Solen skinnede for første gang i lang tid, og en vandring langs havnebassinerne i København fristede endnu engang. Der, hvor der var læ, sad folk og nød solen.
Jeg gik ud på Kalvebod Bølge, et helt enestående badeanlæg med ‘gangbroer’ ude i havnen.
Overfor Kalvebod Bølge ligger Københavns Havnebad Islands Brygge. Der var besøgende i havnebadet, i badetøj naturligvis. Jeg tror, vandet var varmere end luften, for vinden var iskold. På kanten af et bassin stod der Las Palmas! Det eneste vi mangler er palmer.
Hørte jeg nogen tale om vikinger? Det er meget passende, fordi det snart er vintersolhverv. Om 10 dage, den 22. december kl. 5.48. Efter vintersolhverv bliver dagene længere, og lyset vender tilbage.
“Vintersolhverv er en glædens dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i vort liv. Vintersolhverv er vikingernes jul, hvor de ikke fejrede men drak jól og havde midvinterblót, en ofring for at sikre frugtbarhed.” Vintersolhverv
Jeg glæder mig, og jeg har tænkt mig at fejre dagen i naturen. Måske skinner solen også den dag 🙂
God tur i solen i morgen ❤
You must be logged in to post a comment.