Hvilken udsigt vil du helst ha’ hvis du blev syg?

Hvis vi bliver syge, er det vel lige meget med udsigten? Nej, undersøgelser viser, at vi bliver hurtigere raske med udsigt til et grønt område. Det er også påvist at vores stress-niveau falder i naturområder.

DSC08714

Jeg har været med Havnebussen ud til Sydhavnstippen. Fra Teglholmen er der cirka et kvarters gåtur ud til ét af byens mest tiltrængte åndehuller.

DSC08746

DSC08719     DSC08720     DSC08730

Her slås engagerede mennesker for at bevare det stykke natur, dette rekreative område, der er opstået ud af byggeaffald og kemikalierester. Jeg forstår dem godt, for i denne bydel bor rigtig mange mennesker per kvadratmeter.

Jeg var på besøg herude på en helligdag i godt vejr, og atmosfæren var rigtig god. Helt ude ved Tipien var der helt stille. Stilhed er et sjældent fænomen.

Svagt kunne jeg høre lydene fra byen, men kun fordi min opmærkssomhed var rettet mod lydkilden.

Det var fuglene, blæsten i træer, græsser og murbrokker 😉 der lød som beroligende musik.

DSC08683

På Teglholmen, et helt nyt kvarter, ligger etageejendom side om side, kun adskilt af kanaler. Kanaler, hvor man kan sejle med kajak og motorbåd, det er nærmest eksotisk. Men hvor er naturen henne?

DSC08793

Hvad med træer, blomster og buske?  Jeg kommer til at tænke på Urban Gardening, det er ikke eksisterende.

På Teglholmen står der et sølle træ med et par meters mellemrum. De står som en reminisens fra den gang, naturen indgik i menneskers hverdag. Her skal menneskene ud på en rejse på mange kilometer for at komme til naturen.

Jeg møder en mor med hendes lille barn. Vi falder i snak, og hun fortæller, at de er på vej til en legeplads. Hun synes, området er spændende med kanalerne imellem husene, og jeg giver hende ret. Jeg spørger, om de savner noget grøn natur. Der har de da heldigvis Vestamager, fortæller hun. Vestamager ligger mange kilometer væk!

DSC08819

Er du stresset eller bare lidt i energiunderskud? Så søg hen i det nærmeste grønne område, det hjælper.

DSC08667

Her vokser et piletræ op mellem murbrokkerne på Sydhavnstippen.
Nu er foråret kommet:-) På Lørdag den 6. april kl. 15.00 slippes fårene løs på Tippen.
Får er gode til at bekæmpe bjørneklo, og så er de meget hyggelige, så I opfordres til at deltage i forårsløjerne.

Dette indlæg skriver jeg for at værne om vores rekreative arealer. Jeg synes ikke at alt skal være glas, stål og beton, iblandet de sædvanlige kontorhuse, forretninger og nogle få meget eksklusive boliger indpakket i minimalistisk stil uden atmosfære.

Jeg elsker nemlig lugten af tjære og saltvand 🙂

DSC08642

DSC08631

DSC08634

DSC08764

To omfattende undersøgelser fra Sverige og Holland  konkluderer uafhængigt af hinanden, at jo længere tid man opholder sig i grønne omgivelser, desto færre stresssymptomer udviser man. Det skriver Information den 8. juni 2004. Det er gammel viden.

NU VED DU IHVERTFALD, HVILKEN UDSIGT JEG VIL FORETRÆKKE 🙂

___________________________

Klimaforandringerne vil medføre kraftigere opvarmning af byen, der i forbindelse med hedebølger kan gøre byen eller dele af den ubehagelig at opholde sig i. Fænomenet kaldes varmeø-effekten og kendes fra byer som London og Tokyo hvor der under hedebølger er målt betydelige højere temperaturer i bykernerne end i yderområderne af byerne.

Omfanget af varmeø-effekten i København er ikke kortlagt, men antages at ville udgøre et stigende problem efterhånden som klimaet bliver varmere. Der findes flere metoder til at imødegå varmeø-effekten. I den forbindelse er etablering af grønne og blå områder af særlig interesse da de samtidig har rekreative værdier. * Københavns Klimaplan

Der er ikke regnet med skovrejsning af betydning i Københavns Kommune i 2011. Skovrejsning bidrager med et CO2-optag af størrelsesordnen 18 tons CO2/ha/år, dvs. at der skal ske en betydelig skovrejsning, før det har betydning for det samlede CO2-regnskab i Københavns Kommune. * C02 Regnskab for Københavns Kommune