HANNA'S WALK

A Light Exists in Spring

A light exists in spring
Not present on the year
At any other period.
When March is scarcely here

A color stands abroad
On solitary hills
That science cannot overtake,
But human nature feels.

It waits upon the lawn;
It shows the furthest tree
Upon the furthest slope we know;
It almost speaks to me.

Then, as horizons step,
Or noons report away,
Without the formula of sound,
It passes, and we stay:

A quality of loss
Affecting our content,
As trade had suddenly encroached
Upon a sacrament.
A Light Exists in Spring by Emily Dickinson

I went to the forest to find the beautiful horses at Sandskreds Soe, the horse in this post is from my hike in December.
Nevertheless the hike was stunning with the light that gleamed in lakes and hills, grasses and trees

Det lykkedes mig ikke at finde de smukke heste ved Sandskreds Sø, hesten i dette indlæg er fra min vandretur i december.
Ikke desto mindre var vandreturen fantastisk med lyset, der skinnede i søer og bakker, græs og træer.
_______________________________________________

Sandskreds Sø

God tur pas på hinanden, og husk madpakken ❤

The Tombs and The Sunken Roads

There is a network of ancient roads on Zealand from Lejre via Roskilde and Furesø Municipality up to Elsinore. It is along these sunken roads that one might find 5,000 year old dolmens from the Neolithic.
Here is a rarity: One of the few known well preserved and exposed dolmens is with all four tombs. A total area of the elongated measuring 25x8x1 meters. There are a total of 30 border stones. All four chambers are quite large – between 1.6 and 2.10 meters long.

DSC01038 (2)

Dronningedyssen

DSC01030 (2)

Dronningedyssen

DSC01040 (2)

Ved Dronningedyssen

 

Jeg har før skrevet om Bondestenalderens hulveje fra Lejre gennem Roskilde og videre op mod Helsingør og Nordkysten. I kan se mit indlæg her fra Det Største Forsvarstårn i Nordeuropa

“Firkammerdyssen eller Dronningedyssen med reference til Kongedyssen også kaldet Dæmpegårdsdyssen.
Et stykke længere oppe ad oldtidsvejen ved Avlskarlevold ligger øst for stien en imponerende langdysse med velbevarede randsten. Dyssen har fire kamre, det nordligste og ældste kammer ligger på langs med dyssen, de andre tre på tværs. Det største kammer, som er restaureret, har en stor dæksten, som er flækket, og en lille gang. Et af kamrene er blevet fyldt op med jord, og det sydligste kammer mangler sin dæksten, men har velbevarede bæresten og spor efter en indgang.” ¹. Oldtidsstier.dk

________________________

Seværdigheder i Tokkekøb Hegn

Oldtidsstier i Tokkekøb Hegn

A True Story about Unexpected Visitors

Old quarters are second to none when twilight is approaching.
Just before Christmas we went for a stroll in Hamlet´s old Helsingore. A visit in the harbour area was a necessity for me.

When the profile of Kronborg Castle grew bigger the vintage train came by with Christmas travellers heading for Helsingor.
The windows in the red wagon were misted. Noses were pressed against the cold glass to catch a glimpse of this tantalizing vision of the Castle Kronborg, the sea and the life on the harbour.
The misty look in the red train wagon turned my thoughts towards ghosts and their domains. That was appropriate because soon Restaurant Kronborg appeared with its beautiful yellow walls and warm lights in the windows.
Here were the old residences for the castle soldiers before the rebuild in 2005.

Maybe that’s why the restaurant was haunted by so many ghosts. Or did they come from the sinister case-mates under the castle? Endless dark tunnels that echoed with deep sighs and screams from defunct prisoners.

It’s hard to say, but the fact is that back in 2005 the doors of the restaurant were unlocked at night. Tables were covered and candles were lit to great despair for the guards, who thought the staff had forgotten to turn them off.

A strong feeling of being watched was sometimes so unpleasant that the staff avoided specific rooms.
The stories were fun and exciting when people were assembled, but the fun was over when they went alone to lock at night.

