Efterår, Storme og Stilhed

Det var midt i myldretiden i Østdanmark. Det var mandag den 28. oktober 2013. Stormen var varslet. Det var en atmosfærisk bombe. Hurtig og intens passage af stormen. Vindstød på over 50 m/s svarende til mere end 190 km/t.

Jeg var akkurat trådt ind ad min dør, da stormen nåede frem. Ude på vejen kunne jeg se folk blive blæst ned af bakken på deres cykel, mens efterårsløvet passerede dem i hovedhøjde. Det var som om Ib Spang Olsen havde været på spil med hans let genkendelige tegninger.

Taget blæste af et højhus i Lyngby. Det fordelte sig på omfartsvejen, motorvejen og togskinnerne. Togtrafikken var gået i stå, og folk havde søgt tilflugt i S-togene. En køreledning blæste ned og gnisterne føg rundt på terrænget. Det fik folk til at flygte ud af toget. De omfattende skader til trods kom ingen alvorligt til skade i Lyngby. Det er held i uheld tidspunktet taget i betragtning.

Dagen efter stormen gik jeg gennem Geel Skov. Der var ingen vind. Himlen var blå og efterårsfarverne aftegnede sig skarpt mod den smukke blå himmel. Det var stilhed efter storm.

Indgang til Geels Skov

Geel Skov

Geel Skov

Stormen fik navnet Allan i Danmark, St. Jude i Storbrittanien, og i Sverige Simone. I Tyskland blev det til Christian. Jeg har læst at Norden vil arbejde frem imod at anvende de samme navne, så forvirringen bliver holdt på et minimum.

Opklaring på bagsiden af en front er en stor kontrast med det stille og klare vejr.

I Norge i Rondane ved Rondvassbu var søen, Rondvatnet fuldstændig blik dagen efter stormende kuling på fjeldet. En skræmmende og fantastisk oplevelse på samme tid.

Skræmmende fordi jeg ikke kunne stå fast i stormen, og fantastisk dagen efter med det smukke vejr ❤

Rondvattnet

På Vandring Mod Havet

Der er noget facinerende ved at følge en å til dørs, altså følge den ud til havet. Kulden og blæsten var mine trofaste følgesvende, men heldigvis var solen også med på turen.

Jeg gik fra Lyngby og ud til Strandvejen. Da jeg nåede Øresund faldt snebygerne over den svenske kyststrækning, vinden stod lige ind fra havet, det var meget koldt og meget flot.

DSC07776
DSC08081 DSC08085 DSC08087 DSC08092 DSC08112 DSC08114

Tornadojægere og “Norgesvejr”

Jeg elsker at vandre og cykle i det, vi kalder for Norgevejr. Blå himmel, frisk vind og drivende hvide skyer.

Vores frit opfundne meteologiske fænomen indebærer sol, lav luftfugtighed, frisk vind og god sigtbarhed. Det er den vejrtype, vi har oplevet i Norge, når vi har holdt ferie i september. Deraf navnet.

Når et Norgesvejr var under opsejling, var jeg den første på pletten i Ejby Ådal, Landskabet er formet af istiden, og her blæser det næsten altid. Solen og skyerne præger bakkerne med skiftende lys, og dette enestående område har budt på fantastiske naturoplevelser for mig. Jeg håber, I kan danne jer et indtryk , når I ser mine billeder fra de forskellige årstider:-)

– Og nu tænker I, hvad har Ejby Ådal, og dejligt dansk sommervejr at gøre med folk som kører rundt i deres biler, og jager tornadoer for at få et adrenalinkick? Det drejer sig om følelser, om at mærke at man lever.

Jeg jager hvide skyer på en havblå himmel, fordi jeg bliver glad af Norgesvejr.