HANNA'S WALK

The Vikings’ secret defense in Roskilde Fjord

I will take you back to March 28, 2014, on a beautiful sunny day at Roskilde Fjord.
Roskilde Fjord is a beautiful area. I was born at the sea, but grew up in this fjord environment.
Always being near the water brought me many lovely experiences.
The fjord is idyllic, and you can plan many a good walk.
The history is exhilarating, and exceptional relics are left by the Vikings.
My walk starts at the ridge at Skuldelev. The silence is striking except for the song of the larch.
It is unusual to find silence today, but it is still possible here.

DSC04567
You can see the Skuldelev Ås in the background.

DSC04582
Skuldelev Ås is 5 kilometres south of Frederikssund, and is Denmark’s best preserved ridge. Most of the four kilometres ridge is publicly available.

DSC04667
DSC04659
DSC04608
Out there in the fjord is the two islands Peberholmen and Kølholmen.
This is where they found the Skuldelev ships from the Viking Age.
Five ships were sailed out to block the entrance to Roskilde for enemy ships, as a part of a deliberate defence strategy.
The ships were filled with stones, and the only important task was that the ships were properly positioned when they sank.

Skærmbillede 2014-03-27 kl. 16.10.42

The Skuldelev Ship; The Sea Stallion from Glendalough was supposed to block the two major shipping lanes with its 27 meters. The ship could almost reach over both channels simultaneously.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Here is the Sea Stallion under reconstruction at the Viking Ship Museum.

See the most beautiful photos from Sea Stallion’s many voyages.
The photos are taken by Werner Karrasch: Sea Stallion

Wish you a happy walk and leave no trace behind you unless they are of significant importance 😊

Sometimes ‘smultronställer’¹ shows themselves in nature quite unexpected and Søllerød Naturpark never fails to make my spirit fly high and to remember certain moments.

Woodlands and fields lie above the golf course on Rygaard Overdrev. I love the hilly area. The nature park is a continuation of Rude Skov and invites for a walk.

We often went by public transport in the past, when we wanted to explore an area.
It gives you the opportunity to begin the walk in one place and end up in another.
One sunny day not long ago I took Bus 150 towards Kokkedal Station and got off at Gammel Holte. I continued down Gamle Holte Gade and turned left just before Gammel Holte Vej.

Sometimes the path reminded me of Cumbria, of pictures I have seen from the moor in England.
Soon the path disappeared in a little lake and though I was wearing Goretex I went round and not through the new lake in order to keep warm and dry. Soon I was in the forest, Rude Skov and after a nice walk past Løje Sø I ended my walk at Holte Train Station.

Once again I had an overwhelming feeling of a longer hike. That’s what a walk can do for me when I plan the walk in the right way.

You should try it your self should you get the chance.

¹
A smultronställe is a Swedish term for a place that is an undervalued gem. A place to feel comfortable, and hard for others to find. Often a place with a personal and emotional value. Literally smultronställe means a place of wild strawberries.

Søllerød Naturpark

A glacial landscape in Denmark

This is a walk not a climb. Though only 82 meter above sea level the Danish mountain, Højbjerg is a beautiful place
From the top of Højbjerg you have a lovely view over the fields and treetops.
The Ice Age landscape was formed 15,000 – 12,000 B.C.
Two glaciers created a wonderful rolling scenery of hills and valleys, lakes and marshes. A great amount of melting ice created kettle holes, and the current lake Løjesø, was formed among many lakes.

_____________________________________

Rude Skov

Lost lakes and castles

Do you want to take a walk at the ruins of Søborg Castle?
“No, it’s too cold, it’s too boring, and it’s windy.” In fact, I already knew the answer, but just wanted it confirmed.
I was determined to make the excursion, I therefore went by train to Mårum station in North Sealand and walked through the woods towards Saltrup. There was more snow here than at home, and it was freezing cold in the woods. The mist had packed between the fir trees and the cold was noticeable. Perhaps it was a bad idea after all, I thought, but soon the day revealed itself as one of the best.

