I shot an arrow into the air,
It fell to earth, I knew not where;
For, so swiftly it flew, the sight
Could not follow it in its flight.
I breathed a song into the air,
It fell to earth, I knew not where;
For who has sight so keen and strong,
That it can follow the flight of song?
Long, long afterward, in an oak
I found the arrow, still unbroke;
And the song, from beginning to end,
I found again in the heart of a friend.
Henry Wadsworth Longfellow
Det indlæg jeg lovede om min lange vandretur lader vente på sig 🙂
Jeg har fået ambitioner. Ja, I læste rigtigt.
En artikel fik mig til at læse en Ph.d-afhandling. Den skal jeg lige være færdig med først. Men det hele handler om stier. Derfor udgiver jeg billeder fra min sidste regnvejrstur mellem gravhøje, graner, stengærder og flammende bøgetræer.
Møns Klint er et fantastisk sted. Der er et helt enestående lys, som det 70 millioner år gamle kridt bidrager med. Kridtflagerne, som klinten er opbygget af, fortsætter som lange bakkerygge ind i højlandet bag klinten, hvor de udgør en del af det særprægede morænelandskab Høje Møn.
Vi har været på sejltur med kutteren Discovery.
En sejllads langs den 6 kilometer lange klint er virkelig en stor oplevelse, og når vejret er så godt som på vores tur, føler man sig voldsomt priviligeret.
Her ses Discovery på vej ind i Klintholm Havn.
Billedet ovenover er fra Påsken 1994. Vi vandrede nede på stranden, og kalken havde sat sig på sko og i tøj. Vi var parat til at deltage i et Halloween Show efter den tur.
Lidt mere alvorligt blev det senere på året, da flere hundrede ton kridt styrtede ned over en fransk kvinde som vandrede på stranden. Sommerskred er usædvanlige, men året 1994 var meget nedbørsfattig, og vandet der normalt binder kridtet i klipperne var svundet bort.
Kridtet består af næsten ren kalk, og er overvejende opbygget af cocoliter, mikroskopiske kalkplader af encellede kalkalger, som levede i havets øverste lag. Efter de store skred er mange mennesker på jagt efter fossiler som søpindsvin, søliljer, muslinger og blæksprutter. Har man først spottet én er det nemmere at finde de andre.
Jeg har endnu ikke været på Geocenter Møn, men det er på ønskelisten. I kan se meget mere på centerets flotte hjemmeside: Moensklint
God tur ❤
Der er mange glade gæster, som besøger Mølleåen og Lyngby Sø i sommermånederne. De fleste har lejet en kano, og begiver sig afsted ud i den idylliske Mølleådal, men de færreste har nok besøgt Lyngby Åmose.
Åmosen er heller ikke nogen vildmark, men det er et smukt og interessant område, og med et areal på 50 hektar er det ét af Lyngbys største naturområder.
Vi gik tur her engang en sen sommeraften. Pludselig på stien foran os kunne vi se små lysende pletter, og vi vidste med det samme, at det var sankthansorme. Det var en utrolig spændende oplevelse.
Vi er også blevet jaget ud af mosen af myg, men det hører med, når der opereres med højmoselignende områder.
Jeg har fået en våd sok utallige gange, og det fik løberne også, jeg mødte forleden. Bliv iøvrigt på stien, eller du risikere at forsvinde, og blive helt væk, som Bøffen siger i Olsenbanden.
Hængesækken dækker store dele af mosens vandoverflade og skaber en illusion om en bund, du kan træde på. Hold dig altid til stierne. Mosen er bundløs, og derfor er det både ulovligt og farligt at færdes udenfor stisystemet, se her: ltk.dk
Det er her på den åbne hængesæk, at kæruld har gode betingelser. Kæruld har en helt særlig betydning for mig, for når jeg ser dem vugge i vinden, dukker fjeldsøer frem for mit indre blik. Især er der en bestemt fjeldsø i mit forrige indlæg, der ikke agter at fortone sig, gudskelov ❤
I slutningen af april var jeg på tur ned gennem Det Danske Schweiz, forbi Stampen og Rådvad for at afslutte turen på Strandvejen.
Der er en anden aktivitet i weekenden. Det sidste nye er SUP, stand up paddle, men først får I nogle billeder fra det spæde lyse forår.
Det blev ikke til meget stand up paddle, for svanefar var ikke i humør til at få gæster ❤ Svanen kunne let vælte gæsterne i vandet.
Jeg var på en tur ved Furesøen i går. Efter en lørdag og søndag med fest, hygge og gode venner, var det godt at fuldende en god weekend med noget motion.
Jeg så svaner, toppede lappedykkere, hvinand med ællinger, egern og mænd, der hyggefiskede.
Vibernes skrig brød stilheden, raspmarkerne duftede, og aftegnede sig skarpt i landskabet. Skynd jer ud, der er magisk.
❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Bus 191 kører fra Lyngby station til Frederiksdal.
God tur og husk madpakken!
… det var maj som kom.
Nu kom der en dame ud af vognen.
“Frøken Maj!” sagde hun. I sommertøj med galocher; hun havde en bøgebladegrøn silkekjole på, anemoner i håret, og hun duftede dertil sådan af skovmærker, så skildvagten måtte nyse. “Gud velsigne Dem!” sagde hun, det var hendes hilsen.
Hun var nydelig! og sangerinde var hun; ikke på teatrene, men inde i skoven; ikke i teltene, nej, i den friske grønne skov gik hun og sang for sin egen fornøjelse; hun havde i sin sypose Christian Winthers “Træsnit,” for de er som bøgeskoven selv, og “Smådigte af Richardt,” de er ligesom skovmærker.
Tolv med posten, Et eventyr af Hans Christian Andersen
Vandretur gennem Mølleådalen og Ravnholm Skov
HANNA'S WALK 
You must be logged in to post a comment.