In The Footsteps Of A King

Several times I’ve seen King Frederik 7’s monogram on my walk in nature.
Or I stumble over stories that have emerged around his activities.
He was very fond of digging out burial mounds. Fortunately, he was assisted by very knowledgeable people so no harm was done.
None of which I’m aware of. But then I’m not an archaeologist either.

King Frederik the 7th of Denmark was a colourful personality.
His greatest interest was archaeology, representation and his third wife, ballerina Louise Rasmussen, Countess Danner.

Recently I visited Frederik 7′ cave in Skodsborg. It is well located overlooking the Sound and his Villa Rex.
He held gatherings in the cave and it is said that they were certainly not boring.

King Frederik 7. of Denmark (1848 – 1863)

The Habour

Some years ago, I took the train every morning from Hillerød towards Hundested to work.
At Christmas, I could see a Christmas tree brightened up the harbor area from my window. It was lashed to a crane in the harbor. An evocative sight.
The harbor is the focal point of the town.  In summer, the town is filled with travelers, but I like it best in winter. Nature becomes more present due to sea storms and the changing light from the sea. Maybe I’m biased by my penchant for ships and water, but the harbor is a very exciting place.

If the weather was fine finishing work hours, I walked up past Knud Rasmussen’s house and further along the coast down to Kikhavn. From here I went along small country roads to the nearest train station. Always late supper 🙂
In the year 2013 Hundested was selected as the best port in Denmark because of the many wonderful activities.

Hundested Havn

DSC02749-2

Hundested

 

Knud Rasmussens Hus

Knud Rasmussen planned his next polar expedition from his study with a tantalizing view over the sea.

Her sad Knud Rasmussen, og planlagde de næste ekspeditioner til polarområdet  med udsigt til Kattegat fra arbejdsværelset.

DSC02798

DSC02806

Spodsbjerg Fyr

I nogle år tog jeg toget hver morgen fra Hillerød mod Hundested for at arbejde.

Ved juletid kunne jeg se et juletræ lyse smukt ud over havneområdet fra mit vindue. Det var surret fast på kranen nede i havnen. Et stemningsfuldt syn. Havnen er omdrejningspunktet i byen.
Om sommeren er byen fyldt med feriegæster, men om vinteren er byen bedst. Naturen bliver mere nærværende i kraft af havets storme, og det skiftende lys. Måske er jeg forudindtaget med min hang til skibe og vand, men havnen er til stadighed et spændende sted, også om vinteren.

Hvis vejret var fint, når jeg skulle hjem fra arbejde, gik jeg op forbi Knud Rasmussens hus og videre langs kysten ned til Kikhavn. Herfra gik jeg ad små landeveje til den nærmeste togstation. Altid sen aftensmad 🙂
I året 2013 blev Hundested Havn valgt som bedste havn i Danmark på grund af de mange dejlige aktiviteter.

_______________________________

Nordkyststien – Fra Hundested til Gilleleje

Sejl til Hundested Havn

Hundested Fiskerihavn

 

A Walk through Denmark’s Maritime History

We went from Islands Brygge to Refshaleøen. A fun and interesting walk. Fun because of the colorful life along the canal, and interesting because we went through districts that exude interesting ship- and industrial history.
On Refshaleøen it is the history of the shipyard Burmeister & Wain that occupies our thoughts. Denmark’s largest shipyard and leading diesel engine manufacturer until 1996.

Holmen, Copenhagen
Burmeister & Wain

Vi gik fra Islands Brygge til Refshaleøen. En sjov og interessant gåtur. Sjov på grund af det farverige liv langs kanalen, og interessant, fordi vi gik gennem kvarterer, der rummer interessant skibs- og industrihistorie.
På Refshaleøen er det historien om skibsværftet Burmeister & Wain, som optager vores tanker. Danmark største skibsværft og førende dieselmotor producent indtil 1996.

Marinestation København
Burmeister & Wain

Caledonia

Kan I huske mit indlæg ‘Vandretur fra Kikhanerendens udspring til havet‘?

På den tur blev jeg opmærksom på den historie, der knytter sig til Vedbæk Sydstrand og ejendommen, Miramare.
Dronning Caroline Mathilde har boet på stedet, men der har endvidere været militær base og toldsted. I 1811 blev der bygget en skibsbro til toldstedet.

