Se vejen går og går og går… The Road Goes Ever on

Jeg møder dem her på den lille sti. De er i flyverdragter, øjnene stråler og deres kinder blusser. Det er to små piger på tur.
Vi går tur uden vores mor og far, og vi har set en ulovligt parkeret bil, fortæller de med høj klar røst. De er på opdagelse, jeg genkender lyset i deres øjne.
Deres alder taget i betragtning er jeg imponeret over deres indsigt i færdselsloven.
På samme tid vil jeg gerne se dem forenet med deres forældre, det er snart skumring.
Jeg overdriver lidt, da jeg fortæller dem, at lige om et øjeblik, er det buldermørkt.
Vi siger farvel, og de forsvinder hastigt op ad bakken, med den nye information om dagens længde.
To nye hikere er født, og så er det ovenikøbet piger, tænker jeg glad. Piger skal også være aktive i naturen. Den glæde under jeg alle.

Den 16 november 2012 skrev jeg indlægget: Velkommen i Det Danske Schweiz.

Når tåge, dis og tusmørke præger hele dagen, så vælg stien med omhu. Vælg den smalle snoede sti, og få naturen tættere på. Det er et godt råd forstår jeg nu, hvor jeg har læst en afhandling af Annette Bischoff, Forstander ved Højskolen i Telemark; En avhandling om stier, mennesker og naturopplevelse. Jeg er gået på hugst i konklusionerne. I kan læse mere efter billederne, når I får tid.

DSC04699

DSC04705

DSC04715

DSC04719

DSC04720

DSC04721

DSC04731

Den brede sti flytter fokus fremover, fortæller Annette Bischoff. Udover større afstand til omgivelsene, øger den den vandrendes tempo, og gør vandringen ensartet. Opmærksomheden er ofte på noget andet end turen og naturen. Ofte går tankerne til det daglige og jobbet.

Den smalle snoede sti skaber nærhed og knytter opmærksomheden til de nære naturomgivelser. Den vandrende sænker tempoet, rytmen er afvekslende, og følger bevægelserne i landskabet. Fokus varierer nedad, opad, udad og i en væren i nuet*  Mellom meg og det andre finds det stier.. PhD Af Annette Bishoff

Se vejen går og går og går          
Nu må jeg følge vejen, hvor
Den snor sig fremad, hvis jeg tør
Forfølge den på ivrig fod
Indtil vi når en større vej,
Som mange stier iler mod
Og hvorhen så? Jeg ved det ej.

Eventyret om Ringen af Tolkien

DSC02778

Uventede oplevelser langs Furesøen

Jeg havde lyst til at besøge Furesøen i dag. Fred og ro, masser af frisk luft fra søen, og god motion i bakkerne. Vi parkerede ved Jægerhuset, og gik ud ad stien til Kinabugtens badeanlæg.

DSC01347

På broen ved badeanlægget så vi tusindvis af blishøns ude på vandet. Da vi gik ind på stien, fik vi øje på en flagspætte, der hakkede efter føde i barken, og på vejen ud mod Luknam fløj hundredevis af kvækerfinker op fra skovbunden, hvor de var i gang med at fouragere.

DSC01350

Men det spændende ved turen kommer nu. Sidste år var jeg herude flere gange, og se efter havørnen, som jeg havde hørt skulle holde til ved Furesøen, dog uden at få den at se.

Men nu, lige før vi når ud til Luknam, ser jeg havørnen svæve gennem luften, og den er imponerende. Mens vi kigger op, ser jeg havørn nummer to, det er helt vildt. De har en smuk glideflugt, og vender elegant i luften, for at starte et nyt svæv. Det ligner leg, men det er afsøgning af føde, blishøns er der nok af. Det her glemmer jeg ikke lige med det samme.

Langt ude på broen ved Luknam får jeg øje på en solsort, men nej! Det viser sig at være en vandstær. Den dukkede frem fra under broen da vi nærmer os, det er stort det her 🙂

Tunneldalslandskab med stejle stigninger

Her tæt ved Slagslunde, meget langt ude på landet, sad min søster engang i sin bil med et nyerhvervet kørekort og græd, indtil hun fik så meget hold på sig selv, at hun forsigtigt kunne køre videre.
Vejene var nemlig væk, og det var kun elledningerne, der markerede et vejforløb i det snedækkede landskab, men vanen tro klarede hun også denne udfordring.

