The Sheep’s Corner

I might have passed by on my way home if it wasn’t for an unexpected sound behind some delightful allotments.
My curiosity urge me to examine what sounded like exhilarated sheep to me.
They sure had a lot to tell me ūüôā

Ermelundskilen

Migration Spring and Benny Andersen

√Öen i R√•dvad er overtaget af musvitter, der bygger rede i forvitret murv√¶rk, vandst√¶rene er trukket nordover. Jeg h√•ber, de f√łlges ad de fire sjove fugle, der har tilbragt vinteren i Danmark. De ankom p√• samme tid i efter√•ret, s√• de er nok gode venner.

De seneste dage har solen været meget fremme, men en isnende kold vind har blæst fra nord. Jeg har været ude med kameraet for at indfange de fine blomster på mirabelle træerne, inden de blæser væk som snefnug.

Benny Andersen er én af min favoritdigtere, og han har skrevet Hilsen til Forårsolen, som I kan læse under billederne.

I l√łbet af en uge er alle mirabelletr√¶erne¬†sprunget i fuld blomst. Det ser fantastisk ud og lyser op i skovbryn, ved s√łer og i markskel.

På vej ad Ermelundsstien fra Lyngby Lokal station.

Ermelundsstien

Vi cyklede videre over i Dyrehaven mellem de gamle egetr√¶er. De mange udg√•ede tr√¶er giver fuglene rigtig gode betingelser for redebygning. Take away restauranter er lige rundt om hj√łrnet; biller, larver og andre l√¶kkerier ligger lige under barken.

Ved Hjortek√¶ret er svanerne n√¶rg√•ende og de hv√¶ser, fordi de ikke f√•r mad. Jeg forklarer dem, at vi selv har spist vores rugbr√łd, og de falder lidt til ro. …surmulende vel og m√¶rke.

Vandst√¶rene er fl√łjet hjem og vi ser dem igen til efter√•ret, men kun hvis vandet i √•en er rent.

P√• vej mod Lyngby igennem M√łlle√•dalen kommer vi forbi Sorgenfri Slot.

Magnoliatræet blomstrer og lyser op mod den blå himmel. Så betyder det ikke så meget, at vinden stadigvæk er iskold.

“Hilsen til For√•rsolen

Det er forår.
Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.
Slut med fordums fede √łdselhed.
Vi begynder at træne til skeletter.
Jeg blir fem år ældre
ved hvert indgreb i min pung,
men når forårssolen skinner,
blir jeg ung!

Lad kun falde, hvad der knap kan st√• …

Men i s√• fald sku jeg altid komme kryv’nde,
hver gang skatten gir sig til at flå
mine sidste m√łnter fra mig hver den tyv’nde
Jeg blir tom i hjernen, .
træt og tung i sjæl og krop,
men når forårssolen skinner
står jeg op!

Og jeg fægter med min sparekniv.
Men den skraber bare hult i sparegrisen.
Der er ikke meget tegn på liv.
Selv i vinter var der dog en ko på isen.
Jeg har længe næret en
istap ved min barm,
men når forårssolen skinner,
blir jeg varm!

Solen skinner på fallittens rand.
Derfor denne dyrek√łbte randbem√¶rkning:
Der er caries i tidens tand.
Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning!
Snart skal jeg og mine sidste
tænder skilles ad,
men når forårssolen skinner,
blir jeg glad!

Tag da kun min sidste spinkle m√łnt.
Livets sol er min den sidste del af livet,
for ‘som solfanger er jeg nu begyndt at forst√•,
at Alt og Intet er os givet.
Og en gang går solen sin
runde uden mig,
men når forårssolen skinner,
lever jeg!”

Tekst: Benny Andersen 1981