There was a stench of dead people and papers disappeared to reappear somewhere else.
Eventually it was too much for the restaurant manager, who asked for help by Birgitte Graae, a clairvoyant.
She guids ghosts over to the other side, but all the time there were new ghosts.

I hope they found their right place by now, or have found peace.
There have been peace about the ghosts, at least before this post. May it continue this way!!

Gamle kvarterer er uovertrufne, når tusmørket sænker sig.
Lige før jul gik vi en tur i Hamlet’s gamle Helsingør. Et besøg i havneområdet var et stort ønske hos mig.

Da konturene af ​​Kronborg Slot blev større kom veterantoget kørende i samme øjeblik med julegæster på vej mod Helsingør.
Vinduerne i den røde vogn var duggede. Næser blev presset mod ruden for at opfange et glimt af dette forjættede syn af Kronborg, havet og livet på havnen.

De slørede ansigter i den røde togvogn fik mine tanker til at gå i retning af spøgelser og deres domæner.
Det var passende, fordi snart viste Restaurant Kronborg sig med sine smukke gule mure, og varme lys i vinduerne.
Det var her de gamle boliger til slottets soldater lå, før genopbygningen i 2005.

Måske var derfor restauranten var hjemsøgt af så mange spøgelser. Eller kom de fra de skumle kasematter under slottet?
Endeløse mørke tunneller, hvor dybe suk og skrig genlød fra hedengangne ​​fanger.

Det er svært at sige, men faktum er, at tilbage i 2005 blev dørene til restauranten låst op om natten uden menneskelig indblanding. Borde blev dækket, og stearinlys blev tændt til stor fortvivlelse for vagterne, der troede personalet havde glemt at slukke dem.

En stærk følelse af at blive overvåget, var nogle gange så ubehagelig, at personalet undgik specifikke rum.
Historierne var sjove og spændende, når personalet blev samlet, men det sjove var forbi, da de gik rundt alene, for at låse om natten.

Der var en stank af døde mennesker og papirer forsvandt for at dukke op igen et andet sted.
Til sidst blev det for meget for restaurant chefen, der tilkaldte en clairvoyant, Birgitte Graae.
Hun hjælper spøgelser over på den anden side, men hele tiden var der nye spøgelser.

Jeg håber, genfærdene har fundet deres plads, eller har fundet fred.
Der var fred om spøgelserne i Restaurant Kronborg, i hvert fald før dette indlæg. Jeg håber, det forbliver på den måde!!

Jægersborg Dyrehave byder på mange historier, og naturligvis er haven blevet optaget på Unescos Verdensarvsliste 😎

Jeg har haft mange forskellige oplevelser i haven: En tåget morgen, hvor jeg knap kunne skimte slottet;  en dag, hvor regnen silede ned, og dyrene gik tæt forbi mig, imens de græssede; kronhjorte, der badede en steghed eftermiddag i august; en vinterdag, hvor sneen fik udsigterne til at minde mig om Norges fjeld; og ikke mindst min opdagelse af kolerakirkegården og forbindelsen til Hvidtjørnesletten.
I kan læse nogle af historierne, der ligger som links under billederne i dette indlæg.

Der er mange gode og spændende ture, jeg aldrig havde forventet at opleve i et landskab, der er så kultiveret.

Måske er det magien ved at tage på tur; at færdes på naturens præmisser og være åben over for nye indtryk –

Nu har jeg prøvet en Hubertus Jagt. Det var et rent tilfælde, jeg erfarede jagten fandt sted, og min nysgerrighed overvandt min trang til at søge mindre befærdede naturområder.

Dyrehaven var tilgæld så overbefolket, at jeg kun kunne se korte glimt af rytterne. Det kan jeg godt leve med, fordi jeg så en masse glade mennesker, som havde hver deres fest midt i trængslen.

På Eremitageslottet overværede Frederik og Mary begivenheden sammen med deres børn.

Frederik og Mary

Opløb ved Magasindammen

Opløb ved Magasindammen

Opløb ved Magasindammen

Opløb ved Magasindammen

The Deer Park

Jægersborg Dyrehave offers many stories, and of course, the garden has been included on UNESCO’s World Heritage 😎

I have many different experiences in the garden: One foggy morning I could barely make out the castle; a day when the rain poured down and the animals went close past me while they were grazing; red deer, bathing on a hot afternoon in August; a winter day when the snow made the landscape look like the Norwegian mountains; and especially my discovery of a cholera cemetery and the connection to the Hawthorn plain.

