A walk in the shade

Winter came late this year and with a few days of Spring, Summer came with a sustained heat never experienced before.
Walking in the shade along a lake is wonderful.
We went for a great walk along Furesøen in late May with a cooling breeze from the lake.

A few days later we did a walk along the lake one morning.
Greetings of good morning came from everywhere.
A very pleasant walk among happy people.
Sunshine does remarkable things for people’s mood 🙂

The Squirrel Family

Years ago in a secret place of the forest, Nørreskoven I incidentally looked up in a tall tree and there it was, an owl looking down at me from a big nesting box.
One day after a storm the nesting box lay shattered on the ground. Today I’m showing a new friend one of my favourite spots and I told her about the owl.
There’s a new place for nest-seeking owls but owls wasn’t what we saw.
Look for yourself:

Where strangers greet each other

This is a place where people greet each other when they meet. I think it is an expression of big nature. People become humble and remember where they come from. That’s the effect this forest has on me.

“We walked always in beauty, it seemed to me. We walked and looked about, or stood and looked. Sometimes, less often, we would sit down. We did not often speak. The place spoke for us and was a kind of speech. We spoke to each other in the things we saw.”
Wendell Berry, Jayber Crow

El Nino og rekordvarme i juli 2014

Juli 2014 bliver én af de varmeste måneder målt nogensinde i Danmark. Det inspirerer ikke til vandreture, men til stranden, som I kan se af mit foregående indlæg.

I øjeblikket diskuterer verdens klimatologer, hvorvidt en El Nino er på vej. Den sidste kraftige El Nino hærgede i 1997-98.

Den 21. februar i år skrev Lars Henrik Aagaard følgende for Berlingske:

Der kan være god grund til at ruste sig til en varm sommer. Ifølge en ny klimamodel skulle en ny El Niño sætte rekordblus på det globale termometer.

Hvad er El Nino? Den er karakteriseret ved en usædvanlig varm havtemperatur i Stillehavet. El Nino er en kobling af hav og atmosfære systemet i den tropiske del af Stillehavet, og har store konsekvenser for vejret i hele verden.

Fænomenet starter ved Indonesien i den vestlige ende af det tropiske Stillehav. En tilfældig kortvarig svækkelse af passatvinden er nok til at igangsætte en langsom bevægelse i oceanets overflade fra vest mod øst – en Kelvinbølge.

Det varme overfladevand flyder mod øst, når vinden løjer af. Normalt holdes overfladevandet fanget ved Indonesien af den kraftige passatvind, der blæser fra øst mod vest omkring Ækvator. En dybtliggende strøm i forbindelse med en bølgebevægelse i grænsefladen mellem det øverste vandlag og det dybe bundvand bidrager til transporten: Man ved, at passatvinden løjer af med mellemrum, men kun når tilstrækkelig meget varmt overfladevand er stuvet i vest, udløses El Nino.

Fiskerne i Peru brugte navnet El Nino om en lokal havstrøm, der varmede vandet op. Navnet El Nino blev givet til strømmen, fordi den altid kom ved juletid, og El Nino betyder drengebarn på spansk, ved juletid også brugt om Jesusbarnet.

I Peru druknede alt i mudder og flere end 25.000 mennesker flygtede fra oversvømmel-serne i 1997-98 under El Nino.

Gaderne i Mampuesto i Peru flød med kister og skeletter, fordi vandmasserne ødelagde kirkegården. Slagregn omdannede Sechura Ørkenen til en 135 km lang flod, og en tilhørende 3 m dyb sø, som man satte fisk ud i, for at få noget godt ud af noget skidt.

Mens Peru blev bombarderet med drivende slagregn, var den østlige side af Sydamerika ufrugtbar og ekstrem varm. En stor del af Brasiliens regnskove antændte spontant på grund af tørken i regionen.

I Californien og Florida var det ekstreme vejrudsving. Floderne strømmede over deres bredder, og oversvømmelserne skabte store ødelæggelser. I februar 98 var Californien udsat for kraftige mudderskred, og samtidig forsvandt en stor del af Californiens kyst ud i Stillehavet, sammen med en del huse.
Undersøgelser har vist, at Californiens kyst eroderer 6 cm i gennemsnit pr. år, og dette kan stige helt op til 150-300 cm i et El Nino år.

I Florida i den sydøstlige del af USA forekom et stigende antal tornadoer, og selvom nedbørsmængden var normal.

Afrika var også et meget hårdt ramt kontinent i verden, mens en del af Afrika led under udbredt tørke blev Østafrika druknet i voldsomme regnskyl.

I et El Nino år er den østlige halvkugle plaget af skovbrande, tørke og perioder med meget intens regn. Med usædvanlige store højtryk over Australien og ekstreme lavtryk over det centrale Stillehav, bliver luftfugtigheden trukket mod Sydamerikas kyst og væk fra det normalt ‘våde’ østlige Stillehav. Når den voldsomme regn så falder i nord/syd Amerika og intens varme plager det vestlige Stillehav, skabes der omfangsrig tørke og talrige spontane skovbrande bryder ud.

I kan følge udviklingen på NOAA National Oceanic and Atmospheric Administration.

 

På vandring i Norge

Skoven er stille i dag. Folk er på ferie, på stranden eller drikker kolde øl og hvidvin i haven. Vi er ude og træne i bakkerne ved Furesøen.
Et eminent sted for en opgradering af konditionen. Det er nemlig sjovere at vandre i fjeldet, når formen er god.

På vejen ud til Nørreskoven går vi fra Lyngby langs med Mølleåen ud til Furesøen og Nørreskoven. Undervejs ser vi grøn frø, toppet lappedykker og starten på brombær.

Bakkerne i Nørreskoven

Bakkerne i Nørreskoven

Magi ved Furesøen

Jeg var på en tur ved Furesøen i går. Efter en lørdag og søndag med fest, hygge og gode venner, var det godt at fuldende en god weekend med noget motion.
Jeg så svaner, toppede lappedykkere, hvinand med ællinger, egern og mænd, der hyggefiskede.
Vibernes skrig brød stilheden, raspmarkerne duftede, og aftegnede sig skarpt i landskabet. Skynd jer ud, der er magisk.

❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤

Bus 191 kører fra Lyngby station til Frederiksdal.

God tur og husk madpakken!

The Winter Competition in Swimming is over

Vinterbadningen er slut i Kinabugtens badeanlægDSC01495
Nu er det Baadfarten, der sejler på søerne fra i dag, lørdag den 4. maj.
Baadfarten sejler blandt andet på ruten Frederiksdal – Kollekolle Furesøbad – Birkerød Sejlklub – Jægerhuset i Holte, men KUN OM SØNDAGEN.

Nu kan I sejle op til Farum langs med Nørreskoven, og gå tilbage til Frederiksdal.
Vær opmærksom på at sejltiderne ændrer sig alt efter om det er forsommer, hverdag eller weekend. Jeg gik turen i går fra Farum til Frederiksdal, og var godt underholdt undervejs.
Der er hulveje, rigtig mange bakker og snoede stier med et fantastisk kik ud over søen.

DSC01595

Her på bakkerne har jeg haft mange naturoplevelser, men jeg har også engang hjulpet et par damer. De havde vovet sig ud på skrænterne efter en frokost iført høje hæle, smukt opsat hår og perlekæder, der hang fast i grenene. Det så sjovt ud, heldigvis så havde de det også sjovt!

DSC01508

Nørreskoven, det er Sjællands Kullaberg. Her står anemoner, både de hvide og de gule.

DSC01113

Her kan I sagtens praktisere Chris MacDonel’s Uturn, og det kan godt være nødvendigt, hvis man har tænkt sig at afslutte i Pyrenæerne.

DSC01642

DSC01528

Her ser I noget af stiforløbet, som dog er meget afvekslende på hele turen. Man behøver ikke at være atlet, for at gå turen. Det er en dejlig tur.

DSC01666

DSC01533

God tur!

___________

Har I spørgsmål vedrørende turen, så skriv til mig –

Vandretur rundt om Furesøen

Furesøen er et rigtigt dejligt naturområde. Der er højt til himlen og masser af frisk luft og udsyn. Jeg har sejlet i kano fra Frederiksdal op til Farum sø, og hjem igen. Men den mest minderige tur var rundt om søen til fods.

Det kunne været blevet: “Turen går til Helvede”, havde vi ikke truffet en lidt kedelig, men sikker udvej -.

Vi starter vandreturen over middag. Det blæser godt, og ude på søen er en mand, og en kvinde ved at sætte kursen mod land med deres sejlbåd. Lidt fremme ad stien står en bænk, og her gør vi indhug i provianten, mens manden lader eder og forbandelser hagle ned over hans udkårne. Hun er ikke hurtig nok til at rebe sejlene, men ydmygelser har aldrig fremmet nogen præstation nævneværdigt.

For ikke at få kolde muskler, fortsætter vi turen. Turen er startet i Lyngby området, og vi har tænkt os at afslutte vandringen ved at gå gennem Nørreskoven på den anden side af søen. Det begynder at regne lidt, men der er ingen grund til at skifte til regnbukser, mener min ven. Lige før Fiskebækbroen begynder regnen at tage til, men hvad gør man, når tøjet er blevet vådt- man tager det af og går videre kun iført regntøj. Det er lidt klamt og koldt, men bedre end det iskolde klæbende tøj, forlyder det.

Det begynder at mørkne, og ved indgangen til Nørreskoven er det så mørkt, at vi ikke kan finde stien ind i skoven – Vi ved, hvor stien er, og alligevel tramper og roder vi rundt i krat, buske og småtræer. Til sidst er der kun Frederiksborgvej tilbage som sidste udvej. Det er tanken om de meget stejle skåninger ned mod Furesøen.

Et forlæns rullefald ned i søen er ikke et attraktivt alternativ til en fredelig skovvandring, så vi fortrækker ud på cykelstien, der er i hele skovens længde. Det er ikke sjovt! Asfalt og ensformige, lige veje, det er noget af det værste, jeg kan byde mig selv, altså udover dårlige stunts med mig selv i hovedrollen. Og så er der laaangt –

Det må være sådan det er, at være soldat på march, bare den ene fod foran den anden uden at tænke. Næste dag opmåler vi turen til at være omkring 36 km, med omveje og fejlskud, men en meget hyggelig tur med flotte oplevelser og god motion. Vi har senere grinet meget af det buskads, der blev trampet og maset rundt i.

En tur rundt om Furesøen er ca. 25 – 30 km. Start om morgenen med god proviant, og nok at drikke. Kraks kort over villaveje, som er uundgåelige, men hyggelige, samt Naturstyrelsens kort over Nørreskoven.

God tur –