Samsoe’s landscapes

I found these pictures in my desk of Samsoe’s beautiful landscapes.

Samsoe is located in the middle of Denmark.

Nordby Bakker was formed during the last ice age. The ice has probably moved back and forth by at least three independent ice thrusts.
In the hills, lead blocks have been found in the form of rhombic porphyry from the Oslo area, cheek diabas from the Vänern area in Sweden and red oyster quartz porphyry from the Baltic
/ Naturstyrelsen

Gode venner, Besser Rev og Kyholm

Hvorfor vil Samsø altid betyde noget særligt for mig?  Det hele begyndte med en meget god og festlig veninde, som havde for vane at besøge sin gamle ven derude midt i Danmarks rige.

IMG_7781

Hvis du har lyst til at tage med, så spørger jeg HC, sagde hun en dag. Det var jeg helt frisk på, og der gik ikke lang tid, før dagen oprandt, da vi skulle rejse.

Vi anvendte den helt korrekte fremgangsmåde. Rygsækken blev pakket, cyklen pumpet og så afsted til Hellerup Station. Fra Kalundborg sejlede vi til Kolby Kaas, en utrolig hyggelig sejltur.

Det var september måned. Vi sad oppe på dækket og nød udsigten, mens solens stråler varmede os. Jeg fik en kortvarig illusion af varmere himmelstrøg, men det her var jo Samsø Bælt, vi krydsede ude i Kattegat.

IMG_1918

Vi blev modtaget med åbne arme af HC, bogstavelig talt. Jeg følte mig hjemme med det samme, og stemningen var meget, meget hyggelig. Vi medbragte en omhyggeligt udvalgt rødvin og nogle gode bøffer. Det blev starten på nogle uforglemmelige aftener, med masser af drillerier og god snak.

IMG_1907

Om dagen cyklede vi ud i landskabet i det omskiftelige vejr. Der blev et par ufrivillige pauser under vejtræerne undervejs efterhånden som regnbygerne drev hen over øen, men det var med til at intensivere oplevelsen endnu mere.

IMG_7787

Vi var rundt overalt på Nordøen. Den største oplevelse blev dog, da vi lagde ud fra Langør i HC’s båd, ud til pestøen, Kyholm.

Tæt på øen satte vi en jolle i vandet, og roede resten af vejen ind til Kyholm. Det er sådanne oplevelser drømme er gjort af.

IMG_1899

Øen har været karantæneområde for skibe, hvor der var mistanke om pest, første gang i 1700-tallet. Anden gang i 1831-59.

Under Englænderkrigene frem til 1814 var Kyholm befæstet med søbatterier og kaserne med op til 400 soldater. Øen Anholt var besat af Englænderne, og Frederik den 6. ville forhindre at det samme overgik Samsø. Det skete dog ikke, men mange af soldaterne døde af en febersygdom, og der blev søgt om tilladelse til at opføre en kirkegård, så de døde kunne blive begravet. Vi står nu og ser på den lille kirkegård, og mindes historien.

IMG_7802

En anden minderig tur gik ud på Besser Rev. Vi havde talt med nogle fiskere forinden om tidevandet ved Draget.

IMG_2112

Der var lidt mere vand i Draget end beregnet, da vi skulle tilbage, men vi havde snøvlet, pjattet og gjort alle mulige afstikkere undervejs, så naturligvis var vi for sent på den. Det eneste der overgik os var våde bukseben, og det er en nådig pris at betale for en ubeskivelig smuk udflugt i et unikt landskab.

IMG_2111

IMG_2095

Et par år efter blev HC indlagt på sygehuset. Han blev ved med at ha’ problemer med sit ben, efter han havde fået det i klemme mellem to både. Det viste sig at være cancer, og han døde kort efter.

Jeg har været på Samsø mange gange siden da, men aldrig uden at mindes HC ♡

IMG_7776

—————

TV2 Østjylland, filmklip fra Kyholm

En opdigtet røverhistorie om en tur på Samsø 🙂

Ferie på Samsø?

Besser Rev, Draget og Spøgelser – En vaskeægte Røverhistorie

Jeg tænker på sidste gang, jeg var her. Solen skinnede, vi grinede, fortalte historier og havde ingen problemer med at passere Draget, selvom strømmen hev og trak i os.

Draget

Men nu, nu er det anderledes. Det er tidlig morgen, det er November, det er isnende koldt, og det stormer.

Vi er på vej hjem, efter at ha´overnattet ude på revet. Vi er forfrosne og trætte. Stormen, som meteorologerne aflyste, kom alligevel i løbet af natten. Jeg er ikke bange, men oplevelsen er skræmmende, fordi elementerne raser om os.

Alt det ekstra tøj vi havde med, har vi taget på. Natten har vi klaret ved at rulle os ind i vores vindtelt og tarp, og ligge os tæt sammen for at holde varmen. Nu går vi ad den besværlige vej tilbage til Draget. Rullestenene er svære at gå i, fordi vi er trætte og forfrosne, og fordi vi skal skynde os, inden vandet igen begynder at stige.

Endelig når vi Draget. Det er begyndt at regne, og den stikkende følelse i ansigtet fortæller mig, at det også hagler. Kraftige vindstød får os til at miste balancen i det usikre underlag. Jeg har frygtet det her sted. Men vi tør ikke vente på, at det bliver lavvande af frygt for at få hypotermi.

Det er med stort ubehag, jeg kan skimte, hvordan havet står i krappe bølger henover revet. Helt tæt på ser vi strømmen drive rask igennem revet. Vandet vil gå os langt op ad benene. Jeg får et uhyggeligt syn, ligesom et flashback. En mand kæmper i vandet for at redde sig selv, men det ligner ikke havet, men en å. Jeg skubber synet væk. Det er nu, vi skal over, og det gælder om at bevare fokus. Min ven går først over, han er lige ved at miste fodfæstet, bølgerne slår op omkring livet på ham. Vi må være kommet for sent til at undgå flod.

Nu er det min tur. Jeg går ud i vandet, og mærker sten og huller på havbunden. Vandet er iskoldt, og mit åndedræt bliver lammet af chokket fra kulden. Et øjebliks uopmærksomhed giver et vindstød chancen for at vælte mig omkuld. Jeg får hovedet under vand, og det eneste jeg tænker på er, ikke at gå i panik, mens jeg mærker strømmen bære mig væk fra land.

Det næste syn der møder mig, da jeg får hovedet over vandet, er to heste der kommer galoperende, svømmende imod mig. På én af hestene sidder en stor mand i olietøj med en sydvest på hovedet. Han kaster et reb ud til mig med en bunden løkke. En ny bølge slår ind over mig, og alt forsvinder i et sydende hav. Jeg sluger vand, men kommer op i den næste bølgedal. Træk tovet ned over dig, råber han gennem stormens og havets brølen. Det lykkes mig efter flere forgæves forsøg, da fingrene er stive af kulde.

Hold godt fast i rebet, råber han, mens han trækker mig ind mod land og sikkerhed. Min ven står parat inde på land, han får det våde tøj at mig, og hyller mig ind i hans uldtrøje og vindteltet kommer ovenpå. Min redningsmand nikker bifaldende, og begynder at ride væk med hans to heste. Vent! råber jeg, hvad hedder du? Han vender sig om, griner og råber, Søren. Tak Søren! Når jeg at råbe, inden han forsvinder væk i et skumsprøjt, og væk er han.
Vi kigger på hinanden, chokerede og lettede på samme tid. Det er næsten ikke til at forstå vores held. Hvor kom han fra, Søren? Hvordan kunne han vide, at jeg havde så hårdt brug for ham, og hvorfor forsvandt han så hurtigt.

Vi går den sidste kilometer, ad revet og når frem til vores bil. Her finder vi tørre uldtæpper og varm te. Den varme drik er et rigtig god ide, når man forkommen vender tilbage til bilen. Så forkommen som nu, har vi dog aldrig været før.

Efter en god pause kører vi hjem til Nordby til den B&B pension, hvor vi er så glade for at bo. Da vi kører forbi gadekæret, kan vi næsten ikke tro, at vi kun har været væk et døgn. Jeg er stadigvæk lidt i chok efter mødet med Draget på Besser Rev.

Vi får morgenmad af vores værtinde, og fortæller vores historie. Hun er rystet over vores uheld, og spørger til min redningsmand. Hvad siger I, han hedder? Søren, vi fik kun hans fornavn. Det er da en gåde, hvem han kan være, og hun undrer sig også over, hvordan han kunne være på pletten, da vi havde så hårdt brug for ham.

Der går nogle dage, med vandreture i Nordby bakker, men vi kan ikke glemme det dramastiske øjeblik på Draget.

På vejen hjem fra ferien går vi en tur i Grenå by. Det er, da vi går over torvet, at jeg i et glimt får et syn af en druknende mand, det samme syn jeg fik på Besser Rev. Jeg ser mig omkring, og billedet af den druknende mand forsvinder hurtigt, men er uhyggeligt livagtigt. Mit blik strejfer statuen, og mine ben svigter mig næsten.
Der står han, min redningsmand, Søren Kanne, død i 1860, druknet i Grenå-åen, da han gik forkert i mørket.

Søren Kanne har gjort sit navn kendt ved en heltemodig bedrift. Da et skib fra Hornbæk strandede ud for Hessel og skipperen Ole Jensen Jyde ikke ved egen hjælp kunne redde sig, svømmede Søren Kanne, 16.2.1835, trods forrygende storm med sine heste ud til skibet og bragte ham frelst i land.

I kan læse mere om Søren Mikkelsen Kanne her.

Efterskrift:
Som jeg hentyder til i overskriften, er det her en rigtig røverhistorie. Jeg har dog været på nordspidsen af Besser Rev, jeg har endda besøgt kirkegården på Kyholm, og jeg har været for sent på den og måttet vade Draget, men i godt vejr.

Et forår havde vi planlagt tur til nordspidsen af Besser Rev, men da vi stod ved Draget, ombestemte vi os. Strømmen var stærk og vandet dybere, end jeg brød mig om.

Der er tidligere forekommet drukneulykker her, ifølge Naturskolen på Samsø.

Jeg har desværre ikke mødt Søren Kanne 🙂 der var kendt, som en livlig og sympatisk mand.