Hiking on the Beach

It’s a long time since I have been here. The best coastline in North Zealand is between Liseleje and Tisvildeleje. When all summer guests have gone home, and the beach is deserted, then the undisturbed tranquillity suddenly materialize itself…can I say that? 🙂

Now the experience is best if you want to hike.
Today the sky is unique and adds the landscape a changing nature. It’s almost like a shadow theatre where new surprising actions unfold. After several miles along the beach I find myself next to the forest with trolls. Well, that’s the Danish name for the forest due to the very ancient and gnarled pines when suddenly I realize that there are more shadows than might be healthy for me.
Dark clouds are looming in the horizon. There might be thunder in the package. I take no chances. I join the trolls. Maybe they have a shelter to offer if the rain comes.

While I’m waiting for the train in Tisvildeleje. a quiet pouring rain begins, but when I get home, the storm breaks loose. The thunder is persistent and dramatic. Two to three seconds between lightning and thunder, and it continues for a very long time.

From a safe place on the beach it would be a spectacular sight. Right now I’m happy to have reached home..

Det er længe siden, jeg har været her. Den bedste kyststrækning i Nordsjælland er mellem Liseleje og Tisvildeleje. Når alle sommerens gæster er gået hjem, og stranden er øde, så opstår den uforstyrrede ro. Nu er oplevelsen bedst, hvis man ønsker at vandre.
I dag er himlen unik, og tilføjer landskabet en skiftende natur. Det er næsten som et skygge teater, hvor nye overraskende tiltag udfolder sig. På min tur langs stranden befinder jeg mig snart ud for Troldeskoven. Skoven har fået sit navn på grund af de meget gamle og krogede fyrretræer.

Mørke skyer truer ude i horisonten. Der kan være torden i pakken. Jeg tager ingen chancer. Jeg drejer ind i skoven til troldene. Måske kan de tilbyde læ, hvis regnen kommer.

Mens jeg venter på toget i Tisvildeleje, begynder en stille silende regn, men det er først, da jeg når hjem, uvejret bryder løs. Tordenen er vedholdende og dramatisk. To til tre sekunder mellem lyn og torden, og det fortsætter i meget lang tid.

Det ville være rart at observere det fra et sikkert sted på stranden. men lige nu er jeg glad for at være i sikkerhed.

God tur og husk madpakken!

_____________________________________

Gravhøjene i Tisvilde Hegn

Hvis man kom sejlende langs kysten i bronzealderen, ville man kunne se gravhøjene på et åbent overdrevslandskab med spredte træer. Da de står højt i landskabet, har man kunnet se dem på lang afstand, mens man passerede forbi, og de rejsende ville få det indtryk, at landskabet er beboet af folk, man skal have respekt for.
.
Da den danske arkæolog Vilhelm Boye registrerede højene i 1800 tallet, kunne han ikke lade være med at beskrive nogle sære ting, der var forgået på egnen. Han fortalte, at der var steder i Tisvilde Hegn og særligt omkring Harehøjene, hvor selv de mest stedkendte for vild. Det er meget sjovt, for det er nemlig her, jeg har taget fejl af stierne. Så kortet er aldrig langt væk, når jeg er i det område.

Der er ikke færre end 59 gravhøje i Tisvilde Hegn. Heraf er flere meget store og velbevarede. Gravhøjene er mellem 3000 og 3800 år gamle. De har markeret samfundets hævdvundne ret til landskabet.

De døde, som ligger begravet inde i højene var både mænd, kvinder og børn. Ved begravelsen var de døde svøbt ind i et sovetæppe, og de blev lagt fuldt påklædt i kisten. Kisten var en udhulet egestamme, som blev lagt på et leje af sten.

Udsyn og indsigt

Havet er –

Kitesurfing, Mortérild og Kuling og kuling mellem Liseleje og Tisvildeleje