Slut med Vandrerhistorier

Der er ikke flere vandrehistorier at fortælle om, tænkte jeg i går. Men i morges, da jeg tog pakken med rugbrød, stod en gammel vandretur lysende klart, og fik mig til at smile.

Min introduktion til den mere organiserede vandretur startede som deltager hos DVL:
Fod- og Bentøj Skal Være I Orden, lød indledningen til denne vandretur med Kirsten Krag, som var én af turlederne.
Herefter fulgte en fantasifuld, nærmest spirituel beskrivelse af den kommende tur-oplevelse:

Kom på besøg i Tempelkrogen og hos Elverfolket. Er der flere engle i Englerup, og se Troldbykællingen i Ejby Ådal. Kig efter marsvinene i Inderbredning og find den gamle bøg i Rye Dyrehave, så I kan få Dejligheden at se.

Det er sådan, jeg husker turbeskrivelsen. En tur lige efter mit hoved, ja, det kunne næsten ha’ været min egen opskrift på en interessant vandretur.

Jeg steg på bussen i Roskilde, og da vi nærmede os Bramsnæs, var vi en lille flok mere eller mindre glade vandrere. Det var søndag morgen, det var meget tidligt, og nu var muligheden for at sove længe forspildt. Det så ydermere ud til at blive et massivt regnvejr, himlen var blygrå.

Vi blev budt velkommen af en frisk Kirsten Krag, som orienterede om den første del af den 25 km lange tur. Vi var knapt startet på vores vandring, før regnen begyndte. Jeg var iført gummistøvler med en ikke eksisterende profil, og det varede ikke længe, før jeg kurede ned ad den første skrænt.⚡

IMG_2730

Jo mere det regnede, jo mere glat blev det. Til sidst skyllede jeg jakken i Inderbredning, men havde jeg vidst, hvor meget det ville regne den dag, havde jeg ikke foretaget mig yderligere. Det regnede én gang den dag, og det stoppede ikke!

IMG_6358_2

På et tidspunkt når vi frem til Strandskoven, og i ly af træerne sætter vi os til at spise vores frokost. Jeg når ikke at spise min mad færdig før brødet knækker. Det er gennem-blødt af regn. Det er på det tidspunkt, vi begynder at grine, og det er næsten umuligt at stoppe igen. Det er sådan resten af turen forløber. Der opstår mange sjove episoder delvist forårsaget af regnvejret, og vi skiftes til at bryde sammen i grin, og de andre griner med.

Turen afsluttes i rullesten på stranden, og vi er meget trætte. Pludselig er der en, som begynder at synge en sang, hvor rytmen sætter vandrertempoet op, og hvor omkvædet hurtigt bliver til en fællessang, og nu er resten af vandreturen en leg.

IMG_3858

Slut med vandrehistorier? Det tror jeg ikke. Det er, som om eventyret altid venter lige rundt om hjørnet.

‘Jeg ved det godt McEff, jeg skal ha’ lim under støvlerne’

Alle de fantasifulde navne eksisterer, eller er udledt af stednavne omkring lokaliteterne ved Munkholmbroen.

God tur!

4 thoughts on “Slut med Vandrerhistorier

  1. Flotte billeder, Hanna… 🙂

    Ja enig “slut med vandrerhistorier” nej vel – det vil være en påstand a la den gamle historie fra 1890erne da den daværende præsident for det amerikanske patentkontor fortalte den amerikanske præsident at man godt kunne nedlægge patentkontoret for alle de opfindelser der kunne opfindes var nu blevet opfundet… 🙂 😉

    Det rigtige fodtøj er ekstrem vigtigt, ret beset så kunne man være nøgen bortset fra ‘fusserne’ – vandringsmænd m/k og soldater ved at fodtøjet er et spørgsmål om “liv eller død” omtrent… 😉

    1. Tak for smilet og kommentaren, Drake. ‘LOL’
      Det rigtige fodtøj, proviant og noget at drikke, så er man godt på vej.
      Mange hilsner,
      Hanna

  2. Der blev jeg lige forskrækket et lille split sekund og tiden gik i stå,
    Men så begyndte tiden at gå igen og jeg viste at det ikke var rigtigt!! 🙂
    Godt er godt at du fortsætter!!!
    Det er lige sådane ture her der sætter sig fast i hukommelsen.
    Dem man aldrig vil glemme!!

    1. Kære Linda, det var da den helt rigtige reaktion, du fik 🙂
      Det er sjovt at beskrive ture, der kan inspirere andre.
      At gå på opdagelse, det er sagen!
      Mange hilsner,
      Hanna

Comments are closed.