Da Danmarks første dampskib Caledonia begyndte at sejle fra København til Bellevue og videre op til Vedbæk i 1819, blev skibsbroen betragtet som en oplagt mulighed for at modtage landliggerne.
Med sine store skovhjul kunne dampskibet dog ikke lægge til ved broen. 250px-Caledonia2Det gav fiskerne en ekstra indtægt, når de sejlede og bar gæsterne ind på land, som skildret på C.W. Eckersbergs skitse.

På Bellevue Strand blev der ligeledes bygget en anløbsbro i 1819, den blev revet ned i 1970.

Caledonia blev bygget i 1815 i Port-Glasgow af James og Charles Wood. Prøv at se de historiske billeder fra Glasgow på dette link: Sailing down the Clyde

 

 

Interaktivt rutekort over Rudersdal Ruten

Her finder I Enrum Dam, som jeg kom forbi, da jeg fulgte Kikhanerenden på min vej ud til Vedbæk og Øresund.
Enrum Dam er smukt beliggende, og et meget stemningsfuldt sted.

God tur og husk regntøj 🙂

__________________________________

Christoffer Wilhelm Eckersberg døde under Koleraepedimien i København og ligger begravet på Assistens Kirkegård i København i 1853, og ikke ude i Jægersborg Dyrehave! Se mit indlæg om koleraepedimien her: The Death and The Hawthorn

På cykeltur til Vedbæk

I lørdags cyklede vi en dejlig tur til Vedbæk. Ned igennem det Danske Schweitz og ud ad Grisestien til Vedbæk. Herfra er der en lille kilometer ned til Vedbæk Havn.
Solen skinnede, og vi nød vores frokost mellem travle bådejere og fiskende børn.

Grisestien er en del af den gamle jernbanestrækning mellem Lyngby – Nærum – Vedbæk. Stien forløber gennem et smukt landskab med æbletræsplantager, marker og skove.

Stien er placeret højt oppe i terrænget, og netop nu er der et flot kig ud mellem træerne. På varme sommerdage giver træerne en behagelig skygge for solen.
Det sort hvide billede er fra indvielsen af banen i år 1900.
Her er et link til stien: Grisestien

Spor af mennesker

Jeg er på tur i Ravnholm Skov. Dybe hulveje tilbage fra oldtiden skærer sig ned i bratte skrænter, ned mod Mølleåen. Træerne tårner sig op over mit hoved, og jeg tænker med fascination på de mange mennesker, som har været med til at forme landskabet.

I dag er det nedbør, glade vandrere som mig og mountainbikere, som er med til at sikre dybden af sporene.
For mange år siden var det mennesker, heste, og kærrer på vej til de mange gravhøje, der ligger spredt i landskabet over Mølleåen.

Hulvejene er nogle gange blokerede af væltede træer. Mudder kan også forekomme 🙂
Mens jeg forcerede et væltet træ, mindedes jeg en ven, som uden tøven kørte ned ad en stejl hulvej på sin cykel en mørk aften. Når jeg skriver mørk, mener jeg meget mørk.

Farten var god i mørket, indtil han ramte en træ. Han lod sig dog aldrig gå på af småting, indtil det næste uheld næsten tog livet af ham. Jeg tror, han havde fået for vane at gamble.

En morgen var han kommet for sent afsted hjemmefra. Det var blevet mere en regel end en undtagelse. Den morgen blev der trådt ekstra godt i pedalerne. Da han nåede rampen til cykelkælderen var bommen på vej ned. Det er her, fårene bliver skilt fra bukkene. Han satte fuld speed på cyklen, og bommen knaldede ned i hovedet på ham. Det kostede meget lang tid i en hospitalsseng, men han kom sig uden mén.

Jeg kan godt lide at have fuld speed på. Det skal ikke være fordi, jeg er kommet for sent ud af sengen, men fordi det er sjovt.

Rigtig god tur derude uanset om det regner, sner eller stormer 🙂 ❤

________________________________________

Ravnholm Skov

Film optaget i Ravnholm Skov

På vandring i Maglemosen i Vedbæk

Om 22 dage er det forår, skrev jeg i mit sidste indlæg; men foråret kom i går.

Jeg trak cyklen ud af skuret, hvor den havde stået siden efteråret. Jeg ville op til Vedbæk, op til Maglemosen.