DSC08286

Det var også her ved Slagslunde Forsamlingshus, vi engang begyndte vores vandring sammen med nogle venner. Det var koldt, det var november, men humøret var højt. Vi kom forbi Gulbjerg Mose, der var helt stille, og tågedisen lå hen over vandet. Nogle lystfiskere havde overnattet langs bredden, og var nu i gang med morgenmaden. Vi havde også morgenmaden med, hjemmebagte boller og tebirkes.

Ved mosen var der en stemning, jeg aldrig har glemt.

DSC08292

Derfor står jeg igen ved Gulbjerg Mose. Her er stadigvæk smukt, så jeg fortsætter ad trampesti op langs bredden. Men stilheden bliver brudt af trafikstøj, og minderne fra den omtalte morgen forbliver minder, og lader sig ikke genopfriske. Jeg går videre gennem skoven mod Buresø og pludselig går tre rådyr over stien. Vindretningen er rigtig, og de passerer uanfægtet.

DSC08304

Jeg når frem til Buresø, og her er et lille frokostselskab i opbrud. To af gæsterne er gået i vandet, mens den tredje, en ung mand, fortærer resterne af Pepperonien på en lækker pizza. Vi får en hyggelig snak, inden jeg fortsætter over i Ganløse Eget, og her finder jeg Danmarks bjerge.

DSC08597

DSC08609

DSC08611DSC08608DSC08586

Her ved Nælde Sø er der tid til lidt frokost, mens grønne frøer sidder rundt omkring og dingler med benene i vandkanten 😛

Dette landskab er unikt, og det er næsten med vantro, jeg bevæger mig igennem disse istidsskabte bjerge …nå ikke, så bakker da.

DSC08628

Her i bakkerne i en højde på 33,5 meter over havet har Mølleåen sit udspring
Jeg fortsætter videre forbi mod Bastrup Sø.

DSC08325

Tæt ved Bastrup Tårn hører jeg høje latterudbrud, det ene efter det andet.

DSC08328

– og nu forstår jeg. Hestene viser, at de godt kan svømme, og det imponerer.

Jeg forsætter forbi Bastrup Tårnet og får følgeskab et par kilometer af en sort retriver, lige indtil jeg nærmer mig Klevads Mose

DSC08440

Her er enestående smukt.

DSC08404

Køerne er en del af naturplejen, og forhindrer mosen i at springe i skov.

DSC08425

Der er kælet for detaljen, her ved den eksklusive rasteplads i det sorte hus.
Bænke udenfor og indenfor. Oplysninger om Klevads Mose og hvilke dyr og fugle, man kan forvente at finde her. Udsigten, den kan ikke beskrives…

DSC08431

Jeg går gennem store sivskove, indtil jeg når ud til Gedevase Bro, her fortsætter jeg over til Sortemose og de Ungarnske vandbøfler, inden jeg sætter kursen langs Farum Sø og stationen.

DSC08572

Det er et fantastisk arbejde, der er lagt i at etablere dette stisystem.

Husk madpakken, rigeligt at drikke og kortmateriale og efterlad kun jeres fodspor.

Rigtig god tur!

Hvad betyder grønne omgivelser for os?

DSC07470

Vi er taget op til Arboretet i Hørsholm. En samling af sjældne træer og buske fra hele verden, udstikker rammen om en eksotisk park til studiebrug. Heldigvis er parken også åben for publikum.

DSC07353

I selve arboretet ligger terapihaven, Nacadia. Den er etableret i et afgrænset område for stressramte, for det er blandt træer og planter, at der sker en fysisk og mental heling af mennesker. Ikke noget hokus pokus, bare et faktum.

DSC07373

I Nacadia tilbydes mindfulnessbaseret haveterapi.

DSC07464

DSC07475

I spejdersøen finder vi mange grønne frøer. En rørhøne og en blishønekylling uden mor er blevet venner.
Vi går rundt i parken, og nøjes med at studere hvilket land de enkelte træer og buske kommer fra. Efter at have udforsket arboretet, finder vi stenten, der fører til Ubberød Dam. Det er her, vi ser en imponerende stor snog –

DSC05926

DSC05929

På vejen hjem er vi meget glade for dagen. Er det fordi vi har været ude i det grønne?Det har ihvertfald været en fantastisk oplevelse, og det er ikke sidste gang, vi besøger arboretet.

Stå tidligt op og gå ud i naturen

Har I ferie? Så stå tidligt op i morgen. Det er en fantastisk livsbekræftende oplevelse at mærke køligheden fra natten, solen der varmer lige tilpas, lyset og en meget smuk blå himmel. Bagefter er det afsted til stranden.

