Gods’ Trail, a Thesis …

Gudernes Stræde

__________________

The Valley Wind

Living in retirement beyond the World,
Silently enjoying isolation,
I pull the rope of my door tighter
And stuff my window with roots and ferns.
My spirit is tuned to the Spring-season:
At the fall of the year there is autumn in my heart.
Thus imitating cosmic changes
My cottage becomes a Universe.
By Lu Yün [fourth century A. D.]

A visit to Ejby Ådal

Where can I go?

Thank you Beverley for your nice query concerning Ejby Ådal and the trails around the river valley.
You will find good information at Visit Lejre:
The paths in Ejby Ådal

Furthermore you will find several suggestions for a hike in the municipality of Lejre: Lejre on foot

I had an unforgettable evening in Ejby Ådal in the month of November once.
A sacred moment ❤

Where can I walk? In Danish!

My Walk in The Shire

Sing all ye joyful, now sing all together!
The wind’s in the tree-top, the wind’s in the heather;
The stars are in blossom, the moon is in flower,
And bright are the windows of night in her tower.Dance all ye joyful, now dance all together!
Soft is the grass, and let foot be like feather!
The river is silver, the shadows are fleeting;
Merry is May-time, and merry our meeting.Sigh no more pine, till the wind of the morn!
Fall Moon! Dark be the land!
Hush! Hush! Oak, ash and thorn!
Hushed by all water, till dawn is at hand!
All Ye Joyful by J. R. R. Tolkien

Vandretur i Ejby Ådal

The Shire and the Sloe

I have been on a walk in The Shire. That is what I have dubbed this beautiful landscape. God has let a piece of Paradise break off so it may please us mortals. Gates of sloe and secret paths are everywhere.

This beautiful place never fails to surprise me.

The Travelling Song
…Upon the hearth the fire is red,
Beneath the roof there is a bed;
But not yet weary are our feet,
Still round the corner we may meet
A sudden tree or standing stone
That none have seen but we alone.
Tree and flower, leaf and grass,
Let them pass! Let them pass!
Hill and water under sky,
Pass them by! Pass them by!

Still round the corner there may wait
A new road or a secret gate,
And though we pass them by today,
Tomorrow we may come this way
And take the hidden paths that run
Towards the Moon or to the Sun.
Apple, thorn, and nut and sloe,
Let them go! Let them go!
Sand and stone and pool and dell,
Fare you well! Fare you well!…

Tolkien

_DSC2897

_DSC2980

Lejre Kommune og Vikinger

Vellerup Vig har været smult vande for vikingerne, og man finder da også en bautasten fra Vikingetiden ved Ejby Ådal, højt hævet over Isefjorden.

I Fjordstien har jeg læst, at vikingerne brugte Vellerup Vig som vigtig havn. Jeg har altid fantaseret over vikingernes færden i fjorden, det er svært at lade være.
Se næste billede fra en november måned

IMG_8380

Ejby Ådal er dannet i tertiærtiden, og der er fundet mange primitiive flintredskaber og køkkenmøddinger. Man kan også finde muslingeskaller fra den ældre stenalder.

Ejby Ådal ligger i Lejre Kommune, og kommunen er karakteriseret ved sin gode landbrugsjord, enge, skove og åer. Siden oldtiden har der eksisteret mindst 400 gravhøje og 100 skorstensgrave, hvoraf halvdelen nu er gået til.

dsc03555-1

I Gl. Lejre, 14 km væk, ligger en ca. 86 m lang skibssætning. Senere afdækkede arkæologer omridset af en kæmpehal fra Vikingetiden. Den største i Danmark. Se luftfoto her.

“I og vest for Gl. Lejre er udgravet dele af et ca. 15 ha stort bopladsområde. Bebyggelsen består dels af højtliggende stolpebyggede huse, hvoraf det største er en 48 m lang og 11 m bred hal, hvilket er den største kendte huskonstruktion fra vikingetiden i Danmark, dels af et lavereliggende værkstedsområde med grubehuse og smedje.” Den store Danske

Ved klik i linket: Fjordstien kan I se godt kort at cykle og vandre efter, samt læse flere interessante oplysninger om denne fantastiske egn i Danmark.

Indtil man fandt kæmpehallen i Gl. Lejre, var Stormandsgården i Tissø, den største kendte bygningskonstruktion fra Vikingetiden. Se den eneståede animationsfilm her:

________________________________________________________

God tur derude og husk proviant ❤

Der er ingenting i verden så stille som sne

Kan I huske den første gang, I oplevede og erfarede sneen?
Jeg husker den morgen i klare erindringsbilleder og lyde. Der var helt stille udenfor, ja, det dæmpede næsten de hyggelige morgenlyde inde i huset. Det var vildt spændende, og forventningen om legen i den nye hvide verden, gjorde den morgen uforglemmelig.

Denne billedserie er fra Bramsnæs, tæt på Ejby Ådal. Billederne er nogle år gamle. Stilheden var næsten hørlig, luften var frisk og sneen var ny, hvid og gav lys i mørket.

IMG_8888

IMG_8911

IMG_8878

IMG_8900

IMG_8886

IMG_8866

IMG_8941

Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gennem luften daler,
dæmper dine skridt,
tysser, tysser blidt på de stemmer,
som for højlydt taler.

Helge Rode var dansk digter med stærk tilknytning til Norge, hvor han tilbragte sine ungdomsår.
I 1896 skrev han teksten til sangen: Der er ingenting i verden så stille som sne.

——————

En kærlig julehilsen til alle i Ejby 🙂

Solnedgang i Ejby Ådal

Dette billede er fra den 16. november for et par år siden. Ved den lejlighed fik jeg åvand i kameraet. Heldigvis er det en aften, jeg aldrig vil glemme på grund af naturoplevelsen.

IMG_8365

IMG_8380

IMG_8387

Nu er jeg i besiddelse af et kompaktkamera, det vil sige indtil flere, da jeg er rigtig god til at lave en påfyldning af støv, sand, vand og sne 😕 Derfor, hvis I har gode råd til at vedligeholde og rense linsen, vil jeg elske at høre om det 🙂

 

IMG_8448

Hvis I vil besøge Ejby Ådal, kan I parkere ved Polaris Centret.

God tur og husk madpakken 🙂

Gensyn med Ejby Ådal ved Bramsnæs Vig

Så gik den ikke længere. Vi måtte besøge Ejby Ådal igen. Heldigvis var der lige så fantastisk som altid. Masser af blæst fra nordvest, og med vandet presset godt ned i fjorden, var stierne svære at få øje på en gang imellem.

DSC09247

DSC09241

DSC09279

DSC09287

DSC09291

DSC09398

DSC09367

DSC09446

DSC09465

Stort kram til alle vi kender i H’Ejby. Ejby blev til Hejby en lørdag aften på byskiltet 😉

Slut med Vandrerhistorier

Der er ikke flere vandrehistorier at fortælle om, tænkte jeg i går. Men i morges, da jeg tog pakken med rugbrød, stod en gammel vandretur lysende klart, og fik mig til at smile.

Min introduktion til den mere organiserede vandretur startede som deltager hos DVL:
Fod- og Bentøj Skal Være I Orden, lød indledningen til denne vandretur med Kirsten Krag, som var én af turlederne.
Herefter fulgte en fantasifuld, nærmest spirituel beskrivelse af den kommende tur-oplevelse:

Kom på besøg i Tempelkrogen og hos Elverfolket. Er der flere engle i Englerup, og se Troldbykællingen i Ejby Ådal. Kig efter marsvinene i Inderbredning og find den gamle bøg i Rye Dyrehave, så I kan få Dejligheden at se.

Det er sådan, jeg husker turbeskrivelsen. En tur lige efter mit hoved, ja, det kunne næsten ha’ været min egen opskrift på en interessant vandretur.

Jeg steg på bussen i Roskilde, og da vi nærmede os Bramsnæs, var vi en lille flok mere eller mindre glade vandrere. Det var søndag morgen, det var meget tidligt, og nu var muligheden for at sove længe forspildt. Det så ydermere ud til at blive et massivt regnvejr, himlen var blygrå.

Vi blev budt velkommen af en frisk Kirsten Krag, som orienterede om den første del af den 25 km lange tur. Vi var knapt startet på vores vandring, før regnen begyndte. Jeg var iført gummistøvler med en ikke eksisterende profil, og det varede ikke længe, før jeg kurede ned ad den første skrænt.⚡

IMG_2730

Jo mere det regnede, jo mere glat blev det. Til sidst skyllede jeg jakken i Inderbredning, men havde jeg vidst, hvor meget det ville regne den dag, havde jeg ikke foretaget mig yderligere. Det regnede én gang den dag, og det stoppede ikke!

IMG_6358_2

På et tidspunkt når vi frem til Strandskoven, og i ly af træerne sætter vi os til at spise vores frokost. Jeg når ikke at spise min mad færdig før brødet knækker. Det er gennem-blødt af regn. Det er på det tidspunkt, vi begynder at grine, og det er næsten umuligt at stoppe igen. Det er sådan resten af turen forløber. Der opstår mange sjove episoder delvist forårsaget af regnvejret, og vi skiftes til at bryde sammen i grin, og de andre griner med.

Turen afsluttes i rullesten på stranden, og vi er meget trætte. Pludselig er der en, som begynder at synge en sang, hvor rytmen sætter vandrertempoet op, og hvor omkvædet hurtigt bliver til en fællessang, og nu er resten af vandreturen en leg.

IMG_3858

Slut med vandrehistorier? Det tror jeg ikke. Det er, som om eventyret altid venter lige rundt om hjørnet.

‘Jeg ved det godt McEff, jeg skal ha’ lim under støvlerne’

Alle de fantasifulde navne eksisterer, eller er udledt af stednavne omkring lokaliteterne ved Munkholmbroen.

God tur!