We have previously walk from Gribskov, past the ruin of Søborg Castle and towards Gilleleje, but it was summer and the birds were singing.
Now a buzzard cries over my head, and a woodpecker is doing its best to find insects and larvae in a dead tree. It is a natural scenario that suits me well.
After Saltrup I’m out in the open country, the wind is at my back, the sun is shining and the scenery is wildly beautiful.

This landscape is not mountainous, haha! But there are ‘high ceilings’, and the tranquillity is predominant apart from the mandatory farm dogs that gets today’s experience when I pass them, or is it vice versa?

On a very long distance, I can see the church of Søborg, located in a short distance from the ruins of Søborg Castle.

I freeze despite several thin layers of wool, and I’m almost hallucinated.
It’s the hot meals which haunt me as great fantasy monsters. Delicious roast, supplemented with lots of vegetables, potatoes and a glas of Burgundy’s Grand Cru.

The experience of the ruin in the dawn going sun is worth it all. It’s not hard to imagine the impression the castle must have had on travellers who saw the castle towering over the lake.

I enjoy the snowy landscape and the ruins in the setting sun one last time before I decide to go to the nearest train station several kilometers away.

Along the way I make driver punches and jumps to keep warm.

“At the village Søborg in north-east Zealand is today the ruins of Søborg Castle. In the Middle Ages Søborg Castle was one of the largest and most fortified castles. Several kings stayed for periods of Søborg including Erik Menved and Valdemar Atterdag whose daughter Margrethe I also was born at the castle. Since the castle was considered to be very safe, it was also used as a prison for the most dangerous enemies of the monarchy. “① natmus.dk

Vil du med op til Søborg Slotsruin?
“Nej, det er for koldt, det er for kedeligt og det blæser.”  I virkeligheden kendte jeg allerede svaret, men ville bare have det bekræftet.

Jeg var fast besluttet på turen, så jeg tog toget til Mårum station, og gik gennem skoven op til Saltrup. Der lå mere sne her end hjemme, og der var isnende koldt i skoven. Tågedisen havde pakket sig mellem granerne, og kulden var mærkbar. Måske er det her alligevel en dårlig ide, tænkte jeg, men det varede ikke længe før dagen åbenbarede sig som én af de bedste.

Vi har før vandret fra Gribskov mod nord, forbi Søborg Slotsruin og mod Gilleleje, men det var sommer og fuglene sang. Nu skriger en rovfugl over mit hoved, og en flagspætte gør sit bedste for at finde insekter og larver i et udgået træ. Det er et natur scenarie, der passer mig godt.

Efter Saltrup er jeg ude i det åbne land, vinden er i ryggen, solen skinner, og landskabet er vildt smukt.

Det er ikke bjergrigt, haha! Men der er højt til loftet, og der er stille bortset fra de obligatoriske gårdhunde, der får dagens oplevelse, når jeg passerer dem, eller er det omvendt?

På meget lang afstand kan jeg se Søborg kirke, der ligger i kort afstand fra Søborg Slotsruin.
Som sædvanligt har jeg koncentreret mig mest om at komme afsted, hjem kan jeg altid komme.

Men alligevel får jeg et problem. Jeg fryser trods flere tynde uldlag, og så er jeg nærmest hallucineret.
Det er den varme mad, der spøger som fantastiske fantasimonstre. Lækre stege, suppleret med masser af grønsager, kartofler og den helt rigtige rødvin.

Oplevelsen ved slotsruinen er dog det hele værd. Solen er på vej ned, og det er ikke svært at forestille sig, hvilket indtryk slottet må have gjort på folk, der kom rejsende til fods eller til hest.

Jeg står et øjeblik efter i Søborg by, og overvejer hjemtransporten. Det ender med en vandretur til Græsted i halvmørke uden refleksbrikker. Jeg lærer det nok en dag.

