På vandring i Maglemosen i Vedbæk

Om 22 dage er det forår, skrev jeg i mit sidste indlæg; men foråret kom i går.

Jeg trak cyklen ud af skuret, hvor den havde stået siden efteråret. Jeg ville op til Vedbæk, op til Maglemosen.

I har sikkert hørt om Vedbækfundene, som kan ses på Gammel Holtegård i Gl. Holte.
Dengang, da man skulle bygge Vedbæk Skole i 1975, fandt man 17 grave med velbevarede skeletter fra Jægerstenalderen.

I en grav lå en ung kvinde med et nyfødt barn, lagt på en svanevinge. I en anden grav lå en ældre mand med hjortegevirer under hofte og skulder.

Hvorfor lå det nyfødte barn på en svanevinge og manden på hjortegevirer? Det er gaver fra de efterladte, det ved jeg. Men hvorfor et hjortegevir og en svanevinge? Var manden en dygtig jæger? Hvad så med barnet?

Er det gaver, der skal sikre de døde adgang til dødsriget på samme måde, som mønter til Charon skulle sikre sejllads over floden Styx til Hades?

Vi er kørt forbi Maglemosen flere gange, men jeg ville vente med at udforske mosen til en dag, hvor vejret var godt.

For 7.000 år siden var vandstanden 5 meter højere i Vedbæk fjord end den er i dag. Siden har landet hævet sig, og havet trukket sig tilbage.
Gennemsnitstemperaturen var 2 – 3 grader højere end i dag, og Danmark var dækket af urskov.

Der er lidt uenighed blandt forskere om, hvordan urskoven så ud i Jægerstenalderen. Nogle forskere mener den danske urskov var højstammet og mørk, med næsten nøgen jordbund under de tætte trækroner.

Andre har gjort den antagelse, at græs- og buskædende dyr som urokse, elsdyr, kronhjort og rådyr i nogen grad var i stand til at holde skoven i ave, så den fremtrådte mere parkagtig. Der er også den mulighed, at jægerne lysnede i skoven ved fældning, styning og afbrænding for at fremme vildtets fødemuligheder.

Der var ingen dyrkning af jorden, men man levede ved vandet, hvor der var meget mad.

Arkæologer anslår, at der boede 40 mennesker rundt om fjorden. De jagede vildsvin, kronhjort, vilde katte, egern og rådyr med bue og pil. Den største bue man har fundet er 195 cm høj.

Der er tykke bopladslag, der vidner om en kontinuerlig bosættelse 5500 – 4500 f.Kr.

Maglemosen

__________________________________

Jeg søgte på Vikingeskibsmuseets hjemmeside, og fandt dette spændende link fra et fund i Storstrømmen:

En 6-7.000 år gammel boplads fra jægerstenalderen beliggende ved Orenæs på Falster.

God tur, og vær forberedt på mudder, hvis I går rundt om søen 🙂

6 Comments on “På vandring i Maglemosen i Vedbæk

    • Walking along the track of an ancient culture always gives my imagination a boost 🙂 Thank you, Isabel ❤
      All the best,
      Hanna

  1. That’s very interesting. The more we learn about our Mesolithic ancestors the more cultured and intelligent they become. I believe they were just like us in many ways – they just lived in a different time and had different needs.
    Cheers, Alen

    • I think you’re right about that, Alen.
      The ancient bog bodies have been interpreted as human sacrifices and macabre killings, but new research has shown that people took care of the dead. Many bog burials does not differ greatly from the ordinary graves.
      A curiosum: In 1950 people found a man called Tollundmanden. The body was so well preserved that police were called. It turned out to be a man who died around 430 BC 🙂

  2. At 195cm that bow seems to be very long! Even the “english” longbow at around 180cm would have been difficult to use within a forest environment. Perhaps it was ceremonial?

    • Hi Ash. You sent me on a quest 🙂 I found this very interesting site on English: The stone Age hunter’s bow and arrow
      The Stone Age people used a long arc in areas such as: forest landscape that alternated between small hills, hollows and lakes. The aurochs was a coveted prey. I do not know if the arc of 190 cm was ceremonial. The general longbows seems to have been 180 cm.
      All the best,
      Hanna

%d bloggers like this: