Walks, that you don’t want to leave

Happy Earth Day!

I have celebrated Earth Day today along with the Fox, the Red-Necked Grebe, Green Frogs, Grass Snakes, Swans and Geese, Bumblebees, Highland Cattle, Sheep and Lambs and a Red Kite.

The forests around Buresø are among the most beautiful scenery I know of in North Seeland.

 

Kort over Skovene ved Buresø

Earth Day

Vandreture man ikke vil hjem fra –

Jeg måtte derud igen. Ud i ‘de danske bjerge’. Ud, hvor jeg kan høre vinden i bladene, småfuglenes kvidren og følge musvågens glideflugt, mens den udstøder sit karakteristiske skrig.

DSC02408

Jeg er kørt ud til Skovene ved Buresø, til Ganløse Eget.

DSC02417

DSC02422

Jeg bliver ikke skuffet, der er lige så meget natur, som sidste gang.

DSC02444

DSC02446

Her er ingen løsgående hunde, der tigger om madpakken, men en savlende Skotsk Højlandsko, der ånder mig i nakken. Jeg deler gerne min madpakke, men jeg ved ikke, hvad den har godt af, min nye ven 🙂

DSC02449

DSC02451

Jeg følger ikke nogen bestemt rute, men krydser hen over engen og op i skoven, op i Ganløse Eget.

DSC02492

Kan I se træhytten til højre oppe i bakken? Det er dejligt, når bygninger passer ind i landskabet, og er med til at fremhæve naturen.

DSC02472

Her mellem Ganløse Eget og Krogelund står mit gamle mirabelletræ. Store grene er brækket af i vinterens storme. Frugten har slukket min tørst på en varm dag, og jeg ser med taknemmelighed, at der stadigvæk er liv i træet. Midt i min glæde hører jeg noget uventet, lærken! Det er næsten symbolsk, her i vandskellet, hvor Mølleåen har sit udspring, her hører jeg lærken for første gang i år.

DSC02502

Jeg er på vej ned mod Buresø, det ville være blasfemi ikke at lægge vejen forbi.

DSC02511

Søen er smuk, sollyset farver sivene solgule og små klokker ringer fra søen. Det er ikke Agnete og Havmanden, men isen, der er brudt op og ved hvert bølgeslag giver fine små klokkelyde. Det er intenst, der er ikke andre lyde end vinden og ‘klokkerne’.

DSC02517

Her går en sti op i bakkerne til en flot udsigt over dalen –

DSC02537

Jeg vil slutte af med små forårslam, bedre bliver det ikke. Det er en fantastisk tur med mange livsbekræftende oplevelser.

En vandretur jeg må følges hjem fra, for stoppestedet har forputtet sig mellem nogle småtræer, og er svært at spotte.

En vandretur man ikke vil hjem fra –

________________

Bus 334 kører fra Holte Station mod Langåsen’s stoppested.

God tur, husk madpakken, efterlad kun dine fodspor og husk at ta’ hjem 🙂