An Entertaining Stroll In The Citadel

I’m standing on top of the Citadel’s ramparts looking over the harbour while swallows fly closely by. I am sure the birds benefit from the steep ramparts one way or another.

Particularly two traditions link the Citadel to the public holiday, Stor Bededag and the night before.

Best known is the custom of eating warm wheat buns on Stor Bededags evening. The reason is that not even the bakers were supposed to work from sundown the night before Stor Bededag and throughout the following day.
Therefore very large wheat buns were baked the day before which people could take home to heat and eat the next day.

However, the wheat buns were eaten the same night – while they were still warm and crisp.
Today it is possible to buy the wheat buns all over when Stor Bededag is approaching.

The second tradition normally associated with Stor Bededag, was the habit of Copenhagen’s bourgeoisie walking on the ramparts on the evening of Stor Bededag. The custom can be traced back to the 1700s and is said to be caused by the melodious chimes of Our Lady Church’s carillon, which lured people of Copenhagen out on a stroll to enjoy the newly sprouted, spring green linden and chestnut trees.

The carillon was set up in 1747 and destroyed by the British bombardment in 1807 the church’s spire was hit and crashed into the main building, which burned completely.

It seems that the tradition once again is popular among people from Copenhagen and every day might work

Notes
Useful information on this site: Copenhagenet.dk
Kastellet
Kastellet, Copenhagen, Wikipedia

Consequences of War and the Sanctuary

British pilots are on a secret mission 30 September 1944 in Denmark. One of the planes crash because it hits two tall trees.
The tailplane is ripped apart on the Mosquito Jager, and the two young pilots are killed in the crash.

In 1945 people raise a memorial stone in a forest glade at the crash site.

I’ve walked past the glade a few times before, and again today on a spring day.
An elaborately crafted flower is placed here last year in memory of a beloved missing brother.

Early one morning two years ago I passed Hvidekilde in Gribskov.
I had the forest to myself. It isn’t unusual, but the silence was deafening that morning in late November.
The frost lay in the grass and on the meadow horses were looking for food.

By the fireplace stood a man. His outings lay around him. He was in the process of breaking up.
I was about seven meters away, but he saw right through me. Believe me!
That is very uncomfortable being ignored when you are so close to another human being in a deserted place.
That is why, I look directly at him, saying good morning. He answer my greeting with a short murmur, and I went quietly on.

We have experienced it a few times, people in the forest with a different kind of behaviour, which we assume could be people with war trauma.

Former soldiers who seek sanctuary in nature. It is straight forward, because that’s where they got their training.

Now The Danish Defence has arranged for veterans, a kind of halfway houses in the nature.

My walk two years ago from Hvidekilde to Nakkehoved Fyr

The Coastal Defence of Copenhagen

On an artificial island outside Dragør town is Dragør Fort, as part of Copenhagen’s Fortifications from the years around the 1880 to 1920.
Last time I was here, the sun shone and the sea glittered at every little ripple. The yellow houses with red tiled roofs stood in a wonderful contrast against the blue sky on this glorious summer day.
I was so interested in the many sights in the harbor, and had no time to take a closer look at Dragør Fort. But today it’s different, today the fort is my goal.

It’s bitterly cold, with a fresh breeze from the south, but the view is unique here on the top of Dragør Fort. Øresund Bridge is looming sharp against the blue sky and a large container ship looks as if it will topple down into the gap behind the horizon line.

Turning my back at the sea I have the opportunity to admire Dragør town 400 meters away on the mainland, and the houses lights up the landscape with the beautiful yellow masons and red tile roofs.

“Most of the fortifications were built between 1885 and 1894 in response to Denmark’s crushing defeat to Germany in 1864. During the first World War fortifications were manned by almost 50,000 soldiers. But when the war was over, the technological developments had outpaced the fortifications and the great defense ring was abolished as defense. “1. befaestningen.dk

Did you became curious about The Fortifications of Copenhagen? If so you will be able to read more about on this site: vestvolden.info

På en kunstig ø uden for Dragør by ligger Dragør Fortet, som en del af Københavns befæstning fra årene omkring 1880 til 1920.

Sidste gang jeg var her skinnede solen, og havet blinkede ved hver en lille krusning. De gule huse med de røde tegltage stod i en vidunderlig kontrast mod den azurblå himmel på den dejlige sommerdag. Jeg var optaget af de mange synsindtryk i havnen, og havde ikke tid til Dragør Fortet, men i dag er det anderledes, i dag er fortet mit mål.

Det er bidende koldt, med en frisk kuling fra syd, men udsigten er enestående her oppe på toppen af Dragør Fortet. Øresundsbroen aftegner sig skarpt mod den blå himmel, og store containerskibe ser ud, som om de vil vælte ned i gabet bag horisontlinjen. Vender jeg ryggen til havet ligger Dragør by 400 meter inde på fastlandet, og lyser i landskabet med med de smukke gule og røde farver.

Er I blevet nysgerrige kan I læse mere om fortets opgaver på Københavns Befæstning og Dragør Fortet

“Hovedparten af Befæstningen blev opført mellem 1885 og 1894, som reaktion på Danmarks sviende nederlag til Tyskland i 1864. Under 1. Verdenskrig var Befæstningen bemandet med næsten 50.000 soldater. Men da krigen var slut, havde den teknologiske udvikling overhalet Befæstningen, og den store forsvarsring blev nedlagt som forsvarsværk.” 1. befaestningen.dk

‘RH-MUL’ ‘INFESTUS NEMO PRAETER VOLABIT’

Tårnet multe

30 Meter Høje Radartårn på det 90 meter høje Multebjerg midt inde i Gribskov

Hvornår tror du, flyvevåbnet giver en kop kaffe? Min ven er meget glad for udsigter, det har derfor været den stående bemærkning gennem mange år, når vi passerede Radarhoved Multebjerg på vandring midt inde i Gribskov.

En rund fødselsdag var nært forstående, og da jeg er glad for at finde på overraskelser, var der ikke langt fra tanke til handling; jeg skrev et brev til forsvarskommandoen i Vedbæk, og forklarede om vennens trang til at komme i højden.

Havde jeg forventet nogen reaktion? Nej, måske ikke. Glæden var derfor stor, da jeg blev ringet op af chefen for Radarhoved Multebjerg. Invitationen skulle være en overraskelse på fødselsdagen, og chefen havde taget det hensyn at ringe for at hemmeligholde arrangementet.  En meget hensynsfuld gestus, synes jeg.

Da fødselsdagen oprandt stod jeg med en officiel indbydelse fra Radarhoved Multebjerg, jeg tror, det er den bedste gave, jeg nogen sinde har givet 🙂

Lille radartårn på Multebjerg, Gribskov

Lille radartårn på Multebjerg, Gribskov

Vi blev modtaget i porten ind til anlægget af Kaptajn Allan Kjerrumgaard, og blev budt velkommen. Vi fik en briefing i bunkeren mange meter under skovens muld. Besøget var en speciel oplevelse, dels fordi det var meget interessant og nyt, men også fordi der var en utrolig god stemning overalt, hvor vi kom frem. Vi var ikke i tvivl, det var en superb arbejdsplads, med en god holdånd.
Snart befandt vi os højt over trækronerne i Gribskov i det høje radartårn, og kunne kigge til Dronningen på Fredensborg Slot og teletårnet mange kilometer væk i Store Dyrehave. Vi kunne se til Tibirke Bakker. Det var helt fantastisk!!!


Billederne er alle fra Gribskov, og var en del af det landskab, vi kunne se, da vi stod på toppen af det store radartårn.

Det er en dag, vi tænker tilbage på med stor taknemmelighed.
Vi håber, Radarhoved Multebjergs mandskab har det godt, lige meget hvor i verden, de befinder sig.

____________________

Radaren på Multebjerg

Air Control Wing

Endeligt farvel til Radarhoved Multebjerg

Vagtposten på Lyngby Fort

Her midt i byen skjult i et gammelt villakvarter i Glaciset i Lyngby, ligger et stor fort som en del af Københavns Befæstning.

_DSC9745

Diskrete kanontårne og maskingeværstillinger lurer en masse under overfladen.
I en lavning mellem murværk, buske og træer ligger en tørgrav, der vil eksponere fjenden og gøre ham til et let bytte.

_DSC9732 _DSC9715

Det er Lyngby Fort, der skal forsvare passet ved Nybro, og forhindre fjendtlig besættelse af området syd for Lyngby sø.

_DSC9713

I fredstid bestod bemandingen på Lyngby fort af:
4 Officerer, 12 underofficerer, og 122 menige.

_DSC9683

_DSC9748     _DSC9746    _DSC9654

_DSC9723

Sådan var forholdene under 1. verdenskrig. Nu er der ingen soldater længere, kanoner og maskingeværer er fjernet. Alligevel bliver der patruljeret langs tørgraven.

_DSC9725

Iført visirlignende hovedbeklædning og med et hvast blik skuende ud over området bevæger en omvandrende reinkarnation af en vagtpost sig rundt; en kæmpe kat.

_DSC9736

_DSC9750

Lyngby fort ligger halvanden til to kilometer fra Lyngby sø og Bagsværd sø. Det er derfor en oplagt vandretur. Besøg fortet og fortsæt videre til søerne.

Hvis I har lyst til at besøge “Nordfronten”, den nordlige del af Københavns befæstning, så mød op på cykler. Det er en fantastisk oplevelse at opdage sporene i landskabet.

Se mit inspirerende indlæg: Københavns forsvar mod krig og klimaforandringer

Rigtig god tur i sommervejret og husk mad og drikke ❤ 🙂

__________________________________

Her kan I blive klogere på historien, forternes beliggenhed og ikke mindst oversvømmelsen: Nordfronten

Rundvisning i Lyngbyfortet Onsdag 3. juni, kl. 19:00-21:00

Turleder: Hans Nielsen.
Arrangør: Fæstningskanalens Venner.

“Befæstningsdagen Søndag 27. september Vi åbner “dørene” til vores forter – Lyngbyfortet og Fortunfortet – og vi har arrangeret en guidet cykeltur langs Fæstningskanalen og Nordre Oversvømmelsesanlæg.
Det er 15. gang, at Københavns Befæstningsdag bliver afholdt, og som altid den sidste søndag i september.”

The Iron Duke og en nedgravet skat

Jeg gik forbi Englænderegen i Jægersborg Dyrehave.
Et meget gammelt egetræ, der står ved Magasindammen mellem Eremitageslottet og Øresund.

Træet har sendt mig ud på en eventyrlig historisk rejse tilbage i tiden.
I har hørt om slaget ved Waterloo. Napoleon tabte krigen til en hær ledet af General Arthur Wellesley, hertug af Wellington også kaldet The Iron Duke.

Da englænderne belejrede København i 1807 var det under ledelse af samme Arthur Wellesley.
De dannede en halvcirkel rundt om København fra Svanemøllen til Kalveboderne. De boede blandt andet på Sorgenfri Slot i Kgs. Lyngby, og havde også slået lejr ude i Dyrehaven.

Jeg har gået i de samme bakker som Arthur Wellesley, da han planlagde belejringen af København. Er det eventyrligt?

Ja, det er det, fordi min søgning på Københavns Bombardement også ledte mig til Søofficer Peter Schiønnings dagbog. En interessant og til tider nervepirrende læsning om optakten til bombardamentet af København. I dagbogen beskriver han rygter, iagttagelser og oplevelser i tiden før, under og efter bombardementet.

Naturligvis var der mange rygter om de engelske soldater og deres opførsel under belejringen. Både gode og dårlige rygter. Nogle udviste en dårlig moral, mens andre sørgede for at de fattigste i vores befolkning fik noget at spise.

Flere år efter krigen var slut, tilstod en britisk soldat et rovmord på kassemesteren i den engelske hær. På sit dødsleje fortalte han, hvor han og hans kammerat havde begravet udbyttet, regimentskisten med lønnen til soldaterne.
De havde gravet den ned ved det karakteristiske egetræ nordøst for Eremitageslottet.

Skatten blev eftersøgt på opfordring af Dronning Victoria, og der blev gravet rundt om egetræet, der var ved at visne. Skatten blev ikke fundet, men træet fik luft til sin rødder og reddede livet.

I vores tid oplever vi stridigheder og krige, jeg ville have forsvoret skulle finde sted, for bare få år siden. Modstandere bliver til venner i kamp mod fælles fjender.

I krigen i Aghanistan var Englændere blevet Danskernes allierede, og som altid lægger jeg vægt på den nære interaktion mellem mennesker.

I 2006 og 2007 holdt de danske soldater juleaften med deres engelske kollegaer. Ud over den fælles jul gav den engelske hær desuden de danske soldater julegaver, fordi de syntes, det var synd, at danskerne blev forbigået af den danske regering.*

Vi har tit leget med tanken om træer, der kan tale. Gerne lidt hurtigere end Enterne 🙂 Englænderegen og historien er et historisk vingesus, en stemme fra fortiden.

____________________________________________

Se mit indlæg om Københavns Befæstning og gå selv på opdagelse i forsvarsværkerne

Vor Frelser Kirke i København og Pejlemærker

Søofficers Peter Schiønnings dagbog

Peter Schiønning

The Duke of Wellington, The Iron Duke

En Vandretur Ved Københavns Nordlige Befæstningsring

Jeg ville bare gå en lille tur i lørdags; men solen skinnede, og det blev til 16 kilometer.
I kan tage toget til Lyngby lokalstation, og snart er I ude på Ærmelundsstien. Jeg lagde vejen igennem Dyrehaven, og gik hjem igennem Mølleådalen.

I kan se de forskellige kort af sti systemerne under billederne.

http://www.befaestningen.dk/kort

http://www.befaestningen.dk/materiale/files/oversigtskort/kortny

God tur og husk kælk, madpakke og noget varmt at drikke 🙂

Punktering og Krig

Hvilken sammenhæng er der mellem en punkteret cykel og svenskekrigene? Det havde jeg ikke tænkt over, før jeg stod med årsagen til min punktering i hånden. En lille ubetydelig sten havde besluttet sig for, at jeg skulle trække min cykel 8 kilometer i regnvejr.

Det var ikke en hvilken som helst sten, men en flintsten. Flintstenen fik mig til at tænke på Danmarks geologi og undergrund. Jeg havde lige været på Møn, og netop Møn er kendt for sit kridtlag og flint.

Et hurtigt besøg på Høje Møn

Høje Møn

Høje Møn

Hvordan bliver flint dannet, tænkte jeg. Og hvilken anvendelse har det haft udover redskaber og våben?

Mens jeg gik tur med min cykel i regnen , trøstede jeg mig med én ting. Da Giro d’Italia skulle køre i Danmark i 2012, var cykelrytterne bekymrede.

Bekymret? Der er ingen høje bjerge med snefald og isnende kulde i Danmark. Men der er sidevind ovre på Jyllands vestkyst og lige én ting mere. Der er flintsten, og flintsten i regnvejr skærer sig op i cykeldæk, som en kniv i blødt smør.

IMG_3229

Nogle af de mest garvede sportsfolk i verden rystede i deres trikot af skræk for regn og flint. Det fik mig til at gå resten af vejen hjem med et smil på læben.

Svenskekrigene, hvad med dem? I alle svenskekrigene brugte danskerne skydevåben, hvor man anvendte flint i låsen

Når aftrækkeren blev udløst, slog en stålarm ind i et fastspændt stykke flint. Herved opstod en gnist, som antændte krudtet og sendte kuglen af sted.
Flintlåsen blev opfundet omkring året 1612 i Frankrig og metoden bredte sig hurtigt op gennem Europa. Flintlåsen var meget populær, fordi den var stabil.
Ved Stevns Klint slog dygtige husmænd bøsseflint til den danske hær. Bøsseflinten skulle have en bestemt størrelse for at passe ned i låsen, og var en meget efterspurgt vare af den danske hær.

Geologien rummer enestående historier på Møn og Stevns Klint. Dannelsen af flint? Flint er en kemisk dannet sten. Flint består af kisel, som stammer fra kiselalger og kiselsvampe, der er blevet opløst nede i kalkhavbunden for mange millioner år siden. Flinten bliver dannet ved en kemisk udfældning, ofte i gange som krebsdyr har gravet, eller i skaller fra søpindsvin. Flintsten kan derfor have de mærkeligste former.

DSC02572

De små landeveje ved Høje Møn er maleriske. De snor sig mellem bakkerne og afslører den ene smukke udsigt efter den anden. Vi kørte forbi et dramatisk scenarie, hvor rovfuglen slog på ned på fugleflokken men uden held. Fuglene vendte og drejede i luften som en sort sky, og skyen skiftede form, når et angreb fandt sted.

Det var en meget interessant dag på Møn. Jeg kunne godt have tilbragt en uge med at udforske de små veje, bakkerne og klinten ❤

Fjordlandet

Charlottenlund Fort et Søfort

Jeg var på stranden i går. Cykelturen ad Strandvejen ned mod Charlottenlund er smuk ❤

Jeg besøgte Charlottenlund Fort, der er opført som led i Københavns Befæstning i 1886 – 1888.
Søfortet havde til opgave at forhindre eventuelle fjender i, at trænge ind i København ad søvejen.

Langt ude i Øresund kan skimtes to andre forter i forsvarskæden:
Flakfortet og Middelgrundsfortet.

I dag er søfortet indtaget af gamle fjender; svenskere, tyskere og englændere. De er hyggelige, glade og omgængelige, de er campister og badegæster.
Charlottenlund Fort blev nedlagt i 1932, og nu er der campingplads i den gamle fortgård.

I finder Charlottenlundfort på Strandvejen 150, 2920 Charlottenlund.
Tager I offentlig transport, kan I tage bus 14 eller S-toget til Charlottenlund Station.

Folder over Charlottenlund Fort