HANNA'S WALK

The Beaty of Your Dreams

Your work is going to fill a large part of your life, and the only way to be truly satisfied is to do what you believe is great work. And the only way to do great work is to love what you do. If you haven’t found it yet, keep looking. Don’t settle. As with all matters of the heart, you’ll know when you find it.
Steve Jobs

Dreams

Photo by Hanna Greenwood

Be careful what you water your dreams with. Water them with worry and fear and you will produce weeds that choke the life from your dream. Water them with optimism and solutions and you will cultivate success. Always be on the lookout for ways to turn a problem into an opportunity for success. Always be on the lookout for ways to nurture your dream.
Lao Tzu

Dreams

Photo by Hanna Greenwood

The future belongs to those who believe in the beauty of their dreams.
Eleanor Roosevelt

Dreams

Photo by Hanna Greenwood

WISHING ALL OF YOU A GREAT WEEK

The little bird, the white throated dipper is a very entertaining bird.
People who know the bird’s behaviour smile in recognition when one refers to the bird’s one-man show.
The white throated dipper is Norway’s national bird.
When winter is hard in Norway, the dipper flies on holiday in Denmark. Ornithologists will probably express it differently, but I like the idea that the bird keeps a well-deserved holiday in a mild climate.
Besides the current Norwegian name Fossekall; ‘Waterfall Call’, the dipper has many dialect names in Norway.
Among these are Elveprest; ‘River Priest’ and Kvemkall; ‘Mill Shell’.
The dipper has at least 70 different local names in Norway, and at least 50-60 are known from Sweden.

NOTE
You can read much more about the bird on Wikipedia and listen to its song.

The Magical Power of Snow

The hoarse cries of a raven put me in adventure mood. A few kilometres further on, only the creaking of snow under my shoes breaks the silence, This is an amazing day after the blizzard and the light makes my heart sing.
I’m grateful for being alive.

Announced by all the trumpets of the sky,
Arrives the snow, and, driving o’er the fields,
Seems nowhere to alight: the withered air
Hides hills and woods, the river, and the heaven,
And veils the farm-house at the garden’s end.
The sled and traveler stopped, the courier’s feet
Delayed, all friends shut out, and housemates sit
Around the radiant fireplace, enclosed
In a tumultuous privacy of storm.

The Snow-Storm by Ralph Waldo Emerson

Planlæg Din Vandretur

Jeg er blevet spurgt om længde og varighed af min tur:  Med toget ud til Furesøen.

‘I Form’ og ‘Motion-online’ er websider med forskellige råd til træning. De har et link med Ruteopmåler, der indeholder et detaljeret elektronisk verdenskort, der er frit tilgængeligt på internettet.
I stedet for kort eller satellit på de omtalte websider, vælges osm.

Kortet er meget detaljeret, og her findes småveje og i nogle tilfælde endda påtegnede skovstier.
Ved hjælp af et osm kort målte jeg distancen til at være omkring 10 kilometer mellem Holte og Farum.

Hvor lang tid tager det at gå 10 kilometer?
Det er en rigtig god ide at kende sin egen kadance: 4, 5 eller 6 kilometer i timen?

Terrænet mellem Holte og Farum er meget let gået, men hvordan er din form? Jeg vil derfor undlade at komme med en tid på omtalte tur, for det er en meget variabel faktor.

God tur i det fantastiske efterår ❤

Foto af Hanna Greenwood

Foto af Hanna Greenwood

Lidt mere information om vandring i mit indlæg: TRITTSICHERHEIT

Oh! Look Daddy. There’s an island out there and the father replied: Then we have to have a boat to get there don’t we …and the little boy agreed with a sigh sending a long gaze towards the little intriguing island.
But I could have told the English family a story that would make the boy insist to stay put to darkness fell.
Some years ago I was on my way home from work in the late afternoon. The day had been very warm and all living beings craved for coolness.
I drove in through the big red gate when I saw two large stags going into the water that encircles the small island. They walked at first and then began to swim. I was all alone not a soul was in sight.  Somehow that increased the experience
I forgot everything around me while the stags went ashore on the island and broke the silence in trying to close down the few trees growing there.
The high bang when the antlers struck the trunks made me think of teenagers partying on Saturday night except that it was Friday and no music was heard.
I was completely absorbed by the scenario when twilight suddenly surprised me.
Now I wanted to get out of the forest before it was completely dark, and I began my ride towards the hunting lodge. There were still no people, and the late summer evening was quiet.
But suddenly I could hear small ‘mib’ ‘mib’ ‘mib’ ‘mib’ sounds. This was very exotic, and I felt myself transported to the African savannah. The heat of summer, fragrances and smells that flowed towards me from warm grasses and animals, and now I saw in silhouette against the evening sky and the hunting lodge a giant herd of animals passing in front of me. I stood there and enjoyed it to the full. The herd grazed nudge and struggled. Lambs and calves called with ‘mib’ ‘mib’ sounds after their mother. The experience was unique and is easy to recall in my mind and heart.
I changed my bike ride home  to residential streets 🙂

Jægersborg Dyrehave

Nøj! Se far, der er en ø ude i søen, og faderen svarer: Så er vi nødt til at bruge en båd for at komme derud, ikke … den lille dreng sukker dybt og sender et langt blik mod den lille fascinerende ø. Men jeg kunne have fortalt den engelske familie en historie, der havde fået drengen til at insistere på at blive til mørket faldt på.

For nogle år siden var jeg på vej hjem fra arbejde en sen eftermiddag. Dagen havde været meget varm og alle levende væsener tørstede efter kølighed.

Da jeg kørte ind gennem den store røde port, så jeg to store hjorte gå ud i vandet, der omkranser den lille ø. Først tøvende og derefter begyndte de at svømme. Jeg var helt alene og ikke en sjæl var i syne, det gjorde kun oplevelsen mere intens.

Jeg glemte alt omkring mig, mens hjortene gik i land på øen og brød stilheden i et forsøg på at fælde de få træer, der vokser der.

De høje brag der kom, når geviret slog mod stammerne fik mig til at tænke på teenagere, som fester lørdag aften kun med den undtagelse, at det var fredag og ingen musik.

Jeg var helt opslugt af scenariet, da tusmørket overraskede mig.

Nu ville jeg ud af skoven, før det blev helt mørkt, og jeg kørte op mod Erimitageslottet. Der var stadigvæk ingen mennesker, og sensommer aftenen var helt stille.

Men pludselig kunne jeg høre små ‘mib’ ‘mib’ ‘mib’ ‘mib’ lyde. Det lød meget eksotisk, og jeg følte mig hensat til den afrikanske savanne. Dufte og lugte strømmede imod mig fra varme græsser og dyr, og nu så jeg i silhuet mod aftenhimlen og Eremitageslottet en kæmpe flok dyr passere foran mig.
Jeg stod der, og nød det i fulde drag. Flokken græssede puffede skubbede og sloges på skrømt.
Lam og kalve kaldte med ‘mib’ ‘mib’ lyde efter deres mor. Oplevelsen var helt enestående og er god at huske ❤

Min cykeltur hjem blev ændret til de oplyste villaveje 🙂

Jeg har været på opdagelse. Rudersdalruten krydser Kikhanerenden flere steder. Åen har sit udspring i bakkerne ved Kirkeskov, ved Attemosevej. Jeg har udforsket åens løb ud til Vedbæk Sydstrand, og jeg stødte på mange spændende historier undervejs. Mere om dem en anden gang.

Selvom Kikhanerenden passerer under Helsingørmotorvejen, er turen smuk og fredelig.
Engdragene er frodige, og jeg blev overrasket over den uforstyrrede ro mange steder på etapen. Dyrene går og græsser på Kikhaneengen, der har været fredet siden 1951, og medvirker til et billede af landlig idyl.

Da jeg gik på Kikhaneengen spankulerede en ræv over stien. Mikkel fortsatte hen over engen forfulgt af et par krager. Han havde gang i lidt research, inden han hastede under indhegningen og forsvandt bag nogle buske. Måske ventede familien derhjemme med et nyt kuld hvalpe.

Eventyrskoven ligger i udkanten af engen. Den er et hyggeligt og sjovt univers for små og større fantasifulde mennesker, den appellerer ihvertfald til mig.

Jeg måtte hen, og se Elvernes Lysning, gå på de Magiske Trapper, besøge Musiktroldenes plads ‘der var ingen hjemme’ og tale med Enten.
Jo! Det er en Ente. Der er nogen, der har skrevet, at det er Den Vise Fortællebøg.
Jeg tror, Træskæg har fået et alias, så han kan være lidt i fred. Træskæg, lyder som en dyb træblæser, Hrum! Hum! når han taler, det var en berigelse at blive indviet i hans tanker, men det blev næsten mørk nat, inden han blev færdig. Jeg skal hilse fra ham.

Etapen går over engdrag, og gennem adskellige skove. En meget smuk tur. God fornøjelse.

_____________________________________________________

Start fra Kikhanerendens udspring

Kikhanerenden og Kirkeskov

Kikhanerenden og midt

Kikhanerenden og Vedbæk Sydstrand

Et vandskel omkring Attemosevej bevirker, at vandet i Kalvemosen løber mod vest til Indre Sø og videre ud til Søllerød Sø. Vandet øst for Attemosevej ledes derimod via Kikhanerenden til Øresund. Åen har været brugt til spildevand. Nu er fliserne fjernet fra vandløbet, de omkringliggende områder er renset op, ørreder er sat ud, og alt grønnes og trives langs Kikhanerendens løb ud til havet.

%d bloggers like this: