Mølleåen, et Bryllup, 3 Damme og et fingeret Overfald

Vi blev nysgerrige på SkodsborgRuten, en vandretur, der er afmærket fra Stampedam via Rådvaddam og op til Skodsborg. Det er absolut ikke ukendt terræn, men det er interessant at se hvad det er, professionelle naturfolk lægger vægt på, når de afmærker en rute i et terræn. Turen er skyggefuld, og længden er på 6,6 km. Den er meget varieret, og vandet er allestedsnærværende i form af damme, Mølleåen og Øresund.

DSC06362Ved Stampedam er der infotavle om turen.
Fra dammen går stien op i skoven, og op på en højderyg med prægtige gamle træer. Engang imellem er der et flot kig ned i dalen. Stien fortsætter ned til Rådvaddam og Rådvad, der er meget rig på historie. Her ligger sølvsmeden og billedhuggeren Georg Jensens barndomshjem. Det er ikke svært at forstå, hvis Georg Jensen har følt sig stærkt inspireret af den meget smukke natur. Her har vi set isfugl og vandstær, ikke kedeligt! Nu går ruten på bro over Mølleåen, og op i Jægersborg Hegn. På broen er et brudepar ved at blive foreviget.

DSC06331

Ved Skodsborg Dam er der meget idyllisk, og vi nyder stilheden på en bænk, inden vi fortsætter ud til Øresund.

DSC05854

Her ligger Skodsborg Kurhotel og Spa, så der er god mulighed for at forlænge opholdet.
Efter et kortere ophold ved vandet går vi tilbage samme vej, og forsætter tilbage til Mølleåen. Ved Rådvaddam har svanefar iværksat et fingeret angreb på en kajakroer, mens svanemor og ungerne duperet ser til på behørig afstand. Svanefar bliver ignoreret i et helt kvarter, og tilsidst vender han lettet ryggen til den lunkne rival.

DSC06363

DSC06373

Tilbage ved Stampedam er vi enige om, at SkodsborgRuten er en flot og varieret tur.

Rigtig god tur!

Udsyn og indsigt

Ud på Tisvilde Strand

Ud på Tisvilde Strand

Nu har jeg snart blogget et år. For hver vandretur jeg har katagoriseret, fremgår det interessant nok for mig selv, at de fleste ture er placeret langs vand. Havne, åer, søer og strande. Måske er det en længsel efter de åbne vidder. En erstatning for fjeldene i Norge?

I november kom længslen igen over mig. Det var bidende koldt, omkring frysepunktet og kuling. Jeg trak derfor lidt ind i skoven, for målet var Troldeskoven, de 200 år gamle fyrretræer, som man prøver at give de bedste betingelser, ved at fjerne de nye træer.

På vej mod Troldskoven

På vej mod Troldeskoven

Troldeskoven

Troldeskoven

Troldeskoven

Troldeskoven

Træ eller uhyre

Træ eller uhyre i Troldeskoven

Troldeskoven er hyggelig og facinerende, men solen står så lavt på himlen at den ikke når over trætoppene. Derfor sætter jeg kursen mod stranden og Kattegat. Vinden er i ryggen på vejen tilbage. Lidt nord for Troldeskoven står to imponerende smukke gravhøje og troner majestætisk ud mod Kattegat, de hedder Harehøje.

Harehøje ses på venstre hånd

Harehøje ses på venstre hånd. Billede fra i sommers.

Hvis man kom sejlende langs kysten i bronzealderen, ville man kunne se gravhøjene på et åbent overdrevslandskab med spredte træer. Da de står højt i landskabet, har man kunnet se dem på lang afstand, mens man passerede forbi, og de rejsende ville få det indtryk, at dette landskab er beboet af folk, man skal have respekt for.

Kig ud over Kattegat fra Harehøj

Kig ud over Kattegat fra Harehøje. Billede fra i sommers.

Da den danske arkæolog Vilhelm Boye registrerede højene i 1800 tallet, kunne han ikke lade være med at beskrive nogle sære ting, der var forgået på egnen. Han fortalte, at der var steder i Tisvilde Hegn og særligt omkring Harehøjene, hvor selv de mest stedkendte for vild. Det er meget sjovt, for det er nemlig her, jeg har taget fejl af stierne. Så kortet er aldrig langt væk, når jeg er i det område.

Der er ikke færre end 59 gravhøje i Tisvilde Hegn. Heraf er flere meget store og velbevarede. Gravhøjene er mellem 3000 og 3800 år gamle. De har markeret samfundets hævdvundne ret til landskabet.

De døde, som ligger begravet inde i højene var både mænd, kvinder og børn. Ved begravelsen var de døde svøbt ind i et sovetæppe, og de blev lagt fuldt påklædt i kisten. Kisten var en udhulet egestamme, som blev lagt på et leje af sten.

Og så tilbage til, hvad jeg startede med, udsyn og ro til reflektion.

IMG_2852

I ønskes et godt og lykkebringende nytår med mange gode, hyggelige og sjove oplevelser.