DSC05702

På vej ind i Frederiksdals Skov

DSC05706

Frederiksdal Skov er flot kuperet, og ligger mellem Furesøen og Bagsværd Sø

DSC05710

Ved Frederiksdals Fribad –

DSC05704

Udsigt over Rådvad Dam

DSC05711

På vej ud til Øresund

Geografilærere, sommervejr og opdagelsestrang

I et tidligere indlæg skrev jeg om Norgesvejr; blå himmel med drivende hvide skyer, frisk vind, lav luftfugtighed og god sigt. Det er den type vejr, der gør mig glad og forhindrer mig i at sidde stille for længe ad gangen.

DSC05124

Jeg havde til min store fortrydelse glemt en vigtig variabel i ligningen Norgesvejr, celcius! Det er ikke sjovt at være fuldstændig overophedet på en vandretur. Kroppen bruger energi på den nødvendige afkøling, mens det er meget sjovere at bruge energien på at udforske nye stier.

DSC05345

Det er på mine små ture i det varme sommervejr, at jeg lægger planer for længere ture, som her, hvor jeg er på Frilandsmuseet i Brede.

DSC05400

Det er ved den røde gård fra True ved Århus, at han overhaler mig igen, men denne gang indleder jeg høfligt en samtale om vejr og vind. Efter disse formaliteter spørger jeg nu, jeg kender allerede svaret, om han muligvis var den geografilærer, som lærte mig at Arresø er Danmarks største sø.

Jeg genkender til min overraskelse mimik og bevægelser, som var det en nær ven og ikke en person, som underviste mig i mine første skoleår. Der er noget andet, der ligger mig på sinde i min samtale med ham, vandrer han?

DSC05339

Nu tænker I måske, at det var en besynderlig ide at få? Men det er efterhånden blevet en udtalt fornemmelse, jeg har udviklet.  Til min store glæde har jeg ret, og vi får en dejlig snak om glæden ved at vandre. Hans historie på falderebet var genkendelig:

Dagen før var han faldet i snak med nogle nordmænd på stationen. De havde oppakning og vandrestøvlerne i orden. Jeg havde bare lyst til at låne deres støvler og begive mig ud på vandring med det samme…. 

Se, sådan taler en ordentlig geografilærer, en stor hilsen til ham, med ønsket om god vind og fine berigende vandreture.

DSC05435

Grisefugle, Ugler og Anemoner

DSC04400

Vi har vandret på kryds og tværs her i Tokkekøb Hegn ved Allerød. Ved lergraven er der fantastisk om foråret. Folk står og fisker mellem tusindsvis af følfod, det er meget smukt, så kig forbi, når tid kommer.

DSC04428

Dæmpegårdsdyssen blev udgravet af Frederik den 7. og hans kone Louise Danner i 1860. Kongen var voldsomt arkæologi interesseret, men han havde også en forkærlighed for fiskeri. Han sad derfor oppe i et tårnværelse på Jægerspris Slot og fiskede i voldgraven. På grund af kongens udgravning af dyssen, kaldes den også for Kongedyssen. Den er fra stenalderen omkring 3400 år f.Kr.
Alt hvad Frederik den 7. fandt i storgraven var en lille tyndnakket økse af flint.

Dæmpegårdsdyssen har i de senere år fået et helt tredje navn, Lokes Høj. Kongedyssen anvendtes i en række scener til tv-julekalenderen: Jul i Valhal.

DSC04415
DSC04432

Når vi kommer forbi bækken om foråret, skal vi altid hen og se efter de store og hurtige stimer af skaller og løjer. Længere henne langs søbredden finder vi altid årets første flotte anemoner, der nejer smukt i forårssolen.

DSC04440

Der er mange små stier, vandhuller og nogle meget dejlige søer i Tokkekøb Hegn. Engang sad vi med vores frokost og råhyggede os ved søbredden. Pludselig lød det som om, der var nogen, der tævede løs på nogle smågrise, der til gengæld skreg i selvforsvar – sådan forestiller jeg mig, det må lyde!
Vi gloede målløse på hinanden. Hvad i himlens navn var det? Vi havde kikkert med og synes at kunne lokalisere nogle lappedykkere ude på søen, men vi havde alligevel aldrig set den udgave før. Senere fandt vi ud af at vi havde set og hørt Gråstrubet Lappedykker.