I har sikkert hørt om Vedbækfundene, som kan ses på Gammel Holtegård i Gl. Holte.
Dengang, da man skulle bygge Vedbæk Skole i 1975, fandt man 17 grave med velbevarede skeletter fra Jægerstenalderen.

I en grav lå en ung kvinde med et nyfødt barn, lagt på en svanevinge. I en anden grav lå en ældre mand med hjortegevirer under hofte og skulder.

Hvorfor lå det nyfødte barn på en svanevinge og manden på hjortegevirer? Det er gaver fra de efterladte, det ved jeg. Men hvorfor et hjortegevir og en svanevinge? Var manden en dygtig jæger? Hvad så med barnet?

Er det gaver, der skal sikre de døde adgang til dødsriget på samme måde, som mønter til Charon skulle sikre sejllads over floden Styx til Hades?

Vi er kørt forbi Maglemosen flere gange, men jeg ville vente med at udforske mosen til en dag, hvor vejret var godt.

For 7.000 år siden var vandstanden 5 meter højere i Vedbæk fjord end den er i dag. Siden har landet hævet sig, og havet trukket sig tilbage.
Gennemsnitstemperaturen var 2 – 3 grader højere end i dag, og Danmark var dækket af urskov.

Der er lidt uenighed blandt forskere om, hvordan urskoven så ud i Jægerstenalderen. Nogle forskere mener den danske urskov var højstammet og mørk, med næsten nøgen jordbund under de tætte trækroner.

Andre har gjort den antagelse, at græs- og buskædende dyr som urokse, elsdyr, kronhjort og rådyr i nogen grad var i stand til at holde skoven i ave, så den fremtrådte mere parkagtig. Der er også den mulighed, at jægerne lysnede i skoven ved fældning, styning og afbrænding for at fremme vildtets fødemuligheder.

Der var ingen dyrkning af jorden, men man levede ved vandet, hvor der var meget mad.

Arkæologer anslår, at der boede 40 mennesker rundt om fjorden. De jagede vildsvin, kronhjort, vilde katte, egern og rådyr med bue og pil. Den største bue man har fundet er 195 cm høj.

Der er tykke bopladslag, der vidner om en kontinuerlig bosættelse 5500 – 4500 f.Kr.

Maglemosen

__________________________________

Jeg søgte på Vikingeskibsmuseets hjemmeside, og fandt dette spændende link fra et fund i Storstrømmen:

En 6-7.000 år gammel boplads fra jægerstenalderen beliggende ved Orenæs på Falster.

God tur, og vær forberedt på mudder, hvis I går rundt om søen 🙂

Furs Bro, Blekinge, Sverige

Jeg har tidligere udgivet en historie om Blekinge, men området fortjener en fortælling mere. Det bliver historien om Furs Bro, som jeg har oversat frit efter saleboda-fur.

“Furs bro over Lyckebyån er et historisk sted. Pladen på den gamle bro fortæller: Her gik rigsgrænsen mellem Sverige og Danmark i 980-1658.

I gammel tid var broen et vigtigt mødested for folk i grænseområderne.

Vilhelm Moberg skrev:
“Over 600 år levede indbyggerne ved en rigsgrænse, som de opfattede som en syndestraf… Ingen grænsemarkering kunne udslette deres fællesskab. Men ved ethvert udbrud af krig blev de omdannet til hinandens fjender. ”

Af det kom bøndernes fredsaftaler – sognets befolkning i Fridlevstad i syd og Vissefjärda i nord havde lovet hinanden ikke at følge deres herrer over grænsen og ikke at gå imod hinanden med magt eller brand. Broen var fredens bro.

Landsbyerne omkring Furs Bro byder på smukke landeveje, vildmarks stier, fortidsminder, idyller, en snes søer, mange med fisk. Alt i den smukkeste natur. Ved broen flyder åen rask afsted under tårnhøje fyrretræer. Men navnet Fur kommer formentlig ikke af fyrretræerne men af et gammelt svensk for, der betyder fåra, på danska fure. Furen er Lyckebyån.”

Blekinge er et meget spændende område, hvor vandring får en ekstra dimension mellem kæmpe mosbegroede sten, gamle fyrretræer og graner.

Her kan I læse min underholdende historie om at leje feriehus i sidste øjeblik: Kättilsmåla

Kender I til runestenen blandt mine billeder, eller kan I oversætte til nutidigt sprogbrug. Den stod tæt på Furs Bro, som jeg husker det.

God tur i det svenske 🙂