“Ved landsbyen Søborg i Nordøstsjælland ligger i dag ruinerne af Søborg Slot. I middelalderen var Søborg Slot én af Danmarks største og bedst befæstede borge. Flere konger opholdt sig i perioder på Søborg Slot heriblandt Erik Menved og Valtemar Atterdag, hvis datter Margrethe I i øvrigt blev født på slottet. Eftersom anlægget blev anset som værende særdeles sikkert, blev det ligeledes benyttet som fængsel for de farligste fjender af kongemagten.

Søborg var i middelalderen en betydningsfuld borg, beliggende i Søborg sø. Ved borgen opstod købstaden Søborg. Anlægget er opført i flere faser. Ifølge traditionen var Biskop Eskild bygherre i midten af 1100-tallet. Valdemar d. Store indtog borgen i 1161, hvorefter den kom i kronens eje. Valdemar Atterdag udbygger tilsyneladende anlægget i 1300-tallet. Borgen blev ødelagt under Grevens fejde og lenet lagt under Krogen. I 1790-erne påbegyndes arkæologiske undersøgelser ved sognepræsten, og i 1850 foretog Frd. VII undersøgelser af selve slotsholmen. Nationalmuseet har undersøgt og istandsat ruinerne fra omk. 1900 til 1947, hvor man stoppede brat ved C M Smidts død.” ① natmus.dk

Beowulf and Heorot Hall

Der er oplevelser i mit liv, der har etableret sig i mit indre som Oscar vindende film. Oscars for bedste scenarier og bedste plots.

Der er fortællingen om  Bjowulf, der hører om venner i nød i Danmark. Han kommer til hjælp og nedkæmper uhyrer, trolde og drager.
Der er historier om mosehuller, der er så uhyggelige, at hjortevildt lader sig bide ihjel af hunde, frem for at tage flugten ud i mosen.
Der er også en historie om en mægtig festhal i Gammel Lejre, hvor Kong Roar gavmildt deler hans ejendele mellem de mænd, der står ham bi, mens de citerer kvad og lader sig beværte af kvinderne.

Nogle af de bedste scenarier er fra fjordlandet. Landskaber, med bølgende kornmarker, hvor smalle idylliske veje snor sig mellem gravhøje og små landsbykirker. Blinkende fjorde og søer, næs og vige, brinker og smukke skove. Lyder det som et eventyr? Det er det næsten også, for når jeg vandrer der en smuk sommerdag, så bliver eventyret til virkelighed.

Offermosen, Sacrificial bog

Offermosen, Sacrificial bog

Sagnlandet Lejre

Sagnlandet Lejre

Sagnlandet Lejre

Sagnlandet Lejre

Gl. Lejre

Gl. Lejre

Skibssætning Gl. Lejre

Skibssætning Gl. Lejre

Sagnlandet Lejre

Sagnlandet Lejre

Sagnlandet Lejre

Sagnlandet Lejre

Mine trofaste læsere kender til min trang til at finde vandreture man ikke vil hjem fra. I dette indlæg er det den omvendte verden. Jeg har nemlig gået og cyklet på utallige stier i fjordlandet. Nu er jeg faldet over en oplysning på nettet, som mange af jer sikkert allerede er bekendt med. De nye oplysninger tilføjer en ny dimension til det landskab jeg kender så godt.

Gravhøj

Gravhøj

Ejby Ådal

Ejby Ådal

Vellerup Vig, tidligere vikingehavn

Vellerup Vig, tidligere vikingehavn

Ejby Ådal

Ejby Ådal

Havhingsten på bedding

Havhingsten på bedding

Det var under en krydssøgning af danske vikinger og Island, at jeg stødte på Bjowulfkvadet.

Historien om Bjowulf er et enestående plot skrevet af engelske munke i det 8. århundrede. Et heltekvad. Kvadet indledes med en lovprisning af danske konger og Kong Skjold og hans slægt.

Det er helten Bjowulf, som fortæller om Kong Skjold, at han som lille barn kom til det kongeløse Danmark, sejlende alene på et skib.

Grundtvig har skrevet dette digt om Kong Skjold:

Der kom en Snekke for fulde Sejl,
med Løvehoved og Hjertespejl,
med Guld og Vaaben og Stads om Bord,
men ikke en Sjæl ved mast eller Ror.

Danerne så et skib styre ind mod kysten; det havde ingen årer ude, og der var ingen styrmand at se om bord. Da det gled ind og lagde sig i havstokken, fandt de en lille dreng liggende alene på dækket; hans hoved hvilede på et neg, og rundt om ham var der opstablet våben. Danerne bar ham i land og førte ham op på tinge; der satte de ham på den hellige sten og udråbte ham til konge.¹

Bjowulf hørte til Göternes folk i Sverige,  men han havde også nære forbindelser til danerkongens hof, hvor han som barn havde opholdt sig i en periode. Da han erfarede, at den aldrende kong Hrodgar (Roar) var i dyb nød, samlede han en halv snes af de bedste krigere og kom Roar til undsætning.

Nu bliver det spændende: Arkæologer afdækkede stolpehullerne efter en mægtig festhal fra 500 årene i Gammel Lejre. Hallen er fra samme periode som sagnet om kongslægten Skoldungerne med Roar, Helge og Rolf Krake og dennes vidt berømte ‘Hjorthal’ eller kendt i England som Heorot.

I kan læse meget mere om det vigtige fund i Gl. Lejre i noterne.

—————————————————————

The secrets of Beowulf

Tolkien fans kan glaede sig til ny bog om Bjovulf 

¹ Lejre historiske forening

Vi havde fantastiske snevejrsdage ved Bramsnæs i 2011. Når man kører forbi Dejligheden er der stor fare for at køre i grøften. Jeg har hørt mennesker tale om naturtempler. Steder i naturen med en særlig sjælden skønhed. Dejligheden er sådan et sted.

Ryegård Gods har juletræssalg hvert år. Godset ligger 3-4 km inde i landet, omgivet af gravhøje, marker og skov. Videoen nederst på siden fra vinteren 2011 er meget stemningsfuld ❤

IMG_8910

IMG_8906

IMG_8888

We had fantastic snowy days at Bramsnæs in 2011. When driving past Dejligheden there was great danger of driving in the ditch. I have heard people talk about natural temples. Locations in nature with a special rare beauty. Dejligheden is such a place.
The estate Ryegaard has Christmas trees for sale every year, and this video from the winter of 2011 is very evocative

_______________________________________

Ryegård Gods ligger mellem Roskilde og Holbæk. Her er I tæt på Skjoldungelandet og flotte vandreture. I kan også gå en tur i Dyrehaven
Skjoldungestierne er kortlagt, og I kan downloade kort her: Skoldungestierne

God tur i den friske luft ❤

Jeg er vant til at betragte den danske natur som idyllisk. På en gang fredelig og ufarlig, undtagen når Alexander, eller en anden storm river husgavle ned eller fylder uskyldige menneskers huse op med vand.

De farligste dyr i de danske skove har indtil nu været flåten. Den har jeg selv haft tæt inde på livet to gange, og den er ikke ufarlig. Men det ser ud til, at den skal dyste med en ny rival, men mere om det senere.

Min ven havde talt begejstret om Fortunens indelukke og vejen hen mod Ulvedalene. Den tætte underskov i Fortunens Indelukke er noget, der ikke forekommer i resten af Jægersborg Dyrehave, og på vej mod Ulvedalene bliver stien mere kuperet og munder ud i Djævlebakken, en attraktiv bakke, når der er sne.

Jeg er ofte gået igennem skoven, hvor den er smallest, men aldrig fortsat ud til én af siderne.
Området er heller ikke særligt stort, så jeg besluttede, at det skulle være en dag, når vejen alligevel faldt forbi.

Det er nogle dage siden nu, i tirsdags for at være nøjagtig. Solen kæmpede en ulige kamp for at lyse over trækronerne, men den havde hård konkurrence fra skyerne, og den tabte tit.

