Stilhed er en luksusvare

Jeg passerede Lyngby sø efter en længere vandretur. Det blæste koldt hen over vandet, men kulden blev glemt et øjeblik, da solen skinnede ned mellem skyerne og reflekteredes i vandet. Jeg nød lyset og stemningen, inden jeg fortsatte min vej hjemefter.

Lyngby Kirke stod smukt i silhouet mod aftenhimlen. Drevet af nysgerrighed og interesse gik jeg op ad trapperne til kirken, der ligger højt oppe på bakken. Da kirkedøren faldt i bag mig, blev der helt stille.

De tykke kirkemure lukker alle lyde ude fra den travle myldretid nede på gaden. Jeg elsker den stilhed. Pludselig kom organisten for at øve, og så var freden forbi. Nogle gange er musikken fremragende, andre gange havde stilheden været at foretrække. Jeg afventede ikke udfaldet.

DSC05045

DSC05124

DSC05129

DSC05121

DSC05136

Om aftenen så jeg udsendelsen; Vilde Hoteller, om hotelluksus – og om vilde og unikke oplevelser. Det drejer sig ikke om guldvandhaner og silkelagener, men om mening og indhold. Programværten Mads Arlien-Søborg var taget til Italien for at besøge et hotel bygget i årtusinde gamle grotter i Sassi di Matera tæt på støvlens hæl.

Han konkluderede at stilheden i Sassi di Matera er unik. Både inde i grotten og udenfor. Hotellets stræben efter autencitet er lykkedes. Det eneste der strider mod oplevelsen er det installerede WiFi, men Mads Arlien-Søborg klager ikke over den lille afvigelse.

Sissi di Matera minder på mange måder om Jerusalem. Jeg har besøgt staden for en del år siden. Oplevelsen var meget fremmedartet og helt vildt spændende.

På billedet sidder jeg uden for Dome of the Rock i Østjerusalem.
Klikker I i billedet, kan I se Unesco’s film om Sassi di Matera.

IMG_20141128_0003_NEW

Stilhed er luksus, lad os bare slå det fast med syvtommersøm, men SSSH!! Stille nu 🙂 🙂

Efterår, Storme og Stilhed

Det var midt i myldretiden i Østdanmark. Det var mandag den 28. oktober 2013. Stormen var varslet. Det var en atmosfærisk bombe. Hurtig og intens passage af stormen. Vindstød på over 50 m/s svarende til mere end 190 km/t.

Jeg var akkurat trådt ind ad min dør, da stormen nåede frem. Ude på vejen kunne jeg se folk blive blæst ned af bakken på deres cykel, mens efterårsløvet passerede dem i hovedhøjde. Det var som om Ib Spang Olsen havde været på spil med hans let genkendelige tegninger.

Taget blæste af et højhus i Lyngby. Det fordelte sig på omfartsvejen, motorvejen og togskinnerne. Togtrafikken var gået i stå, og folk havde søgt tilflugt i S-togene. En køreledning blæste ned og gnisterne føg rundt på terrænget. Det fik folk til at flygte ud af toget. De omfattende skader til trods kom ingen alvorligt til skade i Lyngby. Det er held i uheld tidspunktet taget i betragtning.

Dagen efter stormen gik jeg gennem Geel Skov. Der var ingen vind. Himlen var blå og efterårsfarverne aftegnede sig skarpt mod den smukke blå himmel. Det var stilhed efter storm.

Indgang til Geels Skov

Geel Skov

Geel Skov

Stormen fik navnet Allan i Danmark, St. Jude i Storbrittanien, og i Sverige Simone. I Tyskland blev det til Christian. Jeg har læst at Norden vil arbejde frem imod at anvende de samme navne, så forvirringen bliver holdt på et minimum.

Opklaring på bagsiden af en front er en stor kontrast med det stille og klare vejr.

I Norge i Rondane ved Rondvassbu var søen, Rondvatnet fuldstændig blik dagen efter stormende kuling på fjeldet. En skræmmende og fantastisk oplevelse på samme tid.

Skræmmende fordi jeg ikke kunne stå fast i stormen, og fantastisk dagen efter med det smukke vejr ❤

Rondvattnet

Tranquiliti Stilhed Tranquillità Stillhet Liniște Tranquilidad

Unwanted noise is perhaps the most irksome form of sensory assault
It is not only an interruption, but also a disruption of thought

Uønsket støj er måske den mest irriterende form for et følelsesmæssigt angreb
Det er ikke kun en afbrydelse, men også en afbrydelse af tanke
Tysk filosof, Arthur Schopenhauer

Stilhed er blevet den ultimative luksus.
Tranquility has become the ultimate luxury.

Savner vi først stilheden, når den mangler?

Click the pictures for larger size

Hvad betyder stilhed for dig?

Jeg har været rundt i forskellige områder for at lave en lille naturfilm.

Til det formål optager jeg også lydbilleder. Det er en vanskelig opgave, at undgå menneskeskabt støj, men jeg arbejder stadigvæk på sagen 🙂

Billederne i dette indlæg er et gensyn med mit elskede Ejby Ådal

Der er ingenting i verden så stille som sne

Kan I huske den første gang, I oplevede og erfarede sneen?
Jeg husker den morgen i klare erindringsbilleder og lyde. Der var helt stille udenfor, ja, det dæmpede næsten de hyggelige morgenlyde inde i huset. Det var vildt spændende, og forventningen om legen i den nye hvide verden, gjorde den morgen uforglemmelig.

Denne billedserie er fra Bramsnæs, tæt på Ejby Ådal. Billederne er nogle år gamle. Stilheden var næsten hørlig, luften var frisk og sneen var ny, hvid og gav lys i mørket.

IMG_8888

IMG_8911

IMG_8878

IMG_8900

IMG_8886

IMG_8866

IMG_8941

Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gennem luften daler,
dæmper dine skridt,
tysser, tysser blidt på de stemmer,
som for højlydt taler.

Helge Rode var dansk digter med stærk tilknytning til Norge, hvor han tilbragte sine ungdomsår.
I 1896 skrev han teksten til sangen: Der er ingenting i verden så stille som sne.

——————

En kærlig julehilsen til alle i Ejby 🙂

Hvilken udsigt vil du helst ha’ hvis du blev syg?

Hvis vi bliver syge, er det vel lige meget med udsigten? Nej, undersøgelser viser, at vi bliver hurtigere raske med udsigt til et grønt område. Det er også påvist at vores stress-niveau falder i naturområder.

DSC08714

Jeg har været med Havnebussen ud til Sydhavnstippen. Fra Teglholmen er der cirka et kvarters gåtur ud til ét af byens mest tiltrængte åndehuller.

DSC08746

DSC08719     DSC08720     DSC08730

Her slås engagerede mennesker for at bevare det stykke natur, dette rekreative område, der er opstået ud af byggeaffald og kemikalierester. Jeg forstår dem godt, for i denne bydel bor rigtig mange mennesker per kvadratmeter.

Jeg var på besøg herude på en helligdag i godt vejr, og atmosfæren var rigtig god. Helt ude ved Tipien var der helt stille. Stilhed er et sjældent fænomen.

Svagt kunne jeg høre lydene fra byen, men kun fordi min opmærkssomhed var rettet mod lydkilden.

Det var fuglene, blæsten i træer, græsser og murbrokker 😉 der lød som beroligende musik.

DSC08683

På Teglholmen, et helt nyt kvarter, ligger etageejendom side om side, kun adskilt af kanaler. Kanaler, hvor man kan sejle med kajak og motorbåd, det er nærmest eksotisk. Men hvor er naturen henne?

DSC08793

Hvad med træer, blomster og buske?  Jeg kommer til at tænke på Urban Gardening, det er ikke eksisterende.

På Teglholmen står der et sølle træ med et par meters mellemrum. De står som en reminisens fra den gang, naturen indgik i menneskers hverdag. Her skal menneskene ud på en rejse på mange kilometer for at komme til naturen.

Jeg møder en mor med hendes lille barn. Vi falder i snak, og hun fortæller, at de er på vej til en legeplads. Hun synes, området er spændende med kanalerne imellem husene, og jeg giver hende ret. Jeg spørger, om de savner noget grøn natur. Der har de da heldigvis Vestamager, fortæller hun. Vestamager ligger mange kilometer væk!

DSC08819

Er du stresset eller bare lidt i energiunderskud? Så søg hen i det nærmeste grønne område, det hjælper.

DSC08667

Her vokser et piletræ op mellem murbrokkerne på Sydhavnstippen.
Nu er foråret kommet:-) På Lørdag den 6. april kl. 15.00 slippes fårene løs på Tippen.
Får er gode til at bekæmpe bjørneklo, og så er de meget hyggelige, så I opfordres til at deltage i forårsløjerne.

Dette indlæg skriver jeg for at værne om vores rekreative arealer. Jeg synes ikke at alt skal være glas, stål og beton, iblandet de sædvanlige kontorhuse, forretninger og nogle få meget eksklusive boliger indpakket i minimalistisk stil uden atmosfære.

Jeg elsker nemlig lugten af tjære og saltvand 🙂

DSC08642

DSC08631

DSC08634

DSC08764

To omfattende undersøgelser fra Sverige og Holland  konkluderer uafhængigt af hinanden, at jo længere tid man opholder sig i grønne omgivelser, desto færre stresssymptomer udviser man. Det skriver Information den 8. juni 2004. Det er gammel viden.

NU VED DU IHVERTFALD, HVILKEN UDSIGT JEG VIL FORETRÆKKE 🙂

___________________________

Klimaforandringerne vil medføre kraftigere opvarmning af byen, der i forbindelse med hedebølger kan gøre byen eller dele af den ubehagelig at opholde sig i. Fænomenet kaldes varmeø-effekten og kendes fra byer som London og Tokyo hvor der under hedebølger er målt betydelige højere temperaturer i bykernerne end i yderområderne af byerne.

Omfanget af varmeø-effekten i København er ikke kortlagt, men antages at ville udgøre et stigende problem efterhånden som klimaet bliver varmere. Der findes flere metoder til at imødegå varmeø-effekten. I den forbindelse er etablering af grønne og blå områder af særlig interesse da de samtidig har rekreative værdier. * Københavns Klimaplan

Der er ikke regnet med skovrejsning af betydning i Københavns Kommune i 2011. Skovrejsning bidrager med et CO2-optag af størrelsesordnen 18 tons CO2/ha/år, dvs. at der skal ske en betydelig skovrejsning, før det har betydning for det samlede CO2-regnskab i Københavns Kommune. * C02 Regnskab for Københavns Kommune