DSC04449
DSC04467
DSC04489

Her ved stigbordet ligger Slusehuset. For år tilbage gik vi forbi huset, og kom til at kigge op. Der i skorstenen, der var ude af brug, sad en ugle og tjekkede verdenshjørnerne. Det så ret sejt ud, og lige siden har det heddet uglehuset.

Grisefugle, ugler og anemoner – naturen er fuld af historier – tag derud og oplev den alene, eller med dem du holder af, og efterlad kun dit fodaftryk.

På søndag er Det Store Grå på retur, solen vil skinne!

God tur!

Vandring på Söderåsens klippesider i mørke

Som du nok har læst, så er det her en pionértur – Jo! Forsikrede jeg, men hvad betyder det i praksis?

Turen er ikke gået igennem. Det betyder, at der kan forekomme afvigelser fra det planlagte. At vi må improvisere os frem. Har I vandreerfaring?

Jo, vi er lige kommet hjem fra Norge. Her undlod jeg den lille detalje, at jeg havde sagt farvel til livet, da stien forsvandt under mig på vej ud over en fjeldside. Det overlevede jeg, som I nok kan forstå, men det er en anden historie.

Nå! Men så ses vi på fredag. I skal bare møde op ved Allerød Station, så vil I få køre-lejlighed med de andre deltagere.

Vi blev hentet om fredagen af en spændende, hyggelig og homogen gruppe på 14 personer. Flere af dem havde vandret sammen andre steder i Europa.
Første dagsetape var en relativ lang tur i et godt bakket terræn. Der var lidt problemer med at finde den planlagte rute, og vi tossede noget rundt, men endelig startede vandringen. Efter en hyggelig frokost, fortsatte gruppen i spredt formation. Efter en times vandring viste det sig, at vi manglede fire personer. Først efter endnu en time blev gruppen genforenet.

Det var anden gang, jeg var i nationalparken, en vildt flot sprækkedal, hvor store flotte vandløb snor sig igennem klipper og væltede træstammer. Men jeg havde aldrig vandret der i skumringen. Vi kom gående, kravlende langs med Dejebäcken, da vi hørte en ung fyr kalde på hjælp. Han havde en kæmpe rygsæk på, og var sunket ned i mudderet langs med bækken. Vores turleder, en lille tæt mand, gik resolut hen og hev ham op.

Det var, mens vi gik langs Skärån, at mørket faldt på nede foran Kopparhatten. Her rejser de 100 meter stejle fjeldsider sig, og jeg forstod, at det var her, vi skulle op i mørket, med efterårets smattede blade som et ekstra krydderi.

Fint tænkte jeg, mens kvalmen skyllede ind over mig, resterne af den ubearbejdede angst fra faldet i Norge. Jeg kan sagtens sove hernede i bunden af kløften. Grene, kviste og blade var der nok af, til at etablere et leje, og netop som jeg havde beroliget mig selv, udbrød en af de kvindelige turdeltagere: Det der, det gør jeg bare ikke i mørke. Det er ikke så længe siden, jeg er kommet mig over et fald på min cykel, No Way! Og hjulpet på vej af hendes udbrud fortalte jeg om mine overvejelser. Så skete det gode, vi blev enige om at følges op, og hjælpe hinanden undervejs, hvis der blev brug for det.

Med på turen var en rar ældre herre. Han var utrolig glad for friskbrygget te, og til det formål medbragte han en akkumulator og en dypkoger, foruden alle hans pakkenelliker, der dinglede ned fra hans oppakning. Han gik foran min lidelsesfælle, og tilsidst kunne hun ikke længere klare tanken om at han mistede fodfæstet på grund af hans alt for store, og gamle gummistøvler med manglende profilsåler. Vi måtte derfor overhale ham, for ikke at styrte i afgrunden, hvis tyngdekraften fik øje på akkumulatoren og drillenisserne fik øje på de blankslidte såler.

Vores turleder gik forrest med lommelygte, og vi nåede alle helskindede op. Det var tydeligt at mærke lettelsen på hele gruppen, da vi nåede op på vejen, og tempoet blev sat i vejret, indtil én af de mest habile vandrere faldt i et hul i asfalten, og slog sig slemt.

Vi overnattede på vandrehjemmet: STF Hostel Höör/Frostavallen. og første dagsetape gik fra Maglaby til Kopparhatten ved Skäralid.

Se Isse’s unikke foto af Söderåsen fra Panoramio

Söderåsen Nationalpark

Söderåsen Nationalpark