Der er mange glade gæster, som besøger Mølleåen og Lyngby Sø i sommermånederne. De fleste har lejet en kano, og begiver sig afsted ud i den idylliske Mølleådal, men de færreste har nok besøgt Lyngby Åmose.
Åmosen er heller ikke nogen vildmark, men det er et smukt og interessant område, og med et areal på 50 hektar er det ét af Lyngbys største naturområder.
Vi gik tur her engang en sen sommeraften. Pludselig på stien foran os kunne vi se små lysende pletter, og vi vidste med det samme, at det var sankthansorme. Det var en utrolig spændende oplevelse.
Vi er også blevet jaget ud af mosen af myg, men det hører med, når der opereres med højmoselignende områder.
Jeg har fået en våd sok utallige gange, og det fik løberne også, jeg mødte forleden. Bliv iøvrigt på stien, eller du risikere at forsvinde, og blive helt væk, som Bøffen siger i Olsenbanden.
Hængesækken dækker store dele af mosens vandoverflade og skaber en illusion om en bund, du kan træde på. Hold dig altid til stierne. Mosen er bundløs, og derfor er det både ulovligt og farligt at færdes udenfor stisystemet, se her: ltk.dk
Det er her på den åbne hængesæk, at kæruld har gode betingelser. Kæruld har en helt særlig betydning for mig, for når jeg ser dem vugge i vinden, dukker fjeldsøer frem for mit indre blik. Især er der en bestemt fjeldsø i mit forrige indlæg, der ikke agter at fortone sig, gudskelov ❤
Flotte bilder Hanna😄 hørtes skummelt ut. Er det dype hull I bakken?
Kære Lisa. Man bruger ordet bundløs om området. Men det er først og fremmest, fordi man får en illusion om, at det er ufarligt at bevæge sig der ud. Du kan gå igennem det net af rødder, der dækker vegetationen, og så er du fanget i mosen.
Tusind tak for the reblog 🙂 ❤
Ok😄 spennende.
Nydelige sommerbilder, Hanna! Det er fascinerende med slike myrområder – selv om det er tryggest å betrakte dem fra kanten 🙂
Du har ret, Kjersti. Det værste er, at jeg nogle gange har forglemt mig. Ikke lige i det viste område, men i en skov i nærheden, hvor der i nogle lysninger findes dødishuller. Her er heste og mennesker forsvundet og aldrig fundet igen.
Selv i Danmark skal vi engang imellem skærpe opmærksomheden 😉
Ha’ en rigtig god weekend.
Hanna
Flotte billeder – måske det der fascinerer os der elsker naturen allermest – det at vi ikke behersker den på vores egne præmisser – men må indordne sig kræfter der er større end os – man skal ikke være bange men for egen skyld vise respekt… 🙂
Du har taget min replik, Drake 🙂 Tak for de pæne ord.
Mange gode hilsner til dig,
Hanna
Lovely shots, Hanna.
All the best.
So glad you like them, Isabel 🙂
All the best to you too,
Hanna
¡Qué hermosas las luciérnagas!!! Me parecen irreales como de sueño o de cuento, pero cuando las ves son preciosas… un autentico regalo de la naturaleza!
Gracias, Hanna, por estos reportajes tan buenos´
Muchos besos.
Querida Bárbara. Usted tiene una manera maravillosa para animarme ❤
Es fácil soñar cuando se encuentra en la naturaleza.
Muchos besos,
Hanna
You be careful Hanna or it’s not just your sock that will be getting wet. That sounds like a very beautiful but also a dangerous place. I think I would stick to the paths if I was there.
You have some great pictures. I particularly like the yellow Iris and the cotton-grass. But what is “hanging bag”? Is it a type of moss or weed that thrives under water and gives the impression it is solid?
Glow worms. I’ve only ever seen them once and that was when I was a child of 11 years, camping in Cornwall with my parents. Fascinating creatures. You were very lucky to see them.
Cheers, Alen
I think it is called “transition mires” in English, Alen.
A cover of floating vegetation of tangled roots from a lakefront. Vegetation with peat moss colonizing the open expanse of shallow lakes with good shelter.
In the past it was not unusual that humans and animals drowned in such places. I have great respect for bogs.
I have only seen glow-worm once too. We are calling them “Midsommer Worm” although it is a beetle.
I will look after the beetles around Midsummer and a few hours before midnight. That should be the best time.
All the best,
Hanna