Jeg har tidligere udgivet en historie om Blekinge, men området fortjener en fortælling mere. Det bliver historien om Furs Bro, som jeg har oversat frit efter saleboda-fur.

“Furs bro over Lyckebyån er et historisk sted. Pladen på den gamle bro fortæller: Her gik rigsgrænsen mellem Sverige og Danmark i 980-1658.

I gammel tid var broen et vigtigt mødested for folk i grænseområderne.

Vilhelm Moberg skrev:
“Over 600 år levede indbyggerne ved en rigsgrænse, som de opfattede som en syndestraf… Ingen grænsemarkering kunne udslette deres fællesskab. Men ved ethvert udbrud af krig blev de omdannet til hinandens fjender. ”

Af det kom bøndernes fredsaftaler – sognets befolkning i Fridlevstad i syd og Vissefjärda i nord havde lovet hinanden ikke at følge deres herrer over grænsen og ikke at gå imod hinanden med magt eller brand. Broen var fredens bro.

Landsbyerne omkring Furs Bro byder på smukke landeveje, vildmarks stier, fortidsminder, idyller, en snes søer, mange med fisk. Alt i den smukkeste natur. Ved broen flyder åen rask afsted under tårnhøje fyrretræer. Men navnet Fur kommer formentlig ikke af fyrretræerne men af et gammelt svensk for, der betyder fåra, på danska fure. Furen er Lyckebyån.”

Blekinge er et meget spændende område, hvor vandring får en ekstra dimension mellem kæmpe mosbegroede sten, gamle fyrretræer og graner.

Her kan I læse min underholdende historie om at leje feriehus i sidste øjeblik: Kättilsmåla

Kender I til runestenen blandt mine billeder, eller kan I oversætte til nutidigt sprogbrug. Den stod tæt på Furs Bro, som jeg husker det.

God tur i det svenske 🙂