Efterår, Storme og Stilhed

Det var midt i myldretiden i Østdanmark. Det var mandag den 28. oktober 2013. Stormen var varslet. Det var en atmosfærisk bombe. Hurtig og intens passage af stormen. Vindstød på over 50 m/s svarende til mere end 190 km/t.

Jeg var akkurat trådt ind ad min dør, da stormen nåede frem. Ude på vejen kunne jeg se folk blive blæst ned af bakken på deres cykel, mens efterårsløvet passerede dem i hovedhøjde. Det var som om Ib Spang Olsen havde været på spil med hans let genkendelige tegninger.

Taget blæste af et højhus i Lyngby. Det fordelte sig på omfartsvejen, motorvejen og togskinnerne. Togtrafikken var gået i stå, og folk havde søgt tilflugt i S-togene. En køreledning blæste ned og gnisterne føg rundt på terrænget. Det fik folk til at flygte ud af toget. De omfattende skader til trods kom ingen alvorligt til skade i Lyngby. Det er held i uheld tidspunktet taget i betragtning.

Dagen efter stormen gik jeg gennem Geel Skov. Der var ingen vind. Himlen var blå og efterårsfarverne aftegnede sig skarpt mod den smukke blå himmel. Det var stilhed efter storm.

Indgang til Geels Skov

Geel Skov

Geel Skov

Stormen fik navnet Allan i Danmark, St. Jude i Storbrittanien, og i Sverige Simone. I Tyskland blev det til Christian. Jeg har læst at Norden vil arbejde frem imod at anvende de samme navne, så forvirringen bliver holdt på et minimum.

Opklaring på bagsiden af en front er en stor kontrast med det stille og klare vejr.

I Norge i Rondane ved Rondvassbu var søen, Rondvatnet fuldstændig blik dagen efter stormende kuling på fjeldet. En skræmmende og fantastisk oplevelse på samme tid.

Skræmmende fordi jeg ikke kunne stå fast i stormen, og fantastisk dagen efter med det smukke vejr ❤

Rondvattnet

10 thoughts on “Efterår, Storme og Stilhed

  1. Hej Hanna. I didn’t know a storm could have so many names. Perhaps it had an identity crisis and that’s what made it so violent.
    Wonderful pictures. Denmark is so colourful, Norway so awe-inspiring.
    Cheers, Alen

    1. I think you are right about the identity crisis. The low pressure traveled east from the east coast of the United States held in hand by a jet stream. But there were many who joined in the journey. In the mid Atlantic the ex-tropical storm Lorenzo puffed himself up and made ​​a lot of fuss. Lorenzo inspired the jet stream but no one had asked the low pressure what it wanted. How strong should the low pressure go up, should it decrease dramatically, or just act as normal. I think that was what created the crisis.
      Thanks for the nice statement, Alen 🙂
      Hanna

      1. It is not necessary for me to pursue storms, Alen. They come to me without me having to do anything. But most of them are storm in a teacup 🙂

    1. You’re right, Carlos. It’s scary and fascinating at the same time with the forces of nature. Large fluctuations in the weather give us big and interesting challenges in daily life.
      Several times I have experienced the stunning contrast after snowstorms too. The sounds and sights live in my memory as precious drops in a tightly sealed flacon.
      I’m about to establish an English blog so stay tuned 🙂
      Have a nice weekend and thanks for your comment,
      Hanna

    1. Thank you, Carlos. I think it’s really difficult to choose theme. The current theme makes great demands on my pictures. There might be a great gap between my posts 🙂
      All the best,
      Hanna

  2. Skønne billeder, som sædvanlig… 🙂

    Storm og stilhed lyder som et paradoks, men er det faktisk slet ikke… 🙂

    Lyder som jeg har en fordel frem for dig – al min håndboldtræning for “tusind år” siden har gjort mere ‘urokkelig’, noget af muskelmassen hænger stadig ved… 😀

    1. Tak for det, Drake. Storm og stilhed – jeg elsker kontraster, så længe ingen kommer til skade naturligvis.
      Jeg er blevet noget lettere siden kulingen i fjeldet, så jeg ville sandsynligvis flyve bort i solnedgangen 😀

Comments are closed.