I never thought one could experience that kind of things in a landscape that cultivated. Maybe that’s some of the magic when you are out for a walk,  to get about on the conditions of nature and be open to new impressions.

Now I have tried a Hubertusjagt. It was pure coincidence, I learned ‘the hunt’ took place that particular day, and my curiosity overcame my urge to seek less crowded ‘wilderness’ areas.

Busy, it was in the Deer Park that day, and I only saw brief glimpses of the riders. I can live with that, because I saw a lot of happy people having their own private party going on.

Frederik and Mary and their children were watching the event from the castle.

Opløb ved Magasindammen

Rytterne

Navigation in the fog

The Death and The Hawthorn

Ents and Wolves

______________________

Hvad er Hubertusjagten?

Vandretur i Jægersborg Dyrehave

The Sea and the Ferry

Overfarten mellem Hundested og Rørvig er altid fuld af forventning. Rørvig er unik dansk natur, og sandstrandene hører til blandt de bedste i Danmark.
Vejret var flot for en uge siden. Vinden var tæt på stormstyrke, men med solskin.
Det var min plan at gå ud på Hov Vig Nakke, men vejret slog om undervejs, og sorte skyer lovede masser af regn, da færgen nåede Rørvig.
Jeg besluttede mig for en kortere tur, og tog færgen tilbage.
Det var godt det samme, da det bliver tidligt mørkt 🙂

Hvor er vi henne?  Hundested – Rørvig

Isefjord Hundested i solnedgang

‘I only went out for a walk and finally concluded to stay out till sundown, for going out, I found, was really going in’
By John Muir

The Habour

Some years ago, I took the train every morning from Hillerød towards Hundested to work.
At Christmas, I could see a Christmas tree brightened up the harbor area from my window. It was lashed to a crane in the harbor. An evocative sight.
The harbor is the focal point of the town.  In summer, the town is filled with travelers, but I like it best in winter. Nature becomes more present due to sea storms and the changing light from the sea. Maybe I’m biased by my penchant for ships and water, but the harbor is a very exciting place.

If the weather was fine finishing work hours, I walked up past Knud Rasmussen’s house and further along the coast down to Kikhavn. From here I went along small country roads to the nearest train station. Always late supper 🙂
In the year 2013 Hundested was selected as the best port in Denmark because of the many wonderful activities.

Hundested Havn

DSC02749-2

Hundested

 

Knud Rasmussens Hus

Knud Rasmussen planned his next polar expedition from his study with a tantalizing view over the sea.

Her sad Knud Rasmussen, og planlagde de næste ekspeditioner til polarområdet  med udsigt til Kattegat fra arbejdsværelset.

DSC02798

DSC02806

Spodsbjerg Fyr

I nogle år tog jeg toget hver morgen fra Hillerød mod Hundested for at arbejde.

Ved juletid kunne jeg se et juletræ lyse smukt ud over havneområdet fra mit vindue. Det var surret fast på kranen nede i havnen. Et stemningsfuldt syn. Havnen er omdrejningspunktet i byen.
Om sommeren er byen fyldt med feriegæster, men om vinteren er byen bedst. Naturen bliver mere nærværende i kraft af havets storme, og det skiftende lys. Måske er jeg forudindtaget med min hang til skibe og vand, men havnen er til stadighed et spændende sted, også om vinteren.

Hvis vejret var fint, når jeg skulle hjem fra arbejde, gik jeg op forbi Knud Rasmussens hus og videre langs kysten ned til Kikhavn. Herfra gik jeg ad små landeveje til den nærmeste togstation. Altid sen aftensmad 🙂
I året 2013 blev Hundested Havn valgt som bedste havn i Danmark på grund af de mange dejlige aktiviteter.

_______________________________

Nordkyststien – Fra Hundested til Gilleleje

Sejl til Hundested Havn

Hundested Fiskerihavn

 

%d bloggers like this: