What a delightful event that Tour de France makes its way past Denmark.
I hope all participants will have a great experience.
“When I was younger I asked my dad how many hills were left towards the end of the ride, he would reply: “It’s all downhill. Except for the uphill bits.””
~ Tom Cullen
Four wheels move your body, two wheels move your soul. ~ Nicola Miller
I did a short bike ride yesterday.
A little quiet traffic of bicycles, trains and canoes. A wonderful experience.
Hey, little bird! The boy greets happy on a low-flying swallow. It sure is the right day for an outing 😊
Bike riding on the small country roads in North Zealand is very enjoyable.
Mind you the last picture is the entrance to a farm with highland cattle 🙂
I’ve been bike riding on Route N9 in the summer heat.
Rest is not idleness, and to lie sometimes on the grass under trees on a summer’s day, listening to the murmur of the water, or watching the clouds float across the sky, is by no means a waste of time.
John Lubbock
The route lies between Copenhagen and Elsinore. In fact the route actually ends in Gedser. Read more about N9
Always look out for traffic no matter if you cross the coastal road or choose to stay on route N9
A few things to explore about many on your way to Elsinore: Cycling Route N9
Remember a worthy packed lunch 👩🍳🥐🥑🥕🥙🥝
And leave nothing behind you than exquisite ruts from your bike 😎
A bike ride in the countryside in June is an encouraging happening. I felt as a child in Robert Louis Stevenson’s poem, The Swing:
How do you like to go up in a swing,
Up in the air so blue?
Oh, I do think it the pleasantest thing
Ever a child can do!
Up in the air and over the wall,
Till I can see so wide,
River and trees and cattle and all
Over the countryside.
Till I look down on the garden green,
Down on the roof so brown–
Up in the air I go flying again,
Up in the air and down!
We are almost in panic. The weather forecast promise sun and there are cracks in the layer of clouds. But will the sky grew dark within an hour?
No reason to hesitate any further. I take my bike and soon, I’m cycling the big hills and muddy paths in the woods.
There are many places where fallen trees block the path and I have to carry my bike over the tree trunks. This is fitness on a high level.
It wasn’t my intention. I am in a good shape, but not in a peak condition.
It’s a common incident every spring isn’t it? We get too eager and afterwards we look like the figures on my last picture. Bewildered and very tired ❤ 🙂
Vi er næsten i panik. Vejrudsigten lover sol, og der er revner i skylaget. Men hvor længe holder vejret?
Ingen grund til at tøve længere. Jeg tager min cykel, og snart cykler jeg på de store bakker, og de mudrede stier i skoven.
Mange steder er stien blokeret af væltede træer, og jeg er nødt til at bære min cykel over de mange træstammer. Dette er fitness på et højt niveau.
Det var ikke min hensigt. Jeg er i en god form, men ikke i en topform.
Det er det samme hvert forår, er det ikke? Vi bliver alt for ivrige, og bagefter ligner vi figurerne på mit sidste billede. Forvildede og meget trætte ❤ 🙂
_____________________
God tur derude! I kan med fordel starte ved Holte station.
Jeg har ofte cyklet forbi Bernstoffsparken ad Jægersborg Allé, men forleden gjorde jeg et ophold. Vejret var for godt til ikke at udforske parken.
Den overraskede positivt. Stor variation med niveauforskelle, beplantning, sø og flere rum i slotshaven.
I parken er der en café, som drives af frivillige.
Bernstoff Slot stiller en lang række faciliteter til rådighed, men det bliver nok aldrig som dengang, da ‘Europas Svigerfar’ Christian den 9. brugte slottet som sommerresidens : Bernstoff Slot
Falder jeres vej forbi slottet, så er en vandretur hele vejen rundt i parken en anbefaling værd.
Det er ikke altid en vandretur bliver som planlagt. Jeg havde forestillet mig en tur på Farum Søsti i fredelige omgivelser, men vi var knapt kommet ind på stien, før vi blev bedt om hjælp til at løfte en havkajak.
To minutter senere faldt vi i snak med nogle lystfiskere. De var fra København, og medlemmer af Fiskeringen. En genial idé, hvor du gennem medlemsskabet deltager i en form for deleøkonomi.
Fiskerne var klædt varmt på, men det blæste for meget ude på søen, så de ville blive inde på land og fiske fra søbredden. Vi sagde knæk og bræk, og fortsatte hen ad stien.
Lidt efter mødte vi en afspærring. Der blev afholdt cykelcross, en spændende diciplin, både for tilskuere og deltagere. Når trætheden melder sig, skal man huske at klikke ud af pedalerne, før man står af cyklen 🙂
Vi fortsatte ad stien, og nu var det blevet tid for en efterlysning. Amanda på 2 år havde mistet sin tøjkanin, fortalte en bekymret mor, som forudså et hjerteskærende scenarie ved sengetid på grund af det forsvundne tøjdyr.
Ninka Ninus eller var det Houdini in spe, var væk. Sidst set ved en magelig bænk på toppen af en bakke.
Vi holdt udkig, og snart så vi Ninka Ninus sidde på en hegnsstolpe, og nyde solskinnet. Vi fulgtes med Ninka Ninus hele vejen rundt om søen, og han blev atter forenet med Amanda efter et par timer i frihed.
Nu kan alle sove trygt igen, så længe Ninka Ninus ikke forsøger sig med et nyt udbrud ❤
Fiskeringen: Medlemskabet giver adgang til billig leje af feriehuse, gratis adgang til robåde, klubhus og fiskevand.
Medlemskabet i detaljer Medlemsskab af Fiskeringen
Et kort over stisystemer rundt om Farum Sø: Farum Søsti
Jeg manglede et par ting til aftensmaden. Dem kan jeg sagtens have med, selvom jeg tager cyklen, tænkte jeg.
Vejret var begyndt at klare op, og jeg kunne godt nå en lille omvej på vej til købmanden. Det var ihvertfald min faste overbevisning, da jeg kørte ind i Jægersborg Dyrehave.
På en dag med blå himmel og drivende hvide cumulus skyer minder landskabet mig altid om en bestemt fjeldovergang i Norge, Valdresflya. Det har aldrig generet mig.
Stien er fristende at køre på. Her ruller hjulene ubesværet, og i løbet af ingen tid er jeg forbi jagtslottet, og på vej mod de koleraramtes kirkegård ved Tårbæk port.
Ved en tjørn står en hvid hind og spiser bær af busken. Tjørnene er ellers plantet der, for at holde dyr og mennesker borte, så meget for den teori. Og dog, hvis buskene står tæt nok virker tornene garanteret efter hensigten.
Længere henne ad stien kan jeg høre nogle mægtige brøl, der runger under trækronerne, og jeg er ikke i tvivl. Kronhjorten er i brunst. Snart ser jeg hans harem stå i samlet flok og græsse. Længere inde mellem træerne kan jeg se hjorten, han har lagt nakken tilbage, mens han gør hævd på sit territorium.
Jeg er ikke alene. Adskillige fotografer har fundet de store zoomlinser frem. Jeg ved ikke om zoomen er ophørt med at fungere, for de er på vej ind i underskoven for at nærme sig det store drama.
I det samme kommer en bil kørende ad skovvejen. Det er skovfogeden. Han beder folk om at holde sig på stierne, så kronhjortene kan få lidt fred. Eller måske er det for at redde tilskuernes liv. Jeg kan godt holde en vis distance.
Der er ikke ret langt til havet, er min næste tanke. Tanken om sundet, den blå himmel og duften af hav afgør sagen, og jeg bliver ikke skuffet.
Der er smukt og solen varmer stadigvæk. Ishuset har åbent, og jeg får en snak med manden bag disken.
Vi lovpriser det smukke vejr. Nyd det nu, siger han, om lidt regner det, og vi ler.
Med hans ord og købmanden i baghovedet skynder jeg mig hjemad, men jeg ved allerede, at det bliver sen aftensmad 🙂
HANNA'S WALK 
You must be logged in to post a comment.