Jeg er på tur i Ravnholm Skov. Dybe hulveje tilbage fra oldtiden skærer sig ned i bratte skrænter, ned mod Mølleåen. Træerne tårner sig op over mit hoved, og jeg tænker med fascination på de mange mennesker, som har været med til at forme landskabet.

I dag er det nedbør, glade vandrere som mig og mountainbikere, som er med til at sikre dybden af sporene.
For mange år siden var det mennesker, heste, og kærrer på vej til de mange gravhøje, der ligger spredt i landskabet over Mølleåen.

Hulvejene er nogle gange blokerede af væltede træer. Mudder kan også forekomme 🙂
Mens jeg forcerede et væltet træ, mindedes jeg en ven, som uden tøven kørte ned ad en stejl hulvej på sin cykel en mørk aften. Når jeg skriver mørk, mener jeg meget mørk.

Farten var god i mørket, indtil han ramte en træ. Han lod sig dog aldrig gå på af småting, indtil det næste uheld næsten tog livet af ham. Jeg tror, han havde fået for vane at gamble.

En morgen var han kommet for sent afsted hjemmefra. Det var blevet mere en regel end en undtagelse. Den morgen blev der trådt ekstra godt i pedalerne. Da han nåede rampen til cykelkælderen var bommen på vej ned. Det er her, fårene bliver skilt fra bukkene. Han satte fuld speed på cyklen, og bommen knaldede ned i hovedet på ham. Det kostede meget lang tid i en hospitalsseng, men han kom sig uden mén.

Jeg kan godt lide at have fuld speed på. Det skal ikke være fordi, jeg er kommet for sent ud af sengen, men fordi det er sjovt.

Rigtig god tur derude uanset om det regner, sner eller stormer 🙂 ❤

________________________________________

Ravnholm Skov

Film optaget i Ravnholm Skov