Skuende ud over den blå fjord højt oppe fra Kongsgården i Roskilde, så Kong Svend Estridsen en flåde af skibe komme sejlende ind i fjorden, året var 1068.

I blandt dem var et krigsskib fra Dublin. Han havde netop fået besked. Nogle af Harold Godwinsons børn var ombord, og han kunne næsten gætte sig til deres ærinde.

Deres far var faldet i kamp mod Vilhelm Erobreren et par år tidligere, og børnene måtte flygte til Dublin. Efter dette tab ville det være naturligt, om de ville lægge krigsråd op mod Vilhelm Erobreren, for at hævne faderen og generobre kongekronen i England.

Han lod blikket løbe forbi frådstenskirken, der lå i nærheden af de vendiske købmænds og håndværkeres boder.

Kong Svends blik gled videre over mod Bjerget. Han vidste, at de herfra kunne følge al trafikken nede i havnen.

Han kiggede en stund på Sankt Clemens Kirke, der snart stod færdig, og hans tanker faldt et kort øjeblik på hans hustru Gunhild, som han måtte afstå fra på grund af ærkebisp Adalbert af Hamburg-Bremen. Så meget for den kristne tro…

Han vidste allerede nu, at han ville gå med i en alliance mod Vilhelm, hvis betingelserne var rigtige. Det stod også klart for ham, at hvis han startede på dette togt, ville han blive nødt til at blokere den bedste sejlrende oppe ved Skuldelev, nemlig Peberrenden. Det var en nødvendighed for at beskytte hovedstaden, Roskilde, der lå ganske åbent ud mod fjorden.

Nu ville folk snart komme vandrende op langs kilden. Kong Svend Estridsen gjorde sig klar til at byde gæsterne velkommen.

——-

Jeg har digtet en smule historie ind i begivenhederne, og tilføjet mine egne billeder.

Her kan I læse et kort resumé af Kampen om England

Inspirationen til denne historie fik jeg fra McEff ; Stamford Bridge; a long walk to the last battle

God tur og husk hjelmen!