På min vej gennem Indelukket faldt sollyset alligevel ind mellem de mange gamle træer. Det var som at træde ind i Tolkiens univers, egetræerne lignede enter. Store gamle enter, der kunne have skræmt mig fra vid og sans, hvis tusmørket havde indhentet mig.

DSC05549

Jeg trak min cykel. Der var stille. Jeg hørte spætterne hakke efter insekter i den grove bark. Tavsheden var så udtalt, at jeg kunne skelne småfuglenes kvidren i kæmpe dynger af faldne træer og buske. Fuglekonger, blåmejser, musvitter, og den lille flagspætte, der ikke er større end en stær.
Det er her, jeg vil sætte mig på en træstamme en stille vinterdag, og lade naturen komme til mig.

I dag er jeg glad for, at jeg ikke gjorde det den dag. Det er bedre at vente til skovens folk finder det store glubske dyr, der har bidt hovedet af en større dådyrskalv. Naturstyrelsen mener, det kan være en meget stor hund, og i værste fald en ulv.

Angrebet på dådyrkalven skete dagen efter jeg intetanende havde tullet rundt derude.

Skovrideren fortæller, at de har sendt dna-prøver af biddet til et laboratorium, for at se om der kan være tale om en ulv, og han fastslår, at det på ingen måde kan være gjort at et menneske. Dådyrkalven havde knuste halshvirvler, og hovedet er simpelthen bidt af. Det er kun en meget stor hund, der kan gøre sådan noget Naturstyrelsen har ikke lukket dyrehaven, men beder folk være agtpågivende, hvis de færdes i haven.

I kan se Naturstyrelsens illustrative side om hvordan man skal forholde sig, hvis man møder en ulv. Den gælder iøvrigt også for store løsgående hunde: Ulven

I am used to consider the Danish nature as something idyllic. Peaceful and harmless, except when Alexander or another storm tears down gables or fills innocent people houses with water.
The most dangerous animal in the Danish forests has until now been the tick. I have felt the serious warning from the ticks twice and it isn’t harmless. But it seems that the tick has got a new rival, but more about that later.
My friend had talked enthusiastically about Fortunens Indelukke and the road towards Ulvedalene. The dense undergrowth in Fortunens Indelukke is something that doesn’t occur in the rest of Jægersborg Deer Park, and heading towards Ulvedalene the path becomes more hilly and it culminates at the end of an attractive hill which is well attended with children and happy adults when the snow falls.
I have often walked through the forest, where it is narrowest, but never continued to one of the sides.
The area is not very large, so I decided it should be a day when I was near by.
It’s a few days ago now, last Tuesday to be accurate. The sun was fighting an unequal struggle to light over the treetops, but it had major competition from the clouds, and the battle was lost most of the times.
Yet on my way through the forest the sunlight fell between the many old trees. It was like stepping into Tolkien’s universe, oak trees resembled ents. Great old wooden sculptures that could have scared me witless if twilight had arrived.
I pulled my bike. There were silence. I heard the woodpeckers pecking for insects in the coarse bark. The silence was so pronounced that I could distinguish the small birds chirping in huge heaps of fallen trees and shrubs.
This is where I will put myself on a tree trunk a quiet winter day, and let nature come to me, I thought.
Today I am happy that I went on that particular day. It is better to wait for the forest people to find the great ferocious animal that have bitten the head of a large deer calf. Naturstyrelsen believes it can be a very large dog, and at worst a wolf.
The attack on the deer calf happened the day after I unsuspecting had had my walk out there.
The Ranger said that they have sent DNA samples of teeth to a lab to see if it is a wolf, and he finds that the deed in no way has been done by a human being. The deer calf had broken cervical vertebrae and the head is simply hooked. It is only a very large dog that can do something like that.
Naturstyrelsen hasn’t closed Dyrehaven, but ask people to be vigilant if they go for a walk in the garden.
You can see Naturstyrelsen illustrative page on how to react if you meet a wolf. It incidentally also applies for large loose dogs: Wolf

______________________________

SUNDAY EVENING: DNA TEST SHOWS IT WAS A DOG NOT A WOLF

%d bloggers like this: