på opdagelse, jeg genkender lyset i deres øjne.
Deres alder taget i betragtning er jeg imponeret over deres indsigt i færdselsloven.
På samme tid vil jeg gerne se dem forenet med deres forældre, det er snart skumring.
Jeg overdriver lidt, da jeg fortæller dem, at lige om et øjeblik, er det buldermørkt.
Vi siger farvel, og de forsvinder hastigt op ad bakken, med den nye information om dagens længde.
To nye hikere er født, og så er det ovenikøbet piger, tænker jeg glad. Piger skal også være aktive i naturen. Den glæde under jeg alle.

Den 16 november 2012 skrev jeg indlægget: Velkommen i Det Danske Schweiz.

Når tåge, dis og tusmørke præger hele dagen, så vælg stien med omhu. Vælg den smalle snoede sti, og få naturen tættere på. Det er et godt råd forstår jeg nu, hvor jeg har læst en afhandling af Annette Bischoff, Forstander ved Højskolen i Telemark; En avhandling om stier, mennesker og naturopplevelse. Jeg er gået på hugst i konklusionerne. I kan læse mere efter billederne, når I får tid.

DSC04699

DSC04705

DSC04715

DSC04719

DSC04720

DSC04721

DSC04731

Den brede sti flytter fokus fremover, fortæller Annette Bischoff. Udover større afstand til omgivelsene, øger den den vandrendes tempo, og gør vandringen ensartet. Opmærksomheden er ofte på noget andet end turen og naturen. Ofte går tankerne til det daglige og jobbet.

Den smalle snoede sti skaber nærhed og knytter opmærksomheden til de nære naturomgivelser. Den vandrende sænker tempoet, rytmen er afvekslende, og følger bevægelserne i landskabet. Fokus varierer nedad, opad, udad og i en væren i nuet*  Mellom meg og det andre finds det stier.. PhD Af Annette Bishoff

Se vejen går og går og går          
Nu må jeg følge vejen, hvor
Den snor sig fremad, hvis jeg tør
Forfølge den på ivrig fod
Indtil vi når en større vej,
Som mange stier iler mod
Og hvorhen så? Jeg ved det ej.

Eventyret om Ringen af Tolkien

DSC02778

Kim Utzon, Nybro Kano og Kajakklub og Kanoudlejningen

For nogle år siden gik vi en tur inde i Nørreskoven langs med Furesøen.

Dagen før havde vi bemærket en kano, der lå trukket op på land, men da vi passerede den dagen efter på samme sted, kravlede vi ned ad skrænten, for at være sikker på, at alt var i orden.
Redningsvestene hang i et træ, og padlerne lå i bunden af kanoen. Der var ingen mennesker var at se.

På siden af kanoen stod et telefonnummer til Kanoudlejningen i Nybro, og efter en opringning stod det klart, at vi skulle padle i stedet for at gå.

De havde meldt kanoen stjålet dagen før, og de var glade, hvis vi ville sejle den hjem til Nybro.
Efter en time ankom vi, og blev beværtet af Gorm med alt hvad huset, det vil sige iskiosken formåede.

Ved samme lejlighed fik vi et gavekort, med tilbud om en kanotur for 2 personer.
Jeg tror, tiden at ved at være inde til at indløse gavekortet 🙂

Nybro Kano- og kajakklub er tegnet af tegnestuen, Kim Utzon og udsmykket af Lin Utzon.

På vandring i Norge

Skoven er stille i dag. Folk er på ferie, på stranden eller drikker kolde øl og hvidvin i haven. Vi er ude og træne i bakkerne ved Furesøen.
Et eminent sted for en opgradering af konditionen. Det er nemlig sjovere at vandre i fjeldet, når formen er god.

På vejen ud til Nørreskoven går vi fra Lyngby langs med Mølleåen ud til Furesøen og Nørreskoven. Undervejs ser vi grøn frø, toppet lappedykker og starten på brombær.

Bakkerne i Nørreskoven

Bakkerne i Nørreskoven

%d bloggers like this: