
A Great Place to Wait for a Train

We have wonderful days now. Between rainy days, the sun breaks through and the delicate scents of wet foliage bring back memories of the springtime forest.
Today on the eighth of September, nature is celebrated in Denmark at a numerous of events.
Nature’s Day is The Danish Society for Nature Conservation and the Outdoor Council’s anniversary for nature experiences.
Keep close to Nature’s heart… and break clear away, once in a while, and climb a mountain or spend a week in the woods. Wash your spirit clean. ~ John Muir
Standing on the last bridge over the Mill River on my way to Øresund.
Behind the buildings lies the glittering blue Sound.
The strait between Denmark and Sweden.
Sunday the temperature crept above 30 degrees in the shade.
Today the thermometer shows max 12 degrees with a strong wind and rain.
The little bird, the white throated dipper is a very entertaining bird.
People who know the bird’s behaviour smile in recognition when one refers to the bird’s one-man show.
The white throated dipper is Norway’s national bird.
When winter is hard in Norway, the dipper flies on holiday in Denmark. Ornithologists will probably express it differently, but I like the idea that the bird keeps a well-deserved holiday in a mild climate.
Besides the current Norwegian name Fossekall; ‘Waterfall Call’, the dipper has many dialect names in Norway.
Among these are Elveprest; ‘River Priest’ and Kvemkall; ‘Mill Shell’.
The dipper has at least 70 different local names in Norway, and at least 50-60 are known from Sweden.
NOTE
You can read much more about the bird on Wikipedia and listen to its song.
The hoarse cries of a raven put me in adventure mood. A few kilometres further on, only the creaking of snow under my shoes breaks the silence, This is an amazing day after the blizzard and the light makes my heart sing.
I’m grateful for being alive.
Announced by all the trumpets of the sky,
Arrives the snow, and, driving o’er the fields,
Seems nowhere to alight: the withered air
Hides hills and woods, the river, and the heaven,
And veils the farm-house at the garden’s end.
The sled and traveler stopped, the courier’s feet
Delayed, all friends shut out, and housemates sit
Around the radiant fireplace, enclosed
In a tumultuous privacy of storm.
The Snow-Storm by Ralph Waldo Emerson
I morgen og søndag den 12. og 13. december afholdes stort julemarked i den gamle Lyngby Nordre Mølle overfor Lyngby Kirke.
Jeg skal måske tilføje, at jeg ikke modtager returkommission 🙂
God tur ❤
Jeg møder dem her på den lille sti. De er i flyverdragter, øjnene stråler og deres kinder blusser. Det er to små piger på tur.
Vi går tur uden vores mor og far, og vi har set en ulovligt parkeret bil, fortæller de med høj klar røst. De er på opdagelse, jeg genkender lyset i deres øjne.
Deres alder taget i betragtning er jeg imponeret over deres indsigt i færdselsloven.
På samme tid vil jeg gerne se dem forenet med deres forældre, det er snart skumring.
Jeg overdriver lidt, da jeg fortæller dem, at lige om et øjeblik, er det buldermørkt.
Vi siger farvel, og de forsvinder hastigt op ad bakken, med den nye information om dagens længde.
To nye hikere er født, og så er det ovenikøbet piger, tænker jeg glad. Piger skal også være aktive i naturen. Den glæde under jeg alle.
Den 16 november 2012 skrev jeg indlægget: Velkommen i Det Danske Schweiz.
Når tåge, dis og tusmørke præger hele dagen, så vælg stien med omhu. Vælg den smalle snoede sti, og få naturen tættere på. Det er et godt råd forstår jeg nu, hvor jeg har læst en afhandling af Annette Bischoff, Forstander ved Højskolen i Telemark; En avhandling om stier, mennesker og naturopplevelse. Jeg er gået på hugst i konklusionerne. I kan læse mere efter billederne, når I får tid.
Den brede sti flytter fokus fremover, fortæller Annette Bischoff. Udover større afstand til omgivelsene, øger den den vandrendes tempo, og gør vandringen ensartet. Opmærksomheden er ofte på noget andet end turen og naturen. Ofte går tankerne til det daglige og jobbet.
Den smalle snoede sti skaber nærhed og knytter opmærksomheden til de nære naturomgivelser. Den vandrende sænker tempoet, rytmen er afvekslende, og følger bevægelserne i landskabet. Fokus varierer nedad, opad, udad og i en væren i nuet* Mellom meg og det andre finds det stier.. PhD Af Annette Bishoff
Se vejen går og går og går
Nu må jeg følge vejen, hvor
Den snor sig fremad, hvis jeg tør
Forfølge den på ivrig fod
Indtil vi når en større vej,
Som mange stier iler mod
Og hvorhen så? Jeg ved det ej.
Eventyret om Ringen af Tolkien
You must be logged in to post a comment.