The light, the sky and the sea. We are in the northeast corner of Denmark.
At the end of the snow-covered road lies Kronborg.
Elsinore, home to the buzz of history. Kronborg Castle and William Shakespeare’s Hamlet.
Norwegian painter, Thomas Fearnley, 1802-1842
Helsingør mod Kronborg, vinter. Date of art: 1833, oil on canvas.
What a scenario. What a hike!
From Mleta to Gudauri, date 1868. The Russian-Armenian painter, Ivan Ayvazovsky, 1817-1900.
Some journeys are about a quest: An adventure, the magic of course, and about treasures and love. *
The Matterhorn
German-American painter, Albert Bierstadt
The greatest gift of life on the mountain is time. Time to think or not think, read or not read, scribble or not scribble— to sleep and cook and walk in the woods, to sit and stare at the shapes of the hills.
~ Phillip Connors
Frühling am See
Austrian painter, Alois Tott
You ask me why I dwell in the green mountain;
I smile and make no reply for my heart is free of care.
As the peach-blossom flows down stream and is gone into the unknown,
I have a world apart that is not among men.
Green Mountain
~ Li Bai
The Watzmann
German Romantic landscape painter, Caspar David Friedrich
* Inspired by Tolkien ❤
I’m standing on top of the Citadel’s ramparts looking over the harbour while swallows fly closely by. I am sure the birds benefit from the steep ramparts one way or another.
Particularly two traditions link the Citadel to the public holiday, Stor Bededag and the night before.
Best known is the custom of eating warm wheat buns on Stor Bededags evening. The reason is that not even the bakers were supposed to work from sundown the night before Stor Bededag and throughout the following day.
Therefore very large wheat buns were baked the day before which people could take home to heat and eat the next day.
However, the wheat buns were eaten the same night – while they were still warm and crisp.
Today it is possible to buy the wheat buns all over when Stor Bededag is approaching.
The second tradition normally associated with Stor Bededag, was the habit of Copenhagen’s bourgeoisie walking on the ramparts on the evening of Stor Bededag. The custom can be traced back to the 1700s and is said to be caused by the melodious chimes of Our Lady Church’s carillon, which lured people of Copenhagen out on a stroll to enjoy the newly sprouted, spring green linden and chestnut trees.
The carillon was set up in 1747 and destroyed by the British bombardment in 1807 the church’s spire was hit and crashed into the main building, which burned completely.
It seems that the tradition once again is popular among people from Copenhagen and every day might work
Notes
Useful information on this site: Copenhagenet.dk
Kastellet
Kastellet, Copenhagen, Wikipedia
Solen skinnede for første gang i lang tid, og en vandring langs havnebassinerne i København fristede endnu engang. Der, hvor der var læ, sad folk og nød solen.
Jeg gik ud på Kalvebod Bølge, et helt enestående badeanlæg med ‘gangbroer’ ude i havnen.
Overfor Kalvebod Bølge ligger Københavns Havnebad Islands Brygge. Der var besøgende i havnebadet, i badetøj naturligvis. Jeg tror, vandet var varmere end luften, for vinden var iskold. På kanten af et bassin stod der Las Palmas! Det eneste vi mangler er palmer.
Hørte jeg nogen tale om vikinger? Det er meget passende, fordi det snart er vintersolhverv. Om 10 dage, den 22. december kl. 5.48. Efter vintersolhverv bliver dagene længere, og lyset vender tilbage.
“Vintersolhverv er en glædens dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i vort liv. Vintersolhverv er vikingernes jul, hvor de ikke fejrede men drak jól og havde midvinterblót, en ofring for at sikre frugtbarhed.” Vintersolhverv
Jeg glæder mig, og jeg har tænkt mig at fejre dagen i naturen. Måske skinner solen også den dag 🙂
God tur i solen i morgen ❤
Jeg har ofte cyklet forbi Bernstoffsparken ad Jægersborg Allé, men forleden gjorde jeg et ophold. Vejret var for godt til ikke at udforske parken.
Den overraskede positivt. Stor variation med niveauforskelle, beplantning, sø og flere rum i slotshaven.
I parken er der en café, som drives af frivillige.
Bernstoff Slot stiller en lang række faciliteter til rådighed, men det bliver nok aldrig som dengang, da ‘Europas Svigerfar’ Christian den 9. brugte slottet som sommerresidens : Bernstoff Slot
Falder jeres vej forbi slottet, så er en vandretur hele vejen rundt i parken en anbefaling værd.
Åen i Rådvad er overtaget af musvitter, der bygger rede i forvitret murværk, vandstærene er trukket nordover. Jeg håber, de følges ad de fire sjove fugle, der har tilbragt vinteren i Danmark. De ankom på samme tid i efteråret, så de er nok gode venner.
De seneste dage har solen været meget fremme, men en isnende kold vind har blæst fra nord. Jeg har været ude med kameraet for at indfange de fine blomster på mirabelle træerne, inden de blæser væk som snefnug.
Benny Andersen er én af min favoritdigtere, og han har skrevet Hilsen til Forårsolen, som I kan læse under billederne.
I løbet af en uge er alle mirabelletræerne sprunget i fuld blomst. Det ser fantastisk ud og lyser op i skovbryn, ved søer og i markskel.
På vej ad Ermelundsstien fra Lyngby Lokal station.
Ermelundsstien
Vi cyklede videre over i Dyrehaven mellem de gamle egetræer. De mange udgåede træer giver fuglene rigtig gode betingelser for redebygning. Take away restauranter er lige rundt om hjørnet; biller, larver og andre lækkerier ligger lige under barken.
Ved Hjortekæret er svanerne nærgående og de hvæser, fordi de ikke får mad. Jeg forklarer dem, at vi selv har spist vores rugbrød, og de falder lidt til ro. …surmulende vel og mærke.
Vandstærene er fløjet hjem og vi ser dem igen til efteråret, men kun hvis vandet i åen er rent.
På vej mod Lyngby igennem Mølleådalen kommer vi forbi Sorgenfri Slot.
Magnoliatræet blomstrer og lyser op mod den blå himmel. Så betyder det ikke så meget, at vinden stadigvæk er iskold.
“Hilsen til Forårsolen
Det er forår.
Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.
Slut med fordums fede ødselhed.
Vi begynder at træne til skeletter.
Jeg blir fem år ældre
ved hvert indgreb i min pung,
men når forårssolen skinner,
blir jeg ung!
Lad kun falde, hvad der knap kan stå …
Men i så fald sku jeg altid komme kryv’nde,
hver gang skatten gir sig til at flå
mine sidste mønter fra mig hver den tyv’nde
Jeg blir tom i hjernen, .
træt og tung i sjæl og krop,
men når forårssolen skinner
står jeg op!
Og jeg fægter med min sparekniv.
Men den skraber bare hult i sparegrisen.
Der er ikke meget tegn på liv.
Selv i vinter var der dog en ko på isen.
Jeg har længe næret en
istap ved min barm,
men når forårssolen skinner,
blir jeg varm!
Solen skinner på fallittens rand.
Derfor denne dyrekøbte randbemærkning:
Der er caries i tidens tand.
Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning!
Snart skal jeg og mine sidste
tænder skilles ad,
men når forårssolen skinner,
blir jeg glad!
Tag da kun min sidste spinkle mønt.
Livets sol er min den sidste del af livet,
for ‘som solfanger er jeg nu begyndt at forstå,
at Alt og Intet er os givet.
Og en gang går solen sin
runde uden mig,
men når forårssolen skinner,
lever jeg!”
Tekst: Benny Andersen 1981
HANNA'S WALK 
You must be logged in to post a comment.