Flot vandretur på Farum Søsti

Vi har været på vandretur rundt om Farum Sø. Lyder det kedeligt, det var det ikke.

DSC02994

Turen er meget varieret, og afmærket med en natursten for hver kilometer med motiver udført af billedhugger, Olav Johannisson.

DSC03293

Turens længde er på 10 km med mulighed for mange afstikkere ned til bålpladser ved søen, Oldtidsstien og flere andre spændende områder.

DSC03144

Vi spiser lidt af vores proviant ved Præsteskov Landgangssted, én af de mange hyggelige bålpladser. Her er vi tæt på Sortemosen, der sammen med Sækken udgør EF Fuglebeskyttelsesområde.

DSC03045

Årsagen til beskyttelsen er rørhøg og plettet rørvagtel. Derfor er områderne ikke tilgængelige, da fuglene kræver fred. Stierne er dog etableret langs med områderne, og der er mulighed for mange store naturoplevelser.

DSC03177

DSC03300

Farum Sø er en del af Mølleådalen, dannet af den sidste istids store ismasser, der smeltede for omkring 15.000 år siden. Stien rundt om Farum Sø går gennem fredede områder eller skov.

DSC03294

De mangeartede naturtyper i landskabet skyldes til dels at kalken i jorden varierer meget.

DSC03179

Efter 4 km stenen kan I tage en af stierne ned gennem Ryget til Farum Sø, alt efter om det er sø eller skov I har mest lyst til på dagen, smukt er det under alle omstændigheder.

DSC03202

Her er vi tæt på Sortemose, hvor man har udsat 1,5 tons tunge vandbøfler fra Ungarn, som naturplejere i det våde område, desværre var de ikke at se, da vi kom forbi, men måske er de på ferie?

——————————–

Det er dejligt nemt at finde til Farum Sø. Her kan I downloade kort over Farum Søsti, S-toget kører næsten helt frem til søen.

Husk god proviant og drikke, det giver en vellykket vandretur.

Pas godt på naturen, efterlad kun dine fodaftryk. God tur!