Trolls and Hell, Forest and The Sea

This is Hell in North. That’s the rumour of Tisvilde.
The steep and long firebreaks, consisting of loose white sand, are part of a route in an annual runner competition.
But there is much more to Tisvilde than the up to 62 meter high exhausting runway of sand.
It is an outstanding piece of nature and the awesome experiences of mine are countless.
There is an old part of the forest called the Goblin Forest

Getting lost in the forest in the twilight might be a nerve wrecking walk

Inside the forest is an exotic area with many wonderful old juniper trees


The beach is second to none

…and some ‘adults’ couldn’t resist the sea even on a very cold day



The temperature change from warm and pleasant to a sudden cooling


The area is like Heaven on Earth and apparently Hell at the same time.
____________________________________

Tisvilde

Views Are Important

Melby KirkeI took the train out into the countryside to the north coast of Zealand.
Watching the fields enlarging and the view becoming wide as if one climb a mountain. Animals on the field, birds, cloud patterns, colours, contours and shadows.
Sometimes interrupted by a hedge against the rails then suddenly to surprise with a new landscape, just as if the train emerged from a tunnel.
Why is the extended view so pleasant for the mind. Green rolling fields and endless bluish sea. It is great relaxation.

The church door was open in the newly restored village church. The frescoes were restored, and the tree of life was newly painted in the chapel.

When I approach the beach my mind cross the memory of the last time I was here.
A gale was doing it’s best to give brave windsurfers their life’s adventure.
Today the temperature is very pleasant and I end my walk at a little village from where I can take another train home.
That’s the great thing about Denmark. You are able to plan a lot of exiting walks in nature by taking advantage of train and bus.

Melby Overdrev

Tisvildeleje Strand

Liseleje Strand

Liseleje Strand

Note

Melby Kirke
Train from Hillerød – Melby
Kitesurfing….

My Favourite Beach

Tisvildeleje, this beach is my favourite beach in all times of year.
In late summer when people are hiding in the dunes to catch the last warmth from the sun, in autumn when the sky is clear and one can see forever, in winter when snow covers the sand, and in summer when children’s laughter fades away light as feathers in the wind.
This is joy!
Go out there and find your own favourite place.

Tisvildeleje Strand

Tranquillity in Strong Wind

Ready for the Seven Leagued

There is tranquillity in a strong wind.
The only sound is the sound of nature, the wind in the trees and the roar of the waves against the shore.

Hiking on the Beach

It’s a long time since I have been here. The best coastline in North Zealand is between Liseleje and Tisvildeleje. When all summer guests have gone home, and the beach is deserted, then the undisturbed tranquillity suddenly materialize itself…can I say that? 🙂

Now the experience is best if you want to hike.
Today the sky is unique and adds the landscape a changing nature. It’s almost like a shadow theatre where new surprising actions unfold. After several miles along the beach I find myself next to the forest with trolls. Well, that’s the Danish name for the forest due to the very ancient and gnarled pines when suddenly I realize that there are more shadows than might be healthy for me.
Dark clouds are looming in the horizon. There might be thunder in the package. I take no chances. I join the trolls. Maybe they have a shelter to offer if the rain comes.

While I’m waiting for the train in Tisvildeleje. a quiet pouring rain begins, but when I get home, the storm breaks loose. The thunder is persistent and dramatic. Two to three seconds between lightning and thunder, and it continues for a very long time.

From a safe place on the beach it would be a spectacular sight. Right now I’m happy to have reached home..

Det er længe siden, jeg har været her. Den bedste kyststrækning i Nordsjælland er mellem Liseleje og Tisvildeleje. Når alle sommerens gæster er gået hjem, og stranden er øde, så opstår den uforstyrrede ro. Nu er oplevelsen bedst, hvis man ønsker at vandre.
I dag er himlen unik, og tilføjer landskabet en skiftende natur. Det er næsten som et skygge teater, hvor nye overraskende tiltag udfolder sig. På min tur langs stranden befinder jeg mig snart ud for Troldeskoven. Skoven har fået sit navn på grund af de meget gamle og krogede fyrretræer.

Mørke skyer truer ude i horisonten. Der kan være torden i pakken. Jeg tager ingen chancer. Jeg drejer ind i skoven til troldene. Måske kan de tilbyde læ, hvis regnen kommer.

Mens jeg venter på toget i Tisvildeleje, begynder en stille silende regn, men det er først, da jeg når hjem, uvejret bryder løs. Tordenen er vedholdende og dramatisk. To til tre sekunder mellem lyn og torden, og det fortsætter i meget lang tid.

Det ville være rart at observere det fra et sikkert sted på stranden. men lige nu er jeg glad for at være i sikkerhed.

God tur og husk madpakken!

_____________________________________

Gravhøjene i Tisvilde Hegn

Hvis man kom sejlende langs kysten i bronzealderen, ville man kunne se gravhøjene på et åbent overdrevslandskab med spredte træer. Da de står højt i landskabet, har man kunnet se dem på lang afstand, mens man passerede forbi, og de rejsende ville få det indtryk, at landskabet er beboet af folk, man skal have respekt for.
.
Da den danske arkæolog Vilhelm Boye registrerede højene i 1800 tallet, kunne han ikke lade være med at beskrive nogle sære ting, der var forgået på egnen. Han fortalte, at der var steder i Tisvilde Hegn og særligt omkring Harehøjene, hvor selv de mest stedkendte for vild. Det er meget sjovt, for det er nemlig her, jeg har taget fejl af stierne. Så kortet er aldrig langt væk, når jeg er i det område.

Der er ikke færre end 59 gravhøje i Tisvilde Hegn. Heraf er flere meget store og velbevarede. Gravhøjene er mellem 3000 og 3800 år gamle. De har markeret samfundets hævdvundne ret til landskabet.

De døde, som ligger begravet inde i højene var både mænd, kvinder og børn. Ved begravelsen var de døde svøbt ind i et sovetæppe, og de blev lagt fuldt påklædt i kisten. Kisten var en udhulet egestamme, som blev lagt på et leje af sten.

Udsyn og indsigt

Havet er –

Kitesurfing, Mortérild og Kuling og kuling mellem Liseleje og Tisvildeleje

Rush Hour on the Mound

They sit side by side on the hilltop with a magnificent view in front of them. I wonder if they consider that they sit on a 3500 year old burial mound raised over one of those days significant people?

In the present moment, it is completely irrelevant, even if it was a Martian, who had built the mound as a launching pad.

The serenity and depth is so rare and hard to find, but here it is easy to lose yourself in the view and enjoy the fresh scent of the ocean, pine, spruce and moss.

Go out and experience nature

Rush hour på gravhøjen

De sidder side om side på bakketoppen med en formidabel udsigt foran sig. Mon de tænker over, at de sidder på en 3500 år gammel gravhøj rejst over én af datidens betydningsfulde personer?

I nuet er det fuldstændig ligegyldigt, selv hvis det var en marsboer, der havde opført højen som en affyringsrampe.

Roen og fordybelsen er så sjælden og svær at finde, men her er det let at fortabe sig i udsigten og nyde den friske duft af hav, fyr, gran og mosser.

God tur og husk madpakken ❤

Troldeskoven, Tisvilde Hegn

Troldeskoven, Tisvilde Hegn

__________________________________________

Map Tisvilde Hegn

En leg på havstokken

Piet Hein – om at leve i nuet.

At leve i nuet er livets teknik –
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.

Og det forrige nu og det kommende nu
blir aldrig i livet presente
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.

For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste blir aldrig det rette.
Næ, sørg for, at nuet, du lever i,
engang for altid er dette.

En vandretur på stranden er en vandring i nuet. Den skiftende leg mellem sandet og det våde element kræver opmærksomhed. En konstant vurdering af hvor stor den næste bølge bliver. En leg om at jage eller blive jaget.

Solvarme, salt på læberne og tilstedeværelse i nuet. Det er det, livet handler om.

Billederne er fra Tisvildeleje Strand.

Sct. Helene Kilde er én meter fra at styrte i havet

Sct. Helene Kilde er én meter fra at styrte i havet, fortæller arkæolog Liv Appel til nyhederne. Nordsjællands skrænter er voldsomt udsat for erodering som følge af de kraftige storme.

Kong Christian den 4. var en flittig gæst ved kilden, og fik kildevandet bragt hjem til slottene. Han istandsatte kilden i 1637, og i 1682 etablerede man de to kar ved kilden.

I december 2013 anrettede stormen Bodil stor skade langs hele nordkysten. I dag  fortsætter havet sin ubønhørlige ødelæggelse af skrænten ved Sct. Helene kilde.

Mine billeder fra Sct. Helene Kilde er fra oktober 2013. To måneder efter raserede Bodil hele Danmarks kyststrækning, og ødelagde den nye dyre kystsikring ved kilden

En anden knapt så kendt kilde ligger på Frederiksværk Vejen: Toftekilde. Den ligger 200 meter sydsydøst for Tibirke Kirke i Ti’s hellige Birkelund. Mange sagn er knyttet til denne kilde, og der eksisterer lige så mange historier om trolde og ofringer.

Tibirke Kirke

Tisvilde og Tibirke er altid et besøg værd. Tibirke Kirke har en enestående beliggenhed med udsigt over Holløse Bredning.

Rigtig god tur, og husk madpakken ❤

Havet er –

Vi havde forventet solskin, vi fik regn. Det væltede ned, og vennen min sagde, nu kører vi hjem igen.
Mine vandrestøvler sparkede heller ikke i sandet ‘som en gammel cirkushest, der er blevet lovet en ny sæson’.

DSC02319

Vi spiser vores mad, inden vi kører, udbrød jeg. Jeg havde forventet et nej, men forslaget blev accepteret. Der sad vi og gloede ud af de tilduggede vinduer. Tågedisen lå tæt, og det regnede voldsomt. Da maden var spist, kunne vi begynde at se omridset af kysten ved Liseleje. Klarer det ikke op nu? Det vedtog vi enstemmigt.

DSC02304

Vi gik ind i skoven, ind i Tisvildehegn, ind til Enebærdalen.

DSC02305

Der er et vildt fascinerende miljø i det område –

DSC02315

Vi fortsatte ud af Jydelinien ud til stranden. På vejen mødte vi nogle uregerlige slædehunde, der var optaget af alt andet end at trække, som de skulle.

DSC02317

DSC02321

På vej ned gennem strandklitterne opdagede vi følgerne efter stormene. Mange steder var kystlinen flyttet 5 til 10 meter ind i landet.

DSC02340

DSC02351

DSC02350

Et barn havde været på spil uden sko. Var der nogen, der sagde forfrysninger?

DSC02352

DSC02367

Broen fra parkeringspladsen ned til stranden var slået i stykker af havet. Livreddernes post, deres lille hus, var også slået til pindebrænde og lå spredt ud over stranden.

Havet er, som en enevældig hersker. I godt humør spreder han glæde og leg, men når humøret er dårligt, må alle i nærheden af ham frygte for deres liv.

Happy Valentine’s Day ♡

Udsyn og indsigt

Ud på Tisvilde Strand

Ud på Tisvilde Strand

Nu har jeg snart blogget et år. For hver vandretur jeg har katagoriseret, fremgår det interessant nok for mig selv, at de fleste ture er placeret langs vand. Havne, åer, søer og strande. Måske er det en længsel efter de åbne vidder. En erstatning for fjeldene i Norge?

I november kom længslen igen over mig. Det var bidende koldt, omkring frysepunktet og kuling. Jeg trak derfor lidt ind i skoven, for målet var Troldeskoven, de 200 år gamle fyrretræer, som man prøver at give de bedste betingelser, ved at fjerne de nye træer.

På vej mod Troldskoven

På vej mod Troldeskoven

Troldeskoven

Troldeskoven

Troldeskoven

Troldeskoven

Træ eller uhyre

Træ eller uhyre i Troldeskoven

Troldeskoven er hyggelig og facinerende, men solen står så lavt på himlen at den ikke når over trætoppene. Derfor sætter jeg kursen mod stranden og Kattegat. Vinden er i ryggen på vejen tilbage. Lidt nord for Troldeskoven står to imponerende smukke gravhøje og troner majestætisk ud mod Kattegat, de hedder Harehøje.

Harehøje ses på venstre hånd

Harehøje ses på venstre hånd. Billede fra i sommers.

Hvis man kom sejlende langs kysten i bronzealderen, ville man kunne se gravhøjene på et åbent overdrevslandskab med spredte træer. Da de står højt i landskabet, har man kunnet se dem på lang afstand, mens man passerede forbi, og de rejsende ville få det indtryk, at dette landskab er beboet af folk, man skal have respekt for.

Kig ud over Kattegat fra Harehøj

Kig ud over Kattegat fra Harehøje. Billede fra i sommers.

Da den danske arkæolog Vilhelm Boye registrerede højene i 1800 tallet, kunne han ikke lade være med at beskrive nogle sære ting, der var forgået på egnen. Han fortalte, at der var steder i Tisvilde Hegn og særligt omkring Harehøjene, hvor selv de mest stedkendte for vild. Det er meget sjovt, for det er nemlig her, jeg har taget fejl af stierne. Så kortet er aldrig langt væk, når jeg er i det område.

Der er ikke færre end 59 gravhøje i Tisvilde Hegn. Heraf er flere meget store og velbevarede. Gravhøjene er mellem 3000 og 3800 år gamle. De har markeret samfundets hævdvundne ret til landskabet.

De døde, som ligger begravet inde i højene var både mænd, kvinder og børn. Ved begravelsen var de døde svøbt ind i et sovetæppe, og de blev lagt fuldt påklædt i kisten. Kisten var en udhulet egestamme, som blev lagt på et leje af sten.

Og så tilbage til, hvad jeg startede med, udsyn og ro til reflektion.

IMG_2852

I ønskes et godt og lykkebringende nytår med mange gode, hyggelige og sjove oplevelser.