Vandreture man ikke vil hjem fra –

Jeg måtte derud igen. Ud i ‘de danske bjerge’. Ud, hvor jeg kan høre vinden i bladene, småfuglenes kvidren og følge musvågens glideflugt, mens den udstøder sit karakteristiske skrig.

DSC02408

Jeg er kørt ud til Skovene ved Buresø, til Ganløse Eget.

DSC02417

DSC02422

Jeg bliver ikke skuffet, der er lige så meget natur, som sidste gang.

DSC02444

DSC02446

Her er ingen løsgående hunde, der tigger om madpakken, men en savlende Skotsk Højlandsko, der ånder mig i nakken. Jeg deler gerne min madpakke, men jeg ved ikke, hvad den har godt af, min nye ven 🙂

DSC02449

DSC02451

Jeg følger ikke nogen bestemt rute, men krydser hen over engen og op i skoven, op i Ganløse Eget.

DSC02492

Kan I se træhytten til højre oppe i bakken? Det er dejligt, når bygninger passer ind i landskabet, og er med til at fremhæve naturen.

DSC02472

Her mellem Ganløse Eget og Krogelund står mit gamle mirabelletræ. Store grene er brækket af i vinterens storme. Frugten har slukket min tørst på en varm dag, og jeg ser med taknemmelighed, at der stadigvæk er liv i træet. Midt i min glæde hører jeg noget uventet, lærken! Det er næsten symbolsk, her i vandskellet, hvor Mølleåen har sit udspring, her hører jeg lærken for første gang i år.

DSC02502

Jeg er på vej ned mod Buresø, det ville være blasfemi ikke at lægge vejen forbi.

DSC02511

Søen er smuk, sollyset farver sivene solgule og små klokker ringer fra søen. Det er ikke Agnete og Havmanden, men isen, der er brudt op og ved hvert bølgeslag giver fine små klokkelyde. Det er intenst, der er ikke andre lyde end vinden og ‘klokkerne’.

DSC02517

Her går en sti op i bakkerne til en flot udsigt over dalen –

DSC02537

Jeg vil slutte af med små forårslam, bedre bliver det ikke. Det er en fantastisk tur med mange livsbekræftende oplevelser.

En vandretur jeg må følges hjem fra, for stoppestedet har forputtet sig mellem nogle småtræer, og er svært at spotte.

En vandretur man ikke vil hjem fra –

________________

Bus 334 kører fra Holte Station mod Langåsen’s stoppested.

God tur, husk madpakken, efterlad kun dine fodspor og husk at ta’ hjem 🙂

25 thoughts on “Vandreture man ikke vil hjem fra –

    1. Hi Alexander. These photos are from yesterday. It was 8 degrees with a good wind. Spring is coming, but it’s very early and we’ve hardly had any winter.
      Hope you are well.
      Best wishes,
      Hanna

  1. Lucky you! We still have real winter with lot of snow and frost. Tommorow we are going to have +2C and that is only what can remind about spring. It looks like we’ll stay with winter for 3-4 weeks more. Yesterday we had lovely sunny day and I skated. Winter fun!

    1. Det er ikke normalt at solen skinner i denne vinter. Vi gør alt, hvad vi kan for at komme ud og nyde solen, når den er fremme.
      De næste dage er det atter gråt og regn 🙂
      Mange hilsner til dig,
      Hanna

  2. Fantastiske billeder, hvis de ikke kan inspirere folk til at smide fjernbetjeningen og styrte ud i den vilde natur så havde jeg nær sagt noget provokerende – jeg har altid været vild med disse skotske horny kvæg med hippiefrisure – i mine svage øjeblikke kan jeg drømme om at købe en ‘øde’ lystgård hvor der var plads til dem og så nogle får – et par hundrede tønder land var såmænd nok – hvem ved måske ender det så’n en gang… 🙂 😉

    Nok en gang – meget inspirerende billeder… 🙂

    1. Haha! Hippiefrisure, ja de får et meget personligt udtryk med det hippe pandehår.
      Du må love, du laver et indlæg, den dag du bliver kvægholder 🙂

    1. I’m truly delighted for your comment, Mike. I can sense that also you have lost your heart to nature 🙂
      All the best,
      Hanna

  3. Jeg fandt din tur meget afslappende, Hanna. Jeg kunne næsten lugte dufte af forår i luften. Og da jeg så Highland ko, jeg troede jeg var vidtløftige gennem markerne omkring min landsby – fordi vi har en besætning af højlandskvæg lige over markerne.
    Cheers, Alen

    1. Det må være dejligt med højlandskvæg i baghaven, Alen.
      Nu for tiden er det almindeligt med højlandskvæg i Danmark, og vi synes, de er hyggelige dyr. Det har dog ikke altid været sådan.
      Første gang, vi stod over for dem, var på Kullaberg, Sweden. Stien gik ned mellem enebærbuske og klipper, der var kun én vej at gå. Det var indtil, vi fik øje på en kæmpe tyr midt på stien. Da begyndte vi at overveje en retræte. Efter en stund sneg vi os rundt om kæmpen, den løftede ikke et øjenbryn.
      Vi kunne ikke dy os for at tage nogle ‘wannabe cool’ venner forbi sidenhen.
      De blev helt menneskelige.
      Tak for din kommentar, Alen!
      All the best,
      Hanna

  4. I would love to walk there with my camera, there’s nothing like being out in the beautiful countryside to raise the spirit, some of it looks similar to the countryside around where I live. This is a lovely post Hanna your photo’s told the story!
    Regards from your friend James 🙂

    1. Hi James. Thank you for your lovely comment. There is a thing my photos are not telling. A Danish travel agency has a slogan that says, ‘Holidays you do not want to go home from’. The title of my post is leaning against this slogan.
      In the commercials you see people hiding in all possible impossible places until they eventually are getting caught. The travel agency employs sinister individuals who, through their own photophobia are good at finding people hiding.
      This is how I felt when I was escorted to the bus. However, with the exception that I had asked for directions 🙂
      All the best,
      Hanna

    1. Dejligt at høre fra dig, Bente. Ja, vejret var fantastisk til en vandretur. Vi udnytter hvert et solstrejf, hvis vi har muligheden for det. Solen har været en sjælden gæst i denne vinter, men det har noget med et opsplittet Polar Vortex at gøre –
      Højlandskvæget er bare hyggeligt, men jeg er ikke så vant til kvæg.
      Jeg har engang kastet mig gennem mudderet, for at slippe væk for nogle galopperende kalve, der bare var legesyge 😉
      Mange gode hilsner til dig,
      Hanna

  5. ¡Oh, cómo me gustaría dar un paseo por esos lugares tan bonitos!, aunque haga frío, en un día soleado como ese; la luz es nítida y hasta se puede oír el murmullo del agua…¡Precioso, Hanna! Gracias, por compartirlo!!!
    Un gran abrazo.

    1. Gracias por su resumen poético de mis posts, querida Bárbara usted. Yo quiero mostrar todas las zonas más hermosas, pero el invierno aún a tiempo para ponerse al día, a pesar de la atmósfera primaveral, que es en estos momentos.
      Un fuerte abrazo para ti,
      Hanna